Eqqumiitsuliortut illuat / Kunstnernes hus

23/11/2022

Unnuk atuakkialeriffik:
Niviaq Korneliussen Ilisimatusarfimmi,
Sisamanngorneq 24. november, nal. 19.00.

Aqagu sisamanngorneq 24. November, Niviaq Korneliussenip atuartartuisa atuakkiortoq naapissinnaallugu tusarnaarsinnaassavaat, Kalaallit Atuakkiortut Ilisimatusarfimmi atuakkialerinermut immikkoortoqarfik suleqatigalugu unnummik atuakkialeriffimmik pisussamut matut ammarpatigit, nalunaaqutaq 19.00, Ilisimatusarfiup oqalugiartarfiani.
Nunat Avannarliit Ministerrådiata atuakkamut nersornaasiuttagaannik Niviaq Korneliussen, nunatsinni siullersaalluni (maannamullu kisiartaalluni) 2021-mi nersornaaserneqarpoq, atuakkiaminut Naasuliardarpi.”NAASULIARDARPI” oqaluttualiaavoq asanninnermut, ikinngutigiinnermut aliasunnermullu tunngasoq qulumaatsoq, aammali avaanngunartunik quiasaarutiginninnertalik – taavalu inuiaqatigiinni toqusortaminnik eqqartuisanngitsuni inissaminiinngitsutut misigisimanermut tunngasoq.
Atuakkiortoq
Niviaq Korneliussen 1990-imi Nuummi inunngorpoq Nanortalimmilu peroriartorluni. Ilisimatusarfimmi Samfundsvidenskab ukiualunni ilinniariarlugu Aarhus Universitetimi psykologi ilinniarpaa. Niviap atuakkiortuunera aallartippoq 2013-imi naatsukullaliornermik allalluni unammisitsinermi Allatta!-mi ajugaaqataagami. Ukioq ataaseq qaangiummat atuakkiorngaarpoq takisuuliaq HOMO sapienne kalaallisut qallunaatullu nammineq allataminik. Atuakkiaa nunatsinni atuakkiornermi nutaaliaasutut mumisitsinertullu takutitsivoq, atuagassiami Politikenimi saqqaaniilluni, tamassumalu kingorna pisut sukkasuumik pilerput …
2015-imi HOMO sapienne Nunani Avannarlerni isumalioqatigiinniit atuakkialerinermut akissarsititsisarneranut innersuunneqarpoq kingornalu oqaatsinut assigiinngitsunut qulinit amerlanerusunit nutserneqarluni, isiginnaartitsissusiatullu takutinneqarluni maannalu isiginnaagassianngorsarneqarluni.
2020-mi Naasuliardarpi saqqummersinnginnerani Niviaq isiginnaartitsissusiamik allappoq Angutivik, atuakkanillu arlalinnik nutsigaqarsimalluni, nunatsinnilu inuusuttunut allannermi ilitsersuisutut atuuttarluni taamatuttaaq angalalluni allannermik pikkorissaasarluni, Kommuneqarfik Sermersuumilu Kulturambassadøriusimalluni, tapersersoqatigiillunilu suliniummi Imminornerit : 0 : Selvmord aallartitsisuulluni.


Unnuk atuakkialeriffik kalaallisuinnangajak ingerlanneqassaaq.
Sukumiinerusumik paasinnerusuttut saaffigisinnaavaat Katti Frederiksen:587674.
Juaaka Lyberth, Kalaallit Atuakkiortut (54 29 81).
PS: Unnuk atuakkialeriffik, atuakkialeraluni unnussiuaartitsinerit ukioq manna Kalaallit Atuakkiortut aaqqissugaasa pingajoraat. Siullerni marlunni unnussiuaartitsisuupput atuakkianik tunisaqarluarsimasut Katrine R Kielsen ( GUX, Nuuk peqatigalugu aaqqissuussaq), aamma Kim Leine (Ilisimatusarfik aamma Freeze-productions peqatigalugit aaqqissuussaq). Ukiumi nutaassami kulturip illorsua Katuaq peqatigalugu KA-p pilersaarusiulerpaa, februarip naalernerani sapaatip akunnerata naanerani atuakkialeraluni nalliuttorsiualaartitsinissaq, saqqummersitsinertaqartussaq, atuakkiortunik oqaloqateqarnernik imaqartussat, annertuumillu kalaallisut atuakkanik sammisaqarfiusussaq. Taanna kingusinnerusukkut uterfigissavarput.

------------------

Forfatteraften med:
Niviaq Korneliussen i Ilisimatusarfik,
Torsdag den 24 november, kl. 19.00.

