Møldahlgaard Galleri, Vitasvej 5, Struer (2026)

02/09/2026

To nye billeder i galleriet. Og ja, efterårsfarverne holder deres indtog, - den lave sol, der står ind over landskabet skaber et helt særligt lys og sætte sit helt særegne præg på alting. Der kommer noget gyldent over det hele. Jeg elsker alle årstiderne, de bringer hvert deres til livets gang.
Men når alle markerne er høstet og efterårsregn og -rusk melder sig, så kan jeg også godt mærke efterårstristessen, - men den hører med. Tak Gud, for det gyldne lys.

"Melankolien begræder det tabte
blikket bli'r badet i himmelens hav.
Sindet lovsynger det nye, det skabte,
så tyngden fjernes, og sten bli'r til rav."

Galleriet er åbent i dag onsdag klokken 13-15 og i morgen, torsdag klokken 14-16 Billederne her måler 40*50

01/09/2026

Så kom der nye forsyninger af skønt keramik fra Britta Jespersgaard, Thyholms pottemager i Uglev. Smukke former, fantastiske glasurer. Galleriet er i dag tirsdag åbent klokken 16-18

28/08/2026

YES! Så røg der et billede mere af sted. Jeg har solgt to billeder til et par fra Tarm i denne uge, og nu røg der et tredje billede til Tarm, dog ikke til det samme par. Det var en gave fra børn til deres far, som havde ønsket sig netop dette maleri.

Denne gang er titlen: "Tilgivet".

Vrede mænd kastede en kvinde ned foran Jesus.

Hun var grebet i hor, som de så meget direkte sagde, - ægteskabsbrud, som ville vi sige det i dag. Men uanset hvad, så var det ikke så kønt. (man kan undre sig over, hvor den mand, hun havde begået ægteskabsbrud med, var henne, - hvorfor han ikke også stod til dom her, men tja, det var i hvert fald kun hende, de havde slæbt med)

Og nu ville de så høre, hvad Jesus ville sige om den sag, om hende, om tøjten.
Og Jesus så på hende, som hun lå der og rystede, mens mændene samlede store sten op, parat til at stene hende til døde som straf, lige så snart Jesus havde udtalte sig.

Men Jesus vendte blikket mod de vrede mænd og sagde: Den af jer, der er uden synd, kan jo kaste den første sten… derefter bøjede han sig ned og skrev noget i sandet.
Gad vide, hvad han skrev? Der står ikke noget om det i bibelen.

Mændene stirrede på ham og på hende, det var ikke lige det svar, de havde forventet eller håbet på.
At den uden synd kunne kaste den første sten… der må virkelig ha' opstået en akavet og pinlig tavshed.

En efter en lod deres sten falde til jorden og gik...
Der var ingen, der med den udmelding, turde erklære sig selv for syndfri ved at kaste en sten.
De kom for at få afsløret synderen, men fik i stedet afsløret synden i dem selv hele vejen rundt.

Åh, den beretning får det til at krympe sig indeni mig, for hvor er vi alle hurtige til at dømme andre og glemmer at se indad, - at overfor Den Rene, er vi alle syndige. Vi har faktisk ikke noget at lade andre høre.

Det gælder de selvretfærdige vrede mænd ,og det gælder mig.

Hvor mange af os har ikke gennem tiden samlet en "ordets sten" op - parat til at stene andre, stemple andre, sladrer om andre bag deres ryg, dømme andre, eller udskammer andre på facebook.

Jesus så på kvinden, efterhånden som mændene luskede væk og sagde: Kvinde, hvor blev de af, var der ingen, der fordømte dig? Jeg fordømmer dig heller ikke, gå og synd fra nu af ikke mere.

Han, der selv var syndfri, og som den eneste, kunne have kastet den første sten, gjorde det ikke, men gik i stedet i døden på et kors for både kvinden, alle de vrede mænd, mig, for jer og hele verden.

Han vidste jo udmærket godt, at kvinden ikke ville være syndfri fra nu af, at kun én kunne redde hende, når den endelig dom kom, - ikke fra mændenes og verdens dom og stempel, men fra Guds dom, for Gud er ren og hellig, og synd skiller os fra ham.

