Folkemøde Møn

Folkemøde Møn Folkemøde Møn samler Danmark. En demokratisk mødeplads og helårsbevægelse med afsæt i provinsen.

Her mødes borgere, unge, politikere, kultur, erhvervsliv og civilsamfund om samtaler, fællesskaber og fremtidens Danmark.

ER MERE MAGT TIL MEDARBEJDERNE VEJEN TIL EN BEDRE ARBEJDSPLADS?Mette Aagaard er forfatter, ledelsesekspert og en af Danm...
09/08/2026

ER MERE MAGT TIL MEDARBEJDERNE VEJEN TIL EN BEDRE ARBEJDSPLADS?

Mette Aagaard er forfatter, ledelsesekspert og en af Danmarks førende stemmer inden for medledelse. Efter mere end 20 år i ledende stillinger i både private og offentlige organisationer arbejder hun i dag med at gentænke den traditionelle måde, vi organiserer og leder vores arbejdspladser på.
Hun er forfatter til “Medledelse -når teamet er chef”, den første danske bog om medledelse, og har selv praktisk erfaring med at indføre medledelse i større organisationer.

Grundtanken er, at magt og ansvar ikke nødvendigvis skal samles hos chefen, men kan fordeles mellem de mennesker, der sammen skal løse opgaven.

Men hvad sker der, når chefen giver noget af magten fra sig?

Skaber det mere engagement, arbejdsglæde og handlekraft eller risikerer vi uklare roller, skjulte magtkampe og ansvar, der falder mellem stolene? Og har alle medarbejdere overhovedet lyst til at være med til at bestemme?

På Folkemøde Møn møder Mette Aagaard kommunaldirektør Kristina Koch Sloth og antropolog og forfatter Christian Groes i debatten Er den klassiske chef en uddøende race?

Sammen tager de fat på et af fremtidens store spørgsmål om vores arbejdsliv: Hvem skal egentlig bestemme på fremtidens arbejdsplads?

📍 Storegade
📅 Lørdag den 22. august
⏰ Kl. 13.00–14.00

Moderator: Erik Haar, forfatter og ledelsesrådgiver
Arrangør: Folkemøde Møn
Det er gratis at deltage.

Se det fulde program med mere end 300 events på www.folkemoedemoen.dk eller via link i bio.

Vi anbefaler at downloade appen Mønnu for det bedste program-overblik og vejvisning på Folkemødet.

08/08/2026

Hvordan finder vi ro i et hoved fuld af tanker?

I “HUSET hvor jeg bor” inviterer Jens Andersen publikum indenfor i sindets mange rum. Her får den indre kritiker, barnet, drømmeren og tvivleren lov til at tale, ikke for at larme, men for at blive lyttet til.

Sammen med Sune Skulbøll Vraa og Benjamin Barfod skaber han en poetisk fortællekoncert med musik, humor og nærvær. En sanselig rejse gennem tankemylder, sårbarhed og genkendelse og en påmindelse om, at vi måske ikke er så alene med vores tanker, som vi tror.

Efter koncerten åbner Jens for en fælles samtale om mental trivsel, omsorg og det at møde sig selv og hinanden med større nysgerrighed.

Fredag 21. august kl. 18.30 på Gåsetorvet som@del af Folkemøde Møn.

65 minutters fortællekoncert efterfulgt af ca. 30 minutters samtale.

Teltet lukkes ved start, så der er ro under forestillingen.

Forestillingen præsenteres i samarbejde med og

ER BYGGEBRANCHEN FOR ALLE? Hvordan får vi flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og hvordan skaber vi en byggebra...
07/08/2026

ER BYGGEBRANCHEN FOR ALLE?

Hvordan får vi flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og hvordan skaber vi en byggebranche, hvor forskellige mennesker og talenter både kan komme ind og trives?

Stephanie Halse er uddannelseschef i Byggeriets Uddannelser. Som daglig leder af sekretariatet samarbejder hun med erhvervsskoler og virksomheder om at skabe gode uddannelsesforløb og sikre, at flere lærlinge gennemfører deres uddannelse inden for byggefagene.

Hun har mange års erfaring med erhvervsuddannelser og har tidligere været uddannelsesleder på NEXT Uddannelse København og Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser. Selv er hun uddannet beklædningshåndværker og har en diplomuddannelse i ledelse fra CBS.

På Folkemøde Møn deltager Stephanie Halse i debatten “Er byggebranchen for alle?”. Her sætter hun blandt andet fokus på, hvad der får unge til at vælge, og fravælge, håndværksfagene.

Hvordan skaber vi inspirerende uddannelsesmiljøer, hvor flere lykkes? Hvordan får vi flere forskellige unge til at se en fremtid i byggeriet? Og hvad skal der til, hvis branchen skal tiltrække de mange talenter, den får brug for?

Kom og vær med i samtalen om uddannelse, muligheder og fremtidens byggebranche.

