11/04/2026
For nogle uger siden besøgte jeg Brobyggerne
Qujanaq! Tak, Özlem! ❤️🙏🫶
Brobyggerne - Center for Dialogkaffe
Lars Løkke synes, det var svært at tale om forsoning, når konen i ægteskabet flere gange taler om at blive skilt. Men kære Løkke, det startede med et tvangsægteskab i det der nu hedder Rigsfællesskabet. Og der ligge så meget i fortiden, som er ubearbejdet og som trækker tråde til i dag. Konen er flyttet ud i samfundet og går ikke kun hjemme i køkkenet og passer børnene.
Forsoning kræver mere viden, og ikke kun om det som ligger over overfladen i vores kultur, men også det som ligger dybt under overfladen, så vi forstår hvor vores forskelligheder ligger. Tænk sig ikke at kende sin kone efter 300 år.
Man bør forstå, hvilke koloniale ar vi bærer med ind i nutiden, som også påvirker samfundsstrukturer. For de strukturer der danner rammerne om vores institutioner, vores uddannelsessystem, vores politik, i virksomheder de er skabt af danskere. Oftest med de bedste intentioner. Men hvis man ikke ejer dem selv, så er det kun dem, som har kunne finde ud af at adoptere dem, som lykkes. Deraf Danificeringen, dem som lagde inuit bag sig og optog det danske. I kan se, at vi 3 grønlændere som I inviterede i går, vi er dansktalende grønlændere (jeg plejer at sammenligne det med, der er engelsktalende sydafrikanere).
Det er så svært at lykkes i Danmark som grønlænder, da vi har en mere kollektivistisk tankegang. Vi er nødt til at passe på hinanden i Grønland for at overleve. Jeg har det så svært, når man hernede siger: pas på dig selv. Lykken er at være en del af noget større og et fællesskab. Det kan være ensomt at komme hertil.
Vi har mange af de kvaliteter som Svend Brinkmann taler om der. Også i form af Craft Psychology. Vi laver perler og tupilak. Vi kommer ned i tempo. Naturen er omdrejningspunkt for alt. Vores tidsopfattekse, som ovenikøbet har et navn, immaqa aqagu = måske i morgen, er endnu en grund til det er svært at flytte til Danmark, hvor man her har en optimeringskultur: hvordan kan vi klare mere, til færre penge og endnu hurtigere.
Vores koloniale ar lever med os. Danskere har en passiv historieerindring, hvor vi har en aktiv. Når ens mor fik sat spiral op, når ens fætter var juridisk faderløs, når ens moster blev sendt til Danmark på skole og man selv er blevet mødt med racisme til jobsamtaler, på arbejdsmarkedet, i folkeskolen og på uddannelse, så sætter det sig i en. Man bliver til en andenrangsborger.
Men ar kan hele. Og vi kan bære dem med os ind i en fremtid, hvor vi ikke skammer os over dem. Hvor det bliver en del af os inuit og mellem Danmark og Grønland - Kalaallit Nunaat.
Kom med i parterapi, hr. LØKKE.
Btw. Mega surrealistisk da jeg sad på podiet og får øjenkontakt med Minik Thorleif Rosing, som så hilser på grønlandsk (hæver pg sænker øjenbrynene), jeg forsøger at hilse igen, men var lige så meget i chok, så mine øjenbryn blev oppe i ren forbavselse 😄 bagefter fik han en krammer
Og... det er så opløftende at være i rum med Aaja Chemnitz og Özlem Cekic. Kvinder som jeg har spejlet mig i, som har løftet os og givet os en stemme ❤️
Forsoningen ligger ude I horisonten.
I dag kan jeg næsten se den ❤️
❤️🇬🇱🤝🇩🇰❤️