Og den Ene Rene, var ham, der sad foran hende, og som ville gå i hendes sted, når den endelig dom engang skal falde, fordi han tog dommen på sig dér på Golgata.

Det er bare en skønherlig beretning. Den går helt ind under huden på mig.
Bare det, at Jesus bøjer sig foran kvinden. Gud, der bøjer sig ned foran og til sin skrøbelige, sårbare skabning. Det er helt fantastisk. Det gør kristendommen enestående. Der er noget ømt over den handling. Ja, kærlighed og nåde i ét.

Det har stået som en gåde lige siden, hvad i alverden Jesus mon skrev i sandet lige foran hende og de selvretfærdige.

Der har været mange bud op gennem tiden, jeg hørte forleden forfatteren Max Lucado sige, at måske skrev han ”TILGIVET”, lige som han skriver det hen over mit liv og jeres liv, hendes liv og alle de vrede mænds liv, når vi står foran ham og kan se, at vi står over for Den Rene med vores synd og skidt og forlorne liv.
Det, synes jeg, lyder som et rigtig godt bud. TILGIVET!

Men uanset om det var det ord, han skrev, så ved jeg, at han skriver det på min pande og mit bryst.
Nu hænger billedet i Tarm, og jeg ved, at det betyder noget for dem, der fik det :)

I dag er det fredag, og galleriet har åbent klokken 15-17 eller efter aftale.

26/08/2026

Ja, nu er høsten overstået, marken er mejet, og stubbene står tilbage, men det gode ved malerier er, at man kan fastholde et tidsbillede, mens kornet stadig stod rankt på marken og med fjorden til baggrund. Og måske er det næsten, som om der dukker en englevinge op i skyformationen over marken.
I dag er galleriet åbent klokken 15-17

25/08/2026

SOLGT OG SOLGT! Wow, hvis det er en trend, at folk kommer og køber to billeder ad gangen, så er det da noget af en optur. For jeg solgte lige to billeder igen i går, da et par fra Tarm trillede ind på gårdspladsen.
De var her også for en måneds tid siden og så på billeder. Der var flere af malerierne, de ikke lige kunne glemme igen. Nu var de på tur til Thy, skulle overnatte i shelter og cykle rundt i området, men først skulle de lige have et par malerier med sig :) - ja, de havde for meget proppet ind i bilen til at tage billederne med i går, men solgt er de, og så hentes de lige om snart.

Det første billede hedder "Tid til fred" og er malet ud fra Prædikerens bog, hvor prædikeren fortæller om de forskellige tider til forskellige ting. Her blev det så citatet "Der er en tid til fred", der kom ud gennem penslen.
Det er jo en ret voldsom kontrast, når der står: "En tid til krig, en tid til fred"

Nogle gange er der kampe, vi er nødt til at tage – for retfærdighed, for sandhed og for det, der er værdifuldt.

Målet med enhver kamp må være fred og retfærdighed. Når Prædikeren taler om en tid til fred, er det en påmindelse om at række ud efter forsoning.

Fred er også at gå ind ad en port til et rum, hvor man samtaler med Gud om alt det, der ellers kan brydes i ens liv. Og lader ham fylde en med sin fred, sin tilgivelse, sin kærlighed og nåde. Et rum, hvor støjen lukkes ude, og hvor freden bare sænker sig. Hans fred.

Gud, der siger: Lille menneske, du skal ikke bære det hele selv, se, jeg bærer dig. Din tid er i min hånd.
Det er Gud, der er herre over tiden og for alt, hvad der sker under himlen.
Den tid, vi står i, uanset om det er tiden med uro og krig eller tiden med fred og forsoning, ja, så må vi lægge det hele i Guds hånd. Erkende, at livets tidsplan og universets ur ikke er i vores hænder, og bede om hjælp til at hvile i, at Gud har styr på de forskellige tider i vores liv, og at han vil hjælpe os og lede os frem mod freden, - Guds fred, der overgår enhver forstand.

Hvad er det for en fred, - ja, det er bibelen faktisk meget tydelig og klar omkring: den findes kun hos Jesus. En fred, der rækker ud over dette liv og helt ind i det evige sammen med ham. En fred, der overgår alt, vi kan forestille os.

