24/06/2026
I går havde vi fornøjelsen af at spille til Sankt Hans på Borgvold.
Sammen med Sara Gadborg satte vi musik til en stemningsfuld midsommeraften med båltale, fællessang og tænding af bålet. Tak til alle, der lagde vejen forbi, og til arrangørerne for et velbesøgt arrangement.
Koncerten markerede også starten på vores sommerturné. I de kommende uger kan Prinsens Musikkorps opleves i Kastellet, Søndervig, Venø, Blokhus, Løkken, Lønstrup og Fredericia.
Vi glæder os til at møde publikum rundt omkring i landet hen over sommeren.