Imorgen torsdag den 24. november, har læserne af forfatteren Niviaq Korneliussen mulighed for at møde og høre forfatteren selv, når Grønlands Forfatterforening i samarbejde med Ilisimatusarfik afdeling for litteratur, åbner dørene op kl. 19.00 i Ilisimatusarfiks auditorium. Niviaq Korneliussen er den første og (foreløbig) eneste modtager af den pristige fyldte Nordisk Ministerråds Litteratur pris i 2021, for bogen “Blomsterdalen/Naasuliardarpi”. ”BLOMSTERDALEN” er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk roman om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde.
Forfatteren
Niviaq Korneliussen er født i 1990 i Nuuk og opvokset i Nanortalik. Hun har læst samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik og psykologi på Aarhus Universitet. Niviaqs forfatterkarriere startede, da hun i 2013 var en af vinderne i Allatta! -novellekonkurrencen. Allerede et år efter udkom hendes debutroman HOMO sapienne på grønlandsk og dansk. Den var udtryk for et revolutionerende nybrud i moderne grønlandsk litteratur, kom på forsiden af Politiken, og derfra gik det stærkt … HOMO sapienne blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2015 og er siden blevet oversat til mere end 10 sprog, opført som teaterstykke og på vej til at blive filmatiseret. Inden udgivelsen i 2020 af hendes nye roman, Blomsterdalen, har Niviaq også skrevet manuskript til teaterstykket Angutivik, oversat flere bøger, været mentor og skrivecoach for unge rundt omkring i landet, stået for pilotprojektet Den Rejsende Forfatterskole, været kulturambassadør i Kommuneqarfik Sermersooq og været initiativtager til kampagnen Imminornerit: 0: Selvmord.
Forfatter aften i Ilisimatusarfik vil hovedsagelige foregå på grønlandsk. For yderlige informationer: Katti Frederiksen, 587674.
Juaaka Lyberth, Kalaallit Atuakkiortut (54 29 81).
PS: Forfatteraften er den 3. i rækken af forfatteraftner KA arrangerer i år. To tidligere aftener var med bestsellerforfatterne Katrine R. Kielsen (i samarbejde med GUX, Nuuk) og Kim Leine (i samarbejde med Ilisimatusarfik og Freeze productions). I det nye år, ultimo februar, planlægger KA en litteraturens weekend i samarbejde med kulturhuset Katuaq, omfattende mine bogmesse, forfatter debat og meget fokus på den grønlandske litteratur.

09/06/2022

Atuakkiaq kalaallisooq atuffassissutigalugu immiussaq Danmarkimi tunisaanerpaani qulini nr. 1-jusaqattaartoq.

Uppernanngikkaluaqaaq, atuakkiap kalaallisuup atuffassissutigalugu immiussap Danmarkimi atuakkani immiussani tunisaanerpaani qulini, sapaatit akunnerini arlalinni, nr. 1-jusaqattaarnissaa.
Kisiannili tamanna salluunngilaq, tassami atuakkiortup Katrine Rasmussen Kielsen-ip atuakkiaa “Qivittuissuit akornanniinnikuuvunga”, Danmarkimi atuffassissutitut immiussatut aamma Nunatsinni atuakkatut atuartarissatut maanna tunisaanerpaanut ilaalersimammat.

“Qivittuissuit akornanniissimavunga” atuakkatut 7500-it sinnerlugit tunisaasimalermat saqqummersitsisuata Katrine Rasmussen Kielsenip naqiterisitsisarfiata Katrinamuna-p naqiterteqqinnissaa unitsikkallarsimavaa. Ilutigaluguli atuagaq atuffassissutitut immiussaq maanna Danmarkimi atuakkani immiussani tunisaanerpaani bestseller top 10-mi nr. 1-joqattaarpoq.
Atuakkanik atuffassissutigalugit immiullugit tuniniakkani tunisaqarnerpaanut Katrine Rasmussen Kielsen taamaasilluni akuulerpoq, unammillertigalugit atuakkiortut tusaamasarsuit ass. Leif Davidsen, Jussi Adler-Olsen, Jan Guillou aamma Rane Willerslev.

Kalaallit Atuakkiortut paasisai naapertorlugit atuagaq taanna maanna danskisuunngortinneqarluni nutserneqarpoq ( Nordisk Oversættelses Støtte-mik tapiiffigineqarluni), ukiarulu saqqummersinneqarnissaa ilimagineqarluni.

Kalaallit Atuakkiortut maanna pilersaarusiorpaat ukiaru tamanut ammasumik Nuummi bogcafeqartitsinissartik, Katrine Rasmussen Kielsenillu qaaqqusanut ilaanissaa ilimanarluinnarpoq qaaqqusanut Taama iliortoqarsinnaaneranut oqaloqatigiinnerit aallartereerput, isumalluarfiusumik, taamalu pisoqassappat atuartartuni Nuummiittut Katrinip Rasmussen Kielsenip naapissinnaassavai.