Det andet billede "Møde på stranden" tager udgangspunkt i Jesu møde med disciplene på en strand efter hans opstandelse fra de døde.
Det er en skøn beretning, der lyder sådan her:

Simon Peter sagde til de andre: »Jeg tager ud at fiske.« De sagde: »Vi tager med dig.« De tog af sted og gik om bord i båden, men den nat fangede de ingenting.
Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus.
Han sagde til dem: »Børn, har I noget at spise?« »Nej,« svarede de. Han sagde til dem: »Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst.«

De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der. Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: »Det er Herren.«

Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig – han var ellers nøgen – og sprang ud i vandet. De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring to hundrede alen, og de havde nettet med fiskene på slæb.

Da de kom i land, så de et bål af trækul, og på det lå der fisk og noget brød. Jesus sagde til dem: »Kom med nogle af de fisk, I lige har fanget.« Simon Peter gik op i båden og trak nettet på land, det var fyldt med store fisk, 153 i alt; men skønt der var så mange, revnede nettet ikke. Jesus sagde til dem: »Kom og spis!« Ingen af disciplene turde spørge ham: »Hvem er du?« For de vidste, at det var Herren.

Jesus går hen og tager brødet og giver dem det, og ligeledes fisken. Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.

Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes' søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får".

Ud over at Jesus igen-igen foranlediger et kæmpe under med den store fangst, så er det også så fedt at se, at Peter bare springer lynhurtigt i vandet for at komme ind til Jesus. Det kan kun gå for langsomt! For han har jo noget at skulle have gjort op, - Peter fornægtede Jesus, og lige siden har han haft det virkelig sølle med sig selv.

Nu er lejligheden der til at få talt ud, - han springer i vandet og kommer ind til Jesus før de andre. Og senere tager Jesus en stærk og personlig samtale med ham, som munder ud i, at Jesus beder Peter om at vogte Jesu får. Altså tage sig af den kristne flok. Tre gange spørger Jesus ham om Peters forhold til Jesus, lige som Peter tre gange fornægtede Jesus, da Jesus var blevet arresteret.

Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at ham, der fornægtede Jesus, nu får et kæmpe tillidsansvar af netop Jesus. Gud ser noget i os, vi ikke selv ser, ja, han tror på os på trods af alt. Foruroligende nok, når vi kender os selv..., men sådan er Gud. Gang på gang tilgiver han, rækker ud og giver nye kald og opgaver.

Jesus står også parat med et måltid til sine disciple, - han sørger bogstaveligt for dem og ser deres behov. Men allermest ser han Peters sorg over at have svigtet, han ser Peters behov for konkret tilgivelse, og han giver Peter meget mere end det, han giver Peter ansvar.

Og så er der den store fiskefangst på nøjagtig 153 fisk, - nogle mener, at man på det tidspunkt mente, at der var 153 forskellige fisk i verden, så at de fanger nøjagtig det antal, kan henvise til, at nu skal de være menneskefiskere, der går ud i hele verden og fisker alle slags mennesker sammen til Gud. samt forkynder ordet om frelsen og fører folk til tro. Tal har en stærk symbolsk betydning i bibelen. Men på trods af, at de får så stor en fangst, så sprækker nettet ikke, - Gud holder sammen på sin flok og kan rumme sin flok.

Billederne skal nu til Tarm :)
Galleriet er i dag, tirsdag, åbent efter aftale :)

24/08/2026

SOLGT OG SOLGT :) For et par uger siden var der et par kvinder fra Ikast forbi i galleriet på vej ud i det blå. Den ene faldt for disse to maleriet og blev ved med at vende tilbage til dem, men hun ville lige tænke over det og skulle hjem og måle efter dér, hvor hun havde tænkt sig dem.
Og så ringede hun forleden, at dem måtte jeg gerne reservere, - og nu har hun hentet dem. Så dejligt, - og det var måske på et hængende hår, for en time efter hun havde ringet, var der en anden, der forhørte sig til et af de malerier, hun havde valgt.
Men de skulle altså til Ikast begge malerier.
Hun har lige sendt mig et foto, hvor de hænger på væggen, - og det er blevet supergodt.

