Vi vil rigtig gerne se siden udvikle sig til et endnu mere aktivt forum, som kan være med til at friste flere – og friste til flere teateroplevelser. Og “del” endelig løs! Jo flere vi bliver her og i teatret, jo flere spændende oplevelser kan vi glæde os til fremover. TeaterVejle er Vejleegnens Teaterforenings nye profil. Vi er en selvstændig forening, som du automatisk bliver medlem af, hvis du i en sæson køber billet til mindst 3 forestillinger. Hvert år bestræber vi os på at tilbyde et bredt udsnit af professionelt turneteater fra store og små producenter og fra populære publikumstræffere til smalle, eksperimenterende forestillinger. Som medlem sparer du 60-90 kr. pr. billet, og når først du er medlem, kan du igennem hele sæsonen tilkøbe én eller flere forestillinger til medlemspris. Læs mere og køb billetter på www.teatervejle.dk
Vejleegnens Teaterforening er én af Danmarks 65 teaterforeninger, hvor ca. 6-700 frivillige ildsjæle hver år arrangerer ca. 1.200 teaterforestillinger og formidler omkring 230.000 teaterbilletter.