Katrine Rasmussen Kielsenip torrallaarujussuarneranut Kalaallit Atuakkiortut pilluaqquvaat, tulluusimaarutigalugulu, kalaallinullu atuartartunut ukiaru ilisaritinneqarnissaa qilanaarilereerlugu.

Kalaallit Atuakkiortut sinnerlugit

Juaaka Lyberth
Siulittaasoq.

------------------------------------

Grønlandsk sproget lydbog nr. 1 i den danske bestseller top 1

Man skulle tro at det er løgn, at en grønlandsk sproget lyd bog, udgivet i Danmark, skal figurere som nr. 1 i danske bestsellers top ti liste i flere uger i træk. Men ikke desto mindre er det rigtigt, at Katrine Rasmussen Kielsens bog om fjeldgængere “qivittuissuit akornanniikkikuuvunga” (Jeg har levet blandt ægte fjeldgængere) er sæsonens bedst sælgende bog både som lydbog i Danmark og som almindelige bog i Grønland.

Bogen “Qivittuissuit akornanniissimavunga”, har nu solgt over 7500 eksemplarer, hvorfor Katrine Rasmussen Kielsens eget forlag Katrinamuna indtil videre har stoppet genoptrykning af den. Samtidig er den grønlandske lydbog version røget op som nr. 1 i den danske bestseller top ti liste. Dermed konkurerer Katrine Rasmussen Kielsen nu med international kendte forfattere som f.eks. Leif Davidsen, Jussi Adler-Olsen, Jan Guillou og Rane Willerslev, om at være blandt de 10 bedst sælgende forfattere for tiden.

Ifølge Grønlands Forfatterforenings (KA) oplysninger er bogen ved at blive oversat til dansk (støttet af Nordisk Oversættelses Støtte), og forventes at udkomme til efter året.

Forfatterforeningen er igang med at planlægge offentlig bogcafe arrangement til efteråret og mon ikke der bland gæsterne vil være den populære forfatter Katrine Rasmussen Kielsen. Hverfald er der indled drøftelser om at invitere Katrine Rasmussen Kielsn til at mødes med sine læsere i Nuuk.

Forfatterforeningen lykønsker Katrine Rasmussen Kielsen med hendes succes og glæder sig til at præsentere hende for et grønlandsk publikum til efteråret. Vi glæder os allerede.

På vegne af Grønlands Forfatterforening

Juaaka Lyberth
formand

23/03/2022

Sapaatip akunnerata naanerani EPI-mit Filmiliortarfimmillu peqataaffigineqartumik workshop-ertoqarpoq pissarsiaqarfiulluartumik.

Workshoppertitsisuulluni JJ. Sandgren.

Ulluni marlunni sammineqartut ilaat tassaapput:
* Suliffeqarfeeqqat aningaasaqarnerinut aqutsineq
* Akileraartarnermut tunngasut
* Tuniniaariaatsit

Allarpassuillu.

Naatsorsuutigaarput ukiup ingerlaneraninilaasortatsinnut amerlanerusunut eqqaaneqartunik workshoppertitseqqinnissaq.

Qilanaalereerpungullu sammeqqinnissaannut.

23/03/2022

Nunat tamalaat akornanni meeqqanut atuakkianik Bolognami nittarsaassinersuarmi GreenLit peqataavoq
-----------------------------------------------
Nunatta Atuakkialerinermut Allaffia – GreenLit, 2020-mi pilersinneqarnerminiit aappassaaneerluni kalaallit atuakkiaannik saqqumersitsiartorluni nunat tamalaat akornanni atuakkanik saqqummersitsinersuanni peqataavoq. Peqataanermi siunertaavoq kalaallisut atuakkiat nunani allamiut saqqummersitsisartuinit piginneqqaartuunissamut niueqatigineqarsinnaalernissaat.

GreenLit tassaavoq suliffeqarfik namminersortoq, Kalaallit Atuakkiortut ataanni inissisimasoq suliassaralugit kalaallit atuakkiaasa siuarsarneqarnissaat saqqumilaartinneqarnissaallu, nunatsinniinnaanngitsoq aammali nunani allani.

Siorna GreenLit Frankfurtimi peqataavoq, ukioq mannalu Italiap avannaani Bolognami meeqqanut atuakkianik nittarsaassinissami ulluni 21.marts-24.marts ingerlanneqartussami peqataavoq. Saqqummersitsisartut 1000-nit amerlanerusut nunanit sumiiffinnilu 85-ineersut Bolognami peqataanissaat naatsorsuutigineqarpoq.