Titlerne er: "Morgen" og "Der dukker af disen".

Det betyder ret meget for mig at male himle, for himlen er bare ny hver dag, i farver og skyformationer, i klarhed og solglimt og glød.

På billedet "Morgen" kan man næsten se, hvordan mørket fortrænges, og at det er næsten som om solens lys trænger igennem bagom mørket og laver solstriber.

På billedet "Der dukker af disen", hvor man bare sanser, at der er et landskab bag det dusede og det disede, er der faktisk, hvis man ser godt efter, næsten et hul i himlen, - hvor det lyseblå klare trænger igennem. At iagttage himlen er faktisk en daglig Guds gave til mig - en ny himmel for hver dag :).

19/08/2026

Så kom der nye forsyninger af Merete Villesens smukke keramiske amaryllisløg - de er alle sammen helt unikke, - ikke to er ens. Og ja, da Merete knap kan følge med til at få lavet dem, er det efter først til mølle princippet :). En smuk værtindegave. Galleriet er i dag onsdag åbent klokken 14-16.

17/08/2026

I går gik en stor del af dagen med fernisering af min udstilling med landskabsbilleder i Lemvig Kirkehus. Der var mødt mange op, og billederne blev godt modtaget. Det var lidt specielt for mig at være der, for dér, hvor der i dag er Kirkehus, var der for mange år siden Lemvig Folkebank, hvor min farfar, som i øvrigt også malede, arbejdede.

Så jeg stod og holdt udstilling i nøjagtig det samme lokale, hvor han arbejdede. Og hvor jeg faktisk nåede at holde en udstilling med tre generationer, da jeg var helt ung, og farfar stadig levede. Min far, min farfar og jeg havde nemlig sammen en udstilling i Lemvig Folkebank for mange år siden.
Jeg har vist stadig et gammelt foto fra Lemvig Folkeblad, hvor vi står sammen til den udstilling.

Hos min farmor og farfar var der så mange malerier på væggene, at man nærmest ikke kunne lægge en hånd på væggen, uden at der hang et maleri. Det fascinerede mig som barn, at gå rundt og se alle farfars billeder.

Min egen far har både malet og tegnet, og han har nærmest stadig altid en blyant i hånden og er en fremragende tegner. Som barn sad vi tre søskende og så, når han lynhurtigt kunne lave en tegnet historie til os børn på papir.

Og ja, det er ret pinligt, men da jeg gik på seminariet og skulle aflevere matematikopgaver, som jeg ikke kunne finde ud af, så cyklede jeg fra Nissum til Gudum og fik far til at regne dem for mig, - det foregik på den måde, at når jeg ikke kunne finde ud af procentregning, så tegnede han opgaven for mig på papir. "Se her, Ketty, nu går du til købmanden, ( så tegnede han købmanden) og du skal købe 4 poser kaffe ( så tegnede han fire poser kaffe) og så er de på tilbud til 25 procent af deres oprindelige pris( så tegnede han et tilbudsskilt) og så fremdeles, indtil opgaven visuelt gik op for mig, - halleluja for det far, du har reddet mange matematikopgaver....

For nogle år siden fik jeg ham til at tegne til-og-fra-kort til jul, og fik dem trykt i en store mængder, så alle i vores familie nu bruger fars små vidunderlige tegninger som til og fra kort hver gang vi pakker en gave op til jul. Det kan nu noget!

Han synes dog selv, at han ryster for meget på hånden til at tegne mere, men det er nu noget pjat, for han tegner stadig fantastisk, han har bare for travlt med alt mulig andet. For selv om han lige om lidt er 88, så er der fuldt fart over feltet over både ham og min mor.

Nu hænger mange af hans tegninger rundt om på væggene hos børn og børnebørn.
Da jeg blev 13, købte min mor og far et staffeli, pensler og maling til mig, og sagde: Så går du bare i gang! Og ja, nu er det snart 50 år siden....

