16/10/2026
Er du 18+ og nysgerrig på, hvordan retssystemet fungerer?
Som domsmand eller nævning får du mulighed for at repræsentere almindelige borgeres perspektiv i retten og være med til at træffe vigtige afgørelser.
Bor du i Slagelse Kommune og opfylder kravene, kan du søge om at blive en del af grundlisten for perioden 2028-2031.
👉 Læs mere og ansøg på slagelse.dk/grundlisten
Ansøgningsfrist: 6. november 2026.
Bliv nævning eller domsmand ⚖️
Har du lyst til at bidrage til retssystemet og repræsentere almindelige borgeres synspunkter i retten? Så er chancen der nu.
Grundlisteudvalget søger borgere, som har lyst til at være domsmand eller nævning i retten i perioden 2028 til 2031.
Hvis du bliver udpeget til nævning eller domsmand, så er du med til at vurdere sagens omstændigheder og beslutte om tiltalte skal dømmes eller frifindes.
For at komme i betragtning til optagelse på grundlisten skal du:
⚖️Være fyldt 18 år.
⚖️Have valgret til Folketinget.
⚖️Være bosiddende i Slagelse Kommune.
⚖️Være dansk statsborger.
⚖️Have tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
⚖️Være legemligt og åndeligt i stand til at varetage hvervet som lægdommer.
⚖️Ikke være straffet på en måde, der udelukker dig fra hvervet.
Du kan søge om at blive optaget på grundlisten på vores hjemmeside:
👉slagelse.dk/grundlisten
Ansøgningsfristen er 6. november 2026.