NordLit suleqatigineqarpoq
Bolognami pisussat annertoorsuupput saqqummersitsisussallu taama amerlatigitillugit aarleqqutigineqarsinnaavoq kalaallit oqaasiinik oqaluttut taama ikitsigitillugit, GreenLitip nittarsaassaasa allat akornanni ersikkunnaarsinnaanissaat. Qujanartumilli Nunani Avannarlerni atuakkilerinernut allaffeqarfiit NordLitimi attaveqatigiissut GreenLitip suleqatigai, NordLitilu ataatsimoorussaminik immikkuullarissumik saqqummersitsiffeqarpoq. Tassanilu GreenLit namminerisamik nittarsaaveqassaaq.
Saqqummersinneqarlutik nittarsaanneqassapput kalaallisut meeqqanut atuakkiat immikkut toqqartorneqarsimasut.

GreenLitimit peqataapput GreenLitip allattaa Pipaluk Kristensen aamma Kalaallit Atuakkiortuni siulittaasup tullia Katti Frederiksen.

- “Bolognami meeqqanut atuakkianik saqqummersitsinersuarmut peqataanerput sunillu Nunatsinnut angerlaassaqarsinnaanerput assut pissanngatigaarput”, Katti Frederiksen GreenLit sinnerlugu peqataaqqaartoq oqarpoq, nangillunilu:

“Suliassarput pingaarneq tassaavoq nunani allamiut saqqummersitsisartut kalaallit meeqqanut atuakkiaannik soqutigisaqarnerulersinniarnissaat. Attaveqartarfissatsinnik pilersitsiniartussaavugut, nunani allamiut atuakkanik kalaallisuunik soqutiginninnerulernissaannik aqqutissiuisussanik. Neriuutigaarput siunertaralugulu nunani allamiut amerlanerusut kalaallit atuakkiaasa nutserneqarlutik saqqummersinneqarnissaannut piginneqqaartuussutsinik pisisartut amerlanerulersinnissaat” Katti Frederiksen naggasiivoq.

GreenLitimi allatsi Pipaluk Kristensen nunarsuarmioqatigiit atuakkanik saqqummersitsinersuanni aappassaanik peqataasoq oqarpoq: “Siorna Tysklandimi Frankfurtimi saqqummersitsinersuarmut peqataanitsinni malunnartorujussuuvoq suli coronarnersuaq sunniuteqartorujussuusoq, tassami saqqummersitsisarfissuaq takuniaasunik, pisiniartartunit, arajutsinianngitsunillu inoqanngingajalluinnarmat. Maanna Bologna allarluinnaavoq, nunanilu allamiut arlalissuit uatsinnut soqutiginninnertik tusarliutereerpaat. Taamaattumik neriulluarpugut maaniinnerpullu nuannaarutigalutigu”.


Naqitaq atuakkiaatitsinnik ilisarititsissut
Meeqqanut atuakkianik Bolognami saqqummersitsinersuarmut atorneqartussamik GreenLit katalogimik naqiterisitsisimavoq.

“Nunani allamiut atuakkanik saqqummersitsisartut oqaluttuussinnaasariaqarpavut nunatsinni meeqqanut atuakkiat suut atuakkiarineqartarnersut.

Naqitamik nittarsaassissutigisassatsinnik Nunatsinni aaqqissuisooqatigiissitaqarpugut meeqqanut atuakkiat sorliit ilaatinneqassanerinik aalajangiisussanik.

Nunami allamiu atuakkamik soqutiginnittoq paasinarsippat GreenLitip suliassaraa nunatsinni saqqummersitsisimasup attaveqarfigisinnaalernissaa, taamatuttaaq GreenLit ikiuussinnaavoq atuakkap imaata takinerulaartumik imaqarniliorlugu nutserallarneqarnissaannut, nunami allamiup tamanna pisinissaminut atatillugu pisariaqartippagu.” GreenLitimit peqataasut oqarput naggasiillutillu:
“Taamaattumik pingaaruteqartorujussuuvoq atuakkiaatitta qaffasissumik pitsaassuseqarnissaat – imarisamikkut, assitalersorneqarnermikkut isikkumikkullu – tassaniimmat nunami allamiup saqqummersitserusuttup soqutiginnilernissaanut aqqutissaq.

Imaappoq niueqatigiinnissamut oqaaseq ammaasussaq tassaavoq pitsaassuseq. Taassumali saniatigut Nunarput, kulturerput aamma oqaatsivut alutornarluinnartutut nunarpassuarnit isigineqartarput.”

Juaaka Lyberth
Siulittasoq
Kalaallit Atuakkiortut

GreenLit i Bologna international børnebogs messe.
---------------------------------------------------

Grønlands Litteratur Kontor – GreenLit – deltager for anden gang siden sin oprettelse i 2020, i en internationalbogmesse for at synliggøre den grønlandske litteratur udlandet med sigte på at sælge ophavsrettigheder til udlandske forlag.

GreenLit er selvstændig enhed under Grønlands Forfatterforening og har til opgave at fremme og synliggøre den grønlandske bog intern i Grønland såvelsom internationalt. Sidste år deltog GreenLit i Frankfurt internationale bogmesse.