Det er virkelig underligt, når der sådan kommer årstal på, og man stadig synes, at det var i går.
Det ser ud til, at interessen for at male springer en generation over nu, MEN jeg er begyndt i smug at sætte mine børnebørn foran staffeliet, når de er på besøg, og selv om de kun er 3 og 4 år, så synes de, det er fedt at sidde der og male :), hvem ved, om det hænger ved..., og om den næste Rembrandt sidder i mit køkken og maler lige nu :) med tungen i mundvigen i fuld koncentration.

Jeg prøver at holde lidt styr på, hvor de malerier, jeg sælger kommer hen i verden, og de er pænt spredt ud over hele Danmark, og selv om jeg ikke er et "navn" med en stor karriere, så glæder det mig meget hver gang, nogle af mine malerier finder ud til nogen, som kan glæde sig over det. Det er mit levebrød, men det er også min glæde.

Nå, det var lige en lille tur ned af min private memory lane, - jeg må hellere se at få gang i penslerne i dag, - lige så snart, der går for længe imellem, føler man sig lidt rusten.

Galleriet er i dag åbent efter aftale, - bare ring 61747745

15/08/2026

SOLGT. I går kom et par fra Vejle forbi, - og de var sandelig kørt den lange vej til Thyholm ene og alene for at besøge galleriet, - de gik her i mere end to timer og snakkede om billederne. Og de fandt også et billede, som de ville have med sig hjem, men så skulle de lige have et keramikrelief med sig også, og da de gik på loftet for at hente det, så… ja, så fik de øje på et anden billede, de ikke lige havde hæftet sig ved, og så ombestemte de sig lige på stedet og valgte dette billede😊, de var glade, og jeg var glad.

Maleriet hedder "Hellige nat", - det viser den nattestund, hvor hyrderne på markerne blev overvældet af mødet med engle, der sang til Guds ære.
Det må have været den mest vilde oplevelse, - at sidde på job i nattekulden og så lige pludselig, så viser der sig engle overalt.

”Frygt ikke, lød det fra en af englene, for der er født jer en frelser. Han er Kristus”.

Jeg elsker, når en bibelsk tekst rummer ordene ”Frygt ikke”…. Og det er ret betegnende, at i mødet med det guddommelige, som er så overvældende, at vi slet ikke fatter det, så har vi brug for et frygt ikke. De samme ord lød til kvinderne, da de så en engel ved Jesu grav, da Jesus var opstået fra de døde. Frygt ikke! Det du tror, ikke kan lade sig gøre, er lige sket!

Det må have været Wow med Wow på at høre englenes sang og se dem. Overalt. Fylde hele himlen ud. I tusindvis af engle, ja, måske millioner, - der står i hvert fald i bibelen, at det var en himmelsk hærskare, og så har der jo nok været mere end fem.

Og så gik de, hyrderne, til stalden, - og hvordan kunne de andet efter den oplevelse! De måtte da se, hvad englene sang om!!!

Jeg havde engang besøg i galleriet af en herlig mand, som ikke havde været der før, men da han havde gået rundt et stykke tid, sagde han: Er du en af dem, der har lagt sig i Guds hånd?

Jeg lo og sagde: Kan du se det ud af mine billeder?
Ja, sagde han.

Jeps, sagde jeg, det er faktisk meget præcist sagt. Jeg er en af dem, der har lagt sig i Guds hånd, for det er meget trygt sted at være.

Okay, sagde han. ja der er jo mange veje til at finde livets mening.

Ja, sagde jeg, det kan du have ret i og så alligevel, for Jesus siger om sig selv, at han er Vejen, Sandheden og Livet, og han er den eneste vej til Gud.

Hmmm sagde han og så på mig med et skeptisk smil, men dog et varmt smil.

Jo, sagde jeg, hvis det passer, at Jesus er den, han siger, han er, nemlig Guds søn. hvis det virkelig passer, at han har besejret døden, så livet ikke slutter med dette liv, når vi tror på ham, - er det så ikke tåbeligt ikke at undersøge det nærmere? Er man så ikke nødt til at gå ind i det og prøve at finde ud af noget mere om ham Jesus?

Vi fik en skøn snak om større ting end om at købe ind i Bilka eller få en ny el-bil. For i virkeligheden handler kunst jo også om at sætte noget i gang. Sætte tanker i gang.

