12/01/2026
Rum til fordybelse.
Siden vores børn var ganske små, har vi vægtet et rum til fordybelse og ro i vores hjem.
Et rum, hvor vi hverken leger eller taler højt.
Hvor tankerne får ro. Vejrtrækningen finder vej.
Familien, men også gæsterne har søgt rummet. Ikke i tvang, men i frihed.
Rummet gav det nødvendige pusterum fra ydre aktiviteter.
Her havde man mulighed for at finde hjem til sig selv, og forbinde sig med noget større end sig selv.
I løbet af efteråret 2025 valgte jeg mit erhvervsleje fra af forskellige årsager, og rykkede mit arbejde ind til vores hjem.
(Og her bliver jeg, indtil det rigtige mulighed dukker op).
Mit arbejde er baseret på nænsomhed, fordybelse og ro.
Jeg skaber rum til reflektion, selvindsigt, visdom og lys.
Når klienten træder ind på mit arbejdsværelse, træder klienten ind i den samme energi, som jeg igennem så mange år har prioritet højest i vores liv. Stilhed, ro, fordybelse og hjerteforbindelse.
Jeg har henover december måned arbejdet på at skabe endnu et rum til mig selv.
Det er blevet til et stille hjørne, hvor krop og sind har plads til at trække sig fra dagligdagens aktiviteter.
Jeg lavede en bestilling på en qilaat i sidste uge. Jeg fik den i går. Med en lille stativ til med en pære i.
Min qilaat har nu fundet sin plads. I mit stille hjørne.
Her lyser den så fint.
Giver ro til fordybelse, så jeg kan forbinde mig til noget der er større end mig selv.
Her kan jeg lytte til mit hjertes hvisken.
Her kan min stemme komme til udtryk.
Ejgil Lyberth har lavet min Qilaat.
Han kom med den, med den varmeste smil. Han kunne nok også mærke min glæde.