I år går turen altså til den Norditalianke Italianske Bologna, hvor over 1000 udstillere fra 85 lande og regioner deltager i verdens førende messebegivenhed, dedikeret til handle med ophavsret og børne bogs udgivelser.

Samarbejder med NordLit
Bologne internationale børnebogmesse er kæmpe stor begivenhed, og når der deltager så mange udstillere, kan man frygte at et miniput sprog område som det grønlandske vil forsvinde i mængden.

Men heldigvis indgår GreenLit i det nordiske litteratur kontor netværks samarbejde NordLit. I den nordiske pavillon har GreenLit sin egen stand og udstiller de børger, som er medtaget i den specielle børnebogs katalog, GreenLit har fået produceret netop til denne bogmesse. I Bologna er GreenLit repræsenteret af sekretær for GreenLit Pipaluk Kristensen og forfatterforeningens næstformand Katti Frederik.

- “ vi er meget spænd på vores deltagelse i Bologna børne bogmessen og de mulige resultater vi kan tage med hjem”, siger Katti Frederiksen, som deltager for første gang på vegne af GreenLit, og fortsætter: “det vi skal er først og fremmest at skabe de udenlandske forlags interesse for de grønlandske børne bøger, og vi skal skabe netværk så udlandet åbner øjnene op for grønlandske bøger. Det netværk skal vi dyrke yderligere, sammen med grønlandske bog udgivere,når vi vender hjem til Nuuk, og det er vores håb og mål, at flere udenlandske forlag vil købe ophavsretten til at udgive grønlandske bøger på deres sprog”, slutter Katti Frederiksen.

Sekretær i GreenLit, Pipaluk Kristensen, som deltager for anden gang i internationalbogmesse, siger:
-“ Sidste år deltog GreenLit i Frankfurt bogmessen i Tyskland.

Dengang var det tydeligt, at bogmessen fortsat var påvirket af corona-situationen verden over, fordi der ikke var den store gennemstrøm af professionel, nysgerrig publikum.

Nu er det helt anderledes, og mange udenlandske forlag har allerede vist deres interesse for vores udstilling. Så vi er forventningsfulde og glade for at være her”.


Præsentations katalog
Til Bologna internationale børne bogsmesse har Greenlit produceret et speciel børnebogs katalog på engelsk, ligesom GreenLit sidste år fik produceret voksen litteratur katalog til brug for Frankfurt bogmessen.
- “Vi skal kunne fortælle de udenlandske forlag, hvilke slags børnebøger vi har i Grønland. Vi har en redaktion i Nuuk, som vælger hvilke bøger, der skal med på årets bogmesse. Når et udenlandsk forlag så viser interesse, er det GreenLits opgave at skabe kontakt til den grønlandske udgiver og hjælper gerne med yderligere resume oversættelse af bogen, så den udlandske køber ved mere om, hvad det er hun/han køber fra Grønland”, siger Katti Frederiksen, og fortsætter:
- “Derfor er det også vigtigt, at vores bøger har den kvalitet, som opfylder internationale købers krav – både i indhold, illustrationer og i grafisk udseende – så udenlandsk forlag vil udgive den i sit hjemlands sprog. Kvalitet er altså kodeordet, foruden at Grønland, grønlandsk kultur og sprog er eksotisk i mange lande i udlandet.
- Derfor arbejder GreenLit også med at løfte kvaliteten op af den grønlandske bog hjemme i Grønland. Det gør vi via kursusvirksomhed og med råd og dåd, både til forfattere og bog udvigere. Men det er en lang sej træk over flere år, der skal til, før grønlandsk litteratur kommer så’n rigtigt på verdens kortet. Men forhåbentlig er den flotte nordisk litteratur pris til Niviaq Korniliussen med til åbne udlandets øjne for grønlandsk litteratur”, slutter Katti Frederiksen.

Det er GreenLit mål, at producere grønlandsk litteratur katalog til brug for udenlandske bogmesser hvert år.

På vegne af Grønlands Forfatterforening

Juaaka Lyberth
Formand
Kalaallit Atuakkiortut

10/01/2022

FILM.GL Eqqumiitsuliornermut Aningaasaateqarfiup atulerneratigut filmiliortartunut aningaasanik tapiisarnerup annikillinissaanut ernumassuteqarput.

Nutaarsiassaq tamakkiisumik uani atuaruk.

https://sermitsiaq.ag/kl/filmiliortartut-ernumapput

Eqqumiitsuliornermut aningaasaateqarfik ukiumit nutaamit atulerpat, filmiliortartunut aningaasat ikinnerusut tunniunneqartalernissaat, Film.gl-imi siulittaasup ernumassutigaa.

24/12/2021

Juulliaqqami tamassi pilluaritsi.