Hyrderne var i hvert fald ikke i tvivl, - de var nødt til at undersøge sagen ( og så kan man jo hævde, at hvis man lige har set millioner af engle, så er man måske også ret meget motiveret for at undersøge sagen nærmere) men sagen er også, at vi hver dag vi ser på skaberværket, kan se, at det i al sin skønhed og kompleksitet umuligt kan være opstået ved tilfældigheder, ja hver eneste fugleunge, hver eneste rosenblad vidner om Guds skaberkraft og eksistens - hvis man altså vil se det, - og hver eneste gang vi oplever at stå ved en grav, må det nødvendigvis sætte tanker i gang, - stopper det bare der? Var det det?

Både mødet med livet og med døden må vel få os til at blive nysgerrige på, hvad er meningen. Og min ven i galleriet sagde også selv: Ja, vi tænker vel alle over de store spørgsmål...

Ja, men hvad fører det os så til? lader vi spørgsmålene stå åbne og lader dem falde, eller vil vi vide mere? Tænk, hvis hyrderne bare var blevet siddende på marken og tænkt, ja, okay, det var da fedt at se og høre, men nu er vi for trætte til at beskæftige os mere med det, og der er en ny dag i morgen med betaling af husleje at forholde sig til.

Hyrdernes vej gik fra en mark i Betlehem til en stald i Betlehem og der fandt de en, som gav dem en vej herfra og til evigheden. Som trodser døden, og som er indbegrebet af Livet selv. Svøbt i en krybbe.

Jeg synes, det er så fantastisk, at Gud gang på gang viser sig for mennesker, som andre ikke lige regner for noget særligt, - denne gang for nogle hyrder.
Så bortset fra Maria og Josef, så var nogle af de første mennesker, som Jesus så, nogle hyrder fra en mark uden for Betlehem. Og egentlig meget velvalgt, da han senere skulle kalde sig selv for "Den gode hyrde".

Hyrderne på marken gik til stalden og fandt meget mere end et spædbarn i en krybbe, - de fandt Den gode Hyrde, frelseren. Det vidste de bare ikke på det tidspunkt, men efter oplevelsen med englene, har de sikkert været klar over, at der var noget særligt på spil.

Kan man have et billede med et motiv fra juleevangeliet til at hænge året rundt. Ja da, - det er jo der, det startede, - at Gud selv kommer til os – og det trænger vi faktisk til at mindes året rundt. Jeg er så glad for, at netop det billede havnede hos nogen, der værdsætter det.

Finn sagde, da jeg malede det for et års tid siden: Det maleri bliver hurtigt solgt! (sødt af ham), men det hang alligevel i galleriet og ventede netop på parret fra Vejle! Nu kommer det hjem!

Jeg har malet dette motiv i to udgaver, - det største af malerierne hænger stadig i galleriet, hvis nogen skulle være interesseret 😊 – de er overhovedet ikke ens, men motivmæssigt og farvemæssigt er der ting, der går igen.
I dag er det lørdag. Galleriet er åbent klokken 13-16 ( eller som vinden blæser ;) )

14/08/2026

Det er fredag, - og der er varmeflimmer i luften, - så det er med at nyde de sidste sensommerdage. Så her kommer lige et sensommerbillede. Galleriet har i dag åbent efter aftale, og de første hold har meldt sig, - det er dejligt.

Jeg så et skilt i et butiksvindue i nordjylland forleden, hvor der stod: Åbningstider: som vinden blæser :)

og ja, sådan er det også lidt her, vi tager det som det kommer, og når man både er direktør og pedel i sit eget galleri, så kan man gøre som man vil. Nogle dage er der oplyst faste åbningstider her og andre dage er det efter aftale, så jeg ikke er helt så bundet, og folk er bare SÅ gode til at ringe og spørge, om de kan komme forbi her, og så finder vi lige et tidspunkt, hvor vinden blæser i den retning :)

så bare ring 61747745, så finder vi da en tid :) som vinden blæser.

Møldahlgaard Galleri

02/09/2026

01/09/2026

28/08/2026

26/08/2026

25/08/2026

24/08/2026

19/08/2026

17/08/2026

15/08/2026

14/08/2026

Adresse

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Type

Anmodning om at fjerne opslag