29/04/2026
FERNISERING FOR ANN ROHDE RASMUSSEN OG NIELS PETER BORGEN NIELSEN PÅ LØRDAG KL 12-14
Da min bedstefar var ung i begyndelse af 1900-tallet, var 1. maj skiftedag - den dag hvor man havde ret til at skifte job til en ny gård uden at blive anklaget for at “rende fra pladsen”.
Hos os er 1. maj også skiftedag.
Vi skifter ud, så der bliver plads til 2 nye gæsteudstillere - pastelkunstner Ann Rohed Rasmussen og skulptør Niels Peter Borgen Nielsen.
Ann Rohde Rasmussen tegner og maler med pastelfarver. Ann har fået sin grundlæggende uddannelse i tørpasteller på Kragekjær Kunstskole, hvor hun gennem en årrække har gået på kurser hos Silja Salmistu, som er en international anerkendt pastel kunstner. Ann har arbejdet med forskellige medier, men hendes foretrukne valg er tørpastel.Tørpastel indeholder meget farvepigment. Det er som sommerfugle støv og det findes I mange forskellige farvenuancer.
Ann bruger naturen som inspiration til sine billeder. Hun maler landskabsbilleder, dyr, insekter, fugle, blomster og portrætter. Ann bor midt i naturen på Langeland.
Niels Peter Borgen Nielsen er autodidakt skulptør.
Siden 80-erne har han både indenfor skulptur og byggeri udforsket samspillet mellem det
geometriske og det organiske formsprog i både træ, glas, jern og ferrocement.
Niels begyndte at lave skulpturer i elmetræ i 00-erne. Flyttede til Egebjerg i Odsherred i 2005 og byggede eget ler- og halmhus. Han har her indrettet værksted og Galleri OrganiskForm og arbejder i elm, eg, bøg, ask og ahorn, men nu også i jern.
Vi har åbent i Møllergade nr 48
Torsdag og fredag kl 12-17
Lørdag kl 10- 14
danishartist gallery kunstsalg akrylpainting akvarelkeramik skulpturer smykker