📍 Fængselsgården
📅 Fredag den 21. august
⏰ Kl. 12.00–13.00

Se hele programmet med mere end 300 events her: https://www.folkemoedemoen.dk/ eller via link i bio Folkemøde Møn

For første gang deltager SASH på Folkemøde Møn og vi glæder os! Den 21. august kl. 9.30 inviterer vi til en samtale om k...
06/08/2026

For første gang deltager SASH på Folkemøde Møn og vi glæder os!

Den 21. august kl. 9.30 inviterer vi til en samtale om kvinders modstand, rettigheder, international solidaritet og kampen mod kønsapartheid.

Swipe for at møde samtalens deltagere og læse mere om deres arbejde og engagement.

Del gerne opslaget og hjælp os med at sprede budskabet.

SASH er en frivilligdrevet forening, og vores arbejde er kun muligt takket være mennesker, der tror på, at solidaritet og handling kan gøre en forskel.

Vi håber at se jer på Folkemødet Møn! 💚

Programmet er landet! Nu kan du gå på opdagelse i hele programmet for 21.-22. august og begynde at planlægge dine dage t...
06/08/2026

Programmet er landet!

Nu kan du gå på opdagelse i hele programmet for 21.-22. august og begynde at planlægge dine dage til Folkemøde Møn.

Der venter mere end 300 arrangementer med debatter, musik, kunst, kultur, fællesskab, smagsoplevelser og oplevelser for hele familien. Fredag aften fortsætter fællesskabet med koncerter, når debatterne er slut.

📲 Hent Mønu app, så har du altid det opdaterede program, kort over området og praktisk information lige ved hånden.
👉 https://moenu.dk/app/

Husk også at besøge Kunst- og Kulturlaboratoriet, hvor børn, unge og voksne kan skabe, opleve og være en del af kunsten - ikke kun som publikum, men som deltagere. ✨

Og tag dig tid til at gå på opdagelse i Steges gader blandt stadeholdere, aktiviteter, lokale butikker og alle de små oplevelser, der gør Folkemøde Møn til noget helt særligt.

Vi glæder os til at byde jer velkommen!

ER DEN KLASSISKE CHEF EN UDDØENDE RACE?Kristina Koch Sloth er kommunaldirektør i Vordingborg Kommune. Som øverste admini...
05/08/2026

ER DEN KLASSISKE CHEF EN UDDØENDE RACE?
Kristina Koch Sloth er kommunaldirektør i Vordingborg Kommune. Som øverste administrative chef for cirka 4.000 medarbejdere arbejder hun med, hvordan offentlig ledelse kan skabe stærkere fællesskaber, mere handlekraft og bedre løsninger i samarbejde med borgere, medarbejdere og civilsamfund.
 
Hun har mange års erfaring med ledelse og udvikling i den offentlige sektor. Tidligere har hun været vicekommunaldirektør i Lejre Kommune og direktør for Børn, Sundhed og Velfærd i Albertslund Kommune. Hun er uddannet cand.merc. i strategi, organisation og ledelse fra CBS.
 
På Folkemøde Møn deltager Kristina Koch Sloth i debatten “FRA ØLKASSELEDELSE TIL MEDLEDELSE?”, hvor hun er med til at udfordre vores forestillinger om ledelse. Kan organisationer fungere med mindre hierarki og mere medansvar? Skaber medledelse mere innovation og arbejdsglæde  eller risikerer vi, at ansvaret forsvinder mellem stolene?
 
Derudover modererer hun debatten “Havets tilstand”, hvor hun sætter rammen for en samtale om natur, fælles ansvar og fremtidens løsninger.

05/08/2026

Ligestilling hører ikke kun hjemme i de største byer. Den hører hjemme overalt i Danmark.

Derfor er vi stolte af at byde Henriette Laursen, direktør for KVINFO, velkommen til Folkemøde Møn.

Når vi taler om ligestilling, repræsentation og fællesskab, taler vi om, hvem der bliver hørt. Hvem der føler sig set. Og hvem der oplever, at de har en plads i vores demokrati.

De samtaler skal ikke kun foregå i København. De skal også leves i provinsen, dér hvor hverdagslivet udfolder sig, og hvor fremtidens Danmark skabes.

På Folkemøde Møn samler vi mennesker på tværs af generationer, geografi og holdninger. Her mødes forskellige perspektiver i øjenhøjde, fordi stærke fællesskaber begynder med, at vi tør lytte til hinanden.

Henriette Laursen er med til at sætte fokus på, hvordan vi bygger et samfund, hvor flere føler sig repræsenteret, uanset køn, baggrund eller postnummer.

Vi glæder os til at byde Henriette og velkommen til Møn - hvor vi tager over 300 samtaler bl.a. om ligestilling, køn og seksualitet.

