20/08/2022
Jeg havde alligevel aldrig troet, at jeg skulle synge Lars Lilholt - i en kirke.
Men det har jeg lige gjort - og hvilken fantastisk oplevelse!
Jeg snakkede og skrev med bruden mange gange, og vi var hele verdens kærlighedssangsrepertoire igennem - igen og igen - men hele tiden var der lige lidt, der ikke passede med dét, hun bare så gerne ville sige til sin mand.
Det forstår jeg godt, og jeg ville så gerne synge lige dén sang, hun nu ville have.
Og det var den her.
Kald det kærlighed
Kald det lige hvad du vil
Der findes ingen ord
Ingen ord der helt slår til
Så kald det lige hvad du vil
Organisten ved vielsen, Jens Ramsing, fortalte mig på forhånd, at jeg ville blive rigtig glad, når jeg begyndte at synge, for lyden var dejlig.
Og jeg skal love for at han havde ret - det var bare et vidunderligt sted at synge, der, i koret, i Sct.Peders i Næstved.
Gommen blev glad. Og rørt. Og bruden var glad. Det var skønt.
Hvis man nu var en temmelig dårlig mikrofon, der blev lagt på en kirkebænk allerbagerst i den gigantiske kirke, ville man jo ikke kunne høre lyden direkte fra kilden, men først når den blev kastet tilbage for jeg ved ikke hvilken gang.
Man ville derfor have svært ved at høre den dér føromtalte lækre lyd. Men så var man jo faktisk heller ikke inviteret til bryllup.
Altså, sagt på en anden måde, så har menneskeører heldigvis haft en større oplevelse.
Men hvis man tager lyden ind i ørerne og skruer godt op, kan man godt få en idé!