10/11/2021

Kalaallit Atuakkiortut siulittaasuata Niviaq Korneliussennimut pilluaqqussutaa ataani atuarsinnaavat.

Du kan læse formanden for forfatterforeningens lykønskning for Niviaq Korneliussen

Niaviamut ammassumik pilluaqqussut: 2.11.2021

NIVIAQ KORNILIUSSEN PILLUANGAARIT

Asasarput Niviaq. Nordisk ministerrådip atuakkamik atuakkiortumillu nersornaasiuttagaanik ukioq 2021 nersornaaserneqarninni, Kalaallit Atuakkiortut qamannga pisumik pilluaqqungaarpaatsit.
Qularutissaanngilaq nunatta nunallu avannarliit atuakkiornermi oqaluttuarsartaanut ilanngunnerit, kalaallini siullersaallutik Nordisk Litteratur prisimik nersornaaserneqaravit.

Atuakkiat nersornaaserneqartussatut nunatsinniit innersuussutigigatsigu qularutisigimanngeqaarput atuagaq nersortariaqarluinnartut ilagigaat. Nuanneqaarlu unnuk manna uppernarsigatsigu, nunatsinni atuakkiortoqarluta nunani avannarlermiuni, allaammi nunarsuarmioqatigiit akornanni, atuakkiulaqqissorsuarnut ajukkunnanngilluinnartumik nallersuunneqarluarsinnaasumik atuakkiullaqqissorsuarmik nunaqqateqaratta. Tulluusimaarnaq, nuanneq, pilluarnaq.

Kalaallit Atuakkiortut uummatsitsinnik pisumik pilluaqquatsigit nersornaaserneqarnernut ataqqinartorsuarmut. Tassa nersornaat taanna illit pissaraat.
Qujassuteqarlutit oqaatseqarnerit pikkunaqaaq killitsinnaqalunilu, miserratigissanngilaralu uanga nuannaarlunga killitsinnermut qialaanngitsuunnginnama, nersornaaserneqarnerit pillugu aamma oqaatsitsit kimittungaarmata. Niviaq qujanarsuaq, pilluaqqugillu.

Kalaallit Atuakkiortut sinnerlugit
Juaaka Lyberth
(siulittaasoq)

Åben lykønskning til Niviaq
Hjertelig tillykke NIVIA KORNILIUSSEN.
Kære Niviaq, Grønlands Forfatterforening ønsker dig hjertelig tillykke med nordisk ministerråd litteratur pris 2021. Der er ingen tvivl om, at du skriver dig ind i den grønlandske og nordiske litteratur historie, fordi du er den første grønlænder, der får nordisk litteratur pris.

Da forfatterforening, i sin tid, lavede indstillingen af din bog Naasuliardarpi som Grønland nominering til nordisk litteraturpris, var vi ikke i tvivl om at bogen har de kvaliteter, der skal
til for at få tildelt litteraturprisen. Hele norden har nu iaften fået bekræftet, at der bland os i Grønland er en forfatter, som kan måle sig med de bedste nordiske, ja de bedste forfattere i verden. Du gør os grønlændere super stolte, meget glade og lykkelige.

Grønlands Forfatterforening ønsker dig hjertelig tillykke med den ærefulde litteratur pris. Den fortjener du. Tak for dine stærke takke ord og budskab. Helt ærlig, jeg grad både af lykke og af dine stærke ord, da du fik prisen og da jeg hørte dine ord. Niviaq, mange tak og tillykke igen.

På vegne af Forfatterforeningen / Kalaallit Atuakkiortut sinnerlugit

Juaaka Lyberth
Siulittaasoq.

21/10/2021

Naalakkersuisup timersoqatigiiffiit qinnuteqarsinnaaneranik periarfissikkai
--
Naalakkersuisut matumuuna nalunaarutigissavaat, Eqqumiitsuliortunut timersornermik aaqqissuussanut angalanermut aningaasartuutinut tapiissutinut timersoqatigiiffiit qinnuteqarsinnaanerat ammaaffigineqartoq.

Maannamut, aningaasaliissutit qinnuteqaatinik suliaqarneq piffinni aalajangersimasuni pisaraluarpoq; 15. januar, 1. maj aamma 1. september. Maannalu, periarfissaalerpoq, 31. Oktober 2021 killeralugu, timersoqatigiiffiit qinnuteqarsinnaanerat.

Covid-19-ip kingunerisaanik, qinnuteqartartorpassuit qinnuteqarnissamut periarfissatik annaavaat.

Isiginnaartitsisartut, nipilersortartut, qitittartut, filmiliortartut, atuakkiortut eqqumiitsuliortullu tatisimaneqangaatsiarput, Covid-19 peqqutigalugu aaqqissuussat, isiginnaagassiat, saqqummersitsinerit, katersugaasiviit, filminik saqqummersitsinerit kiisalu appisimaartarfiit nuna tamakkerlugu matuneqarmata.