Fredag d. 21. August bliver musikkens dag på Folkemøde Møn! Tre koncerter. Tre vidt forskellige lyduniverser. Én fælles ...
02/08/2026

Fredag d. 21. August bliver musikkens dag på Folkemøde Møn!
Tre koncerter. Tre vidt forskellige lyduniverser. Én fælles oplevelse.

16.00 | REXEN | Fængselsgården
En koncert med dybde, nærvær og sange om kærlighed, ansvar og det at være menneske.

17.00 | Sange fra provinsen | Musikscenen
En helt ny koncert skabt til Folkemøde Møn.
20 danske sange får nyt liv og fortæller historien om livet uden for de største byer. Syng med, lyt og oplev nye fortolkninger af de sange, der binder Danmark sammen.

18.30 | OPAH | Musikscenen
Eksperimenterende, legende og stemningsfuld musik, hvor indie, alternativ rock og singer-songwriter mødes i et nærværende lydunivers.

Undervejs kan du spise hos de lokale restauranter eller besøge foodtruckene på Torvet. Sæt dig ved langbordene, nyd maden, musikken og de gode samtaler.

Musikken er ikke bare underholdning på Folkemøde Møn. Den er en del af samtalen.

Fredag den 21. august
Gratis adgang

KAN KULTUREN VÆRE EN DRIVKRAFT FOR ET STÆRKERE SAMFUND?Esben Danielsen er direktør for Kulturens Analyseinstitut, hvor h...
02/08/2026

KAN KULTUREN VÆRE EN DRIVKRAFT FOR ET STÆRKERE SAMFUND?

Esben Danielsen er direktør for Kulturens Analyseinstitut, hvor han arbejder med at skabe og formidle viden om kunstens og kulturens betydning for mennesker og samfund. Han er en af Danmarks mest erfarne kulturledere og har gennem mere end 25 år stået bag udviklingen af nogle af landets mest markante kulturinstitutioner og projekter.

Tidligere har han blandt andet været fagdirektør for kultur i Københavns Kommune, direktør for Lokale og Anlægsfonden samt udviklingschef og talsmand for Roskilde Festival.

Gennem hele sin karriere har han arbejdet med at omsætte idéer til konkrete resultater og med at bruge viden, data og værdier som afsæt for udvikling.

Esben er optaget af, hvordan kunst og kultur kan være med til at skabe stærkere fællesskaber, levende lokalsamfund og nye løsninger på nogle af de udfordringer, vi står overfor.

På Folkemøde Møn deler Esben Danielsen sine perspektiver på kulturens rolle i fremtidens Danmark. Hvilken værdi skaber kulturen, ikke kun for den enkelte, men for demokratiet, fællesskaberne og udviklingen af hele landet? Og hvordan omsætter vi viden til handling?

Esben deltager i samtale på hovedscenen lørdag d. 22. August kl. 14.00, se det fulde program via link i bio Folkemøde Møn eller www.folkemoedemoen.dk.
Kulturens Analyseinstitut

10/07/2026

“Sange fra provinsen” - kurateret koncert skabt til folkemøde Møn d. 21. August kl. 17

Hvilke sange fortæller historien om livet uden for de største byer?

Musik kan samle mennesker, vække minder og fortælle historier om de steder, vi kommer fra. Men hvilke sange indfanger livet i provinsen, naturen og fællesskaberne og hvordan lyder de, når de fortolkes på ny?

“Sange fra provinsen” er en kurateret koncert, hvor 20 danske sange fra 1950’erne til i dag får nyt liv. Gennem nye fortolkninger udforskes temaer som sted, identitet, natur og tilvalget af livet uden for de største byer. Publikum kan opleve et musikalsk møde mellem klassisk, folk, pop, rock og elektronisk musik, skabt særligt til Folkemøde Møn.

Koncerten samler professionelle kunstnere og unge talenter i et fælles kunstnerisk musikalsk værk på tværs af generationer. Publikum inviteres til at synge med og blive en del af koncertens fælles fortælling.

En musikalsk oplevelse om fællesskab, tilhørsforhold og de historier, der binder by og land sammen.

Kunstnerisk projektleder: Janus Nevel.

Medvirkende: Janus Nevel, Rune Kjeldsen, Mads Mouritz, Disa Jakobsdóttir, Lisbet Laugesen, NiVera Beldring, Lupe Soria, Anker Tuxen, Ludvig Beldring, Johan Segerberg og Nicolai Noa.

Desuden vil du kunne høre nyeskrevne linjer til kendte sange blande sig i tekstuniverset, linjer skrevet af forfatter Liv Nimand Duvå.

Scene: Musikscenen, Torvet i Stege, Møn

Tid: Fredag d. 21. august, kl. 17 - 18.30

Arrangør: Folkemøde Møn

Link/ https://www.facebook.com/share/1Nfz7sVmFU/?mibextid=wwXIfr

Adresse

Storegade 1
Stege
4780

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Folkemøde Møn sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Folkemøde Møn:

Genveje

Del

Type