06/05/2026
Idag af det sidste chance for at se udstilling ‘Her i huset hvor alting forsvinder’ af David Noro og Nils Elvebakk Skalegård
I relation til demens og til udstillingstitlen siger Skalegård: “Hvis man tænker på huset som ‘hjernen’, kan man sige, at sagte og sikkert forsvinner alt fra hjernen, alle tankerne, alle minder, alt sammen.”
Ud fra denne forestilling om forsvinden og huset som sindets hjem, har kunstnerne skabt et fælles rum. Men hvad oscillerer mellem det todimensionale og det tredimensionale her? Det figurative, tydelige og det abstrakte, uhåndgribelige? Er der tale om forskellige realiteter, der lægger base for forskellige verdenssyn? Eller er der kun én realitet, der eksisterer uden stabilitet, befolket af spøgelser uden fortid, nutid eller fremtid; en realitet uden en sammenhængende historie, uden forklaringer – og alligevel fyldt til bristepunktet af erindringer (omend fragmenterede), symboler, længsler; en realitet, hvor der på trods af kaos også findes værdighed og skønhed, som symptomer ikke kan tage fra dem, der bebor den.