Timersoqatigiiffinnut Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiannut ilaasortaasunut qinnuteqartoqareerneratigut tapiissuteqartoqarsinnaavoq, tapiissutillu aqqutigalugit eqqumiitsuliortut ammaanersiornernut allatullu timersornikkut aaqqissuussanut angalanerannut aningaasartuutit akilerneqassapput.

Kultureqarnermut Naalakkersuisup, Peter P. Olsenip, timersoqatigiiffinnut, eqqumiitsuliortut peqatigalugit aaqqissuiniartut, periarfissippai, 31. Oktober 2021 tungaanut qinnuteqarsinnaanissaanik.

Tapiissutinik tunniussinissamut malittarisassat atuuttut sinneri suli atuupput.

Eqqumiitsuliortunut timersornermik aaqqissuussanut angalanermut aningaasartuutinut tapiissutinut paasissutissat, qinnuteqarnermilu immersugassaq www.sullissivik.gl –imi nassaarineqarsinnaapput.

Paasisaqarnerorusukkuit Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Timersornermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik ugguuna attavigineqassaaq [email protected]

Nutaarsiassaq tamakkiisoq uani atuaruk.
https://naalakkersuisut.gl/kl-GL/Naalakkersuisut/Pisut/2021/10/2010_idraetsklubber

Naalakkersuisup timersoqatigiiffiit qinnuteqarsinnaaneranik periarfissikkai 20.10.2021 Naalakkersuisut matumuuna nalunaarutigissavaat, Eqqumiitsuliortunut timersornermik aaqqissuussanut angalanermut aningaasartuutinut tapiissutinut timersoqatigiiffiit qinnuteqarsinnaanerat ammaaffigineqartoq. Maanna...

28/09/2021

Filmiliortarfimmiut suleqatissarsiorput.
Qinnuteqarfissaq ataani takusinnaavat.

24/09/2021

Julie Pars-ip Eqqumiitsuliornermik Aningaasaateqarfissap siulersuisuinit siulittaasutut toqqarneqarneranik qamannga pilluaqquarput.

Siulersuisortaat tamaasa sulilluarnissaanik kissaappagut.

https://naalakkersuisut.gl/kl-GL/Naalakkersuisut/Pisut/2021/09/2409_kunstfond?fbclid=IwAR29dnZxw5iwwnfuZSzEuvBNUCMj6l9uxJuOSA64uuN6o0wWvW6Y_Fvby2g #

Kalaallit Nunaanni Eqqumiitsuliornermut aningaasaateqarfimmi siulittaasoq nutaaq: Nunatsinni eqqumiitsuliornerup siuarsarnissaanut qilanaarpugut 24.09.2021 Kalaallit Nunaanni Eqqumiitsuliornermut aningaasaateqarfiup siulersuisui nutaat septemberip 22-ani siullermeerlutik ataatsimiinnerminni inissits...

21/09/2021

Kalaallit Atuakkiortut siulersuisuini kinguaariit nikipput

Peqatigiiffik Kalaallit Atuakkiortut (KA) sapaatip-akunnerata naanerani uani ilaasortaminut pikkorissaallunilu isumasioqatigiisitsillunilu ataatsimeersuaqqammerpoq.

Kalaallit atuakkiaasa pitsaassutsimikkut qaffasissumik inissinnissaat eqqarsaatigalugu atuakkanik saqqummersitsiniarnermi aqqutissat eqqumaffigisassallu pingaarutillit assigiinngitsut pillugit Sørine Steenholdt pikkorissaavoq.

KA-mi sulianik ingerlanneqartunik saqqummiussuinermi Nunatta Atuakkialerinermut Allaffianik – GreenLit-imik – pilersitsilluni KA-p inerisaanera, kalaallillu atuakkiaannik atuarusussutsimillu siuarsaalluni suliaqarnera saqqummiunneqarpoq, erseqqissarneqarlunilu atuakkiaatitta pitsaasumik siunissaqarnissaat aamma nunanut allanut niuerutigineqarsinnaalernissaat eqqarsaatigalugu politikkikkut tapersersimaneqarnissaq assut pingaaruteqartoq.

KNR-ip KA-llu akornanni suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaata nutarterneqarnerani atuakkiat nutarpasinnerusut raatiukkut aamma atuffassissutigineqartalernissaannik isumaqatigiissut ilaneqarpoq, kiisalu atuakkiat kalaallisuut nittarsaanneqarnerusalernissaannik KNR-imik suleqateqalernissaq isumaqatigiissutigineqarsimammat ataatsimeersuartunit iluarisimaarneqarpoq.

Taakkua saniatigut ataatsimeersuartut KA-mi siulersuisunngortut nutaat suliakkerpaat atuagaateqarfimmiittuutisiaqartarnerup nutarterneqarnissaanut politikkimik suliaqartunik suleqateqarnissaannik aammalu piginneqqaartut akissarsiassaasa tunniunneqartarnerisa eqaallisaaffigineqartarnissaannut qulakkeerinninniaqataaqqullugit.

Sulianik ingerlanneqartunik saqqummiussuinerup saniatigut ataatsimeersuartunissaaq saqqummiussuunneqarput KA-p ukiuni tullerni pingasuni suliassaasa pingaarnersiorneqarnissaat.

Kultureqarnermut Naalakkersuisoq, Peter Olsen, suliat saqqummiussuunneqarnerini suliassanillu pingaarnersiuilluni oqallinnermi tusarnaartutut peqataasoq, neriorsuuteqarpoq KA-p siulersuisortaavinik piaartumik ataatsimeeqateqarnissaminik, suliniutit politikkikkut aqqutissiuunneqarnissaat aamma KA-p suliassaminut aningaasaqarnerata qulakkeerinneqataaffiginissaanut oqaloqatiginnikkusulluni.

Ataatsimeersuarnerni siulersuisussanik qinersisoqarmat nukissanik nutaanik KA-p siulersuisui ilaasortaqalerputtaaq, tassa ukiuni 7-ni siulersuisuni ilaasortaareersimasut tunuarmata, siulittaasup tullerisimasaa Kirstine Olsen ilaasortaasimasullu Tupaarnaq Rosing Olsen aamma Juana Petrussen. Sørine Steenholdt siulersuisuni ingerlaqqippoq Juaaka Lyberthilu 2014-imiilli siulittaasuulersoq siulittaasutut ingerlaqqilluni.

Siulersuisunut ilaasortaalersut nutaat tassaapput Katti Frederiksen, Rasmine Geisler aamma Erninnguaq Reimer. Pivinnguaq Mørch aamma Mikkel Jerimiassen sinniisussatut inissipput. Ulluni tullerni siulersuisut inissitsitissapput.

KA-p ataatsimeersuarnerani atuakkiortoq aamma atuakkanik saqqummersitsisarfiutilik, 90-inik ukiulik Magnus Larsen nersorneqarluni KA-mi ataqqinaammik ilaasortanngortinneqarpoq.

Kalaallit Atuakkiortut
-------------------------------------------

Grønlands Forfatterforening genvælger forfatter Juaaka Lyberth som formand for de næste 3 år.

Gønlands Forfatterforening, KA, som i weekenden holdt kursus, seminar og generalforsamling har med applaus genvalg Juaaka Lyberth som formand for de næste års perioden. Juaaka Lyberth har været formand for grønlandske forfattere siden generalforsamlingen i 2014.

KA generalforsamling gav udtryk for sin tilfredshed med den afgåede bestyrelses igangsatte arbejder med opbygning af Grønlands Litteratur Kontor – GreenLit, samt de arbejder GreenLit har igangsat for at fremme den grønlandske litteratur og læselyst af grønlandske bøger. Generalforsamlingen er også meget tilfreds med den fornyede aftale med KNR om af brug af grønlandsk litteratur i radio og tv, samt tillægs ramme aftalen om indspille nyere grønlandsk litteratur i KNR’s udsendelser, samt markedsførings aftale om at synlig gøre den grønlandske bog.

Desuden pålade generalforsamlingen af KA’s nye bestyrelse skal arbejde for fornyelse af biblioteks vederlaget på det politiske neveau og være med til smidiggøre udbetalings måden. Foruden præsentation og evaluering af KA igangværende arbejder, har generalforsamling fremsat prioriteringer af KA’s kommende opgaver de næste tre år.

Naalakkersuisoq for Kultur Peter Olsen, som var tilstede under formiddagens fremlæggelser og debat om de kommende opgave, gav tilsagn om snarlig møde med KA’s nye bestyrelse, for at drøfte KA’s prioritering på det politiske neveau og være med til at sikre KA’s fremtidige økonomi.

Under valg af bestyrelse kom der nye kræfter i KA’s bestyrelse. Kirstine Olsen, Tupaarnaq Rosing Olsen og Juana Petrussen gik af som bestyrelses medlemmer efter 7 år, mens Sørine Steenholdt fortsatte som bestyrelses medlem.

Som nye medlemmer blev Katti Frederikse, Rasminde Geisler og Erninnguaq Reimer valgt, med Pivinnguaq Mørch og Mikkel Jeremiassen kom ind som suppleanter, og altså med Juaaka Lyberth som formand. Den nye bestyrelse vil konstituere sig i de nærmeste dage.

KA’s generalforsamling besluttede også at udnævne den 90 årige forfatter og forlags ejer Magnus Larsen til æres medlem i Grønlands Forfatterforening.

Grønlands Forfatterforening