27/06/2024
En ny tegning!
Den Hellige Moder med Frelseren i sin favn.
Det er en lang beskrivelse denne gang.. men jeg synes det hele er værd at lade sig inspirere af og læse.
FYI alt i parantes er mine egne analyser
Isis:
En traditionel lovtale til hendes ære fra Memfis lyder sådan:
"Jeg er Isis, herskerinde over alle lande, og jeg er opfostret af Hermes, og har sammen med ham opfundet den hierarkiske og demotiske skrift, så ikke alt skulle skrives med den samme skrift (forskellige udtryk). Jeg har stiftet love for menneskene og fastslået, hvad ingen kan ændre (naturen). Jeg er Kronos' ældste datter. Jeg opfandt landbruget for menneskene (behandling af hvad som er og frugtbarhed). Jeg er kong Horus' mor. Jeg står op i Hundestjernen. Jeg er den, kvinderne kalder gudinden. Det er for mig, byen Bubastis blev grundlagt. Jeg har skilt Jorden fra himlen. Jeg har vist stjernerne deres veje. Jeg har bestemt Solen og Månens bane. Jeg har givet ophav til søfarten. Jeg har gjort det rigtige stærkt. Jeg har ført mand og kvinde sammen (hellige ægteskab - i himlen således også på Jorden). Jeg har bestemt, at kvinder skal føde børn i den tiende måned (tiende måned er stenbukkens tegn - det jordiske.) Jeg har fastslået, at forældre skal elskes af sine børn. Jeg har ilagt straf for de forældre, der ikke elsker sine børn. Jeg og min bror Osiris har gjort slt på menneskeæderi (energi vampyrer). Jeg har vist menneskene mysterierne visdom. Jeg har lært dem, at dyrke gudernes billeder (arketyper). Jeg har indviet gudernes hellige områder (praksis). Jeg har styrtet tyrannernes verden (narcisister og manipulatorer). Jeg har gjort slt på drabene (fred). Jeg har tvunget mændene til at elske kvinderne. Jeg har gjort det rigtige stærkere end guld og sølv. Jeg har fastslået, at det sande skal betragtes som smukt (være tiltalende). Jeg har opfundet ægteskabskontrakten. Jeg har fastslået sprogforskellen for grækere og barbarer. Jeg har gjort det sådan, at naturen skiller det gode og det onde fra hinanden. Jeg har gjort eden til det mest frygtede. Jeg har overladt den, der falder andre i ryggen dem kan hun ikke bruge sin tid på. Jeg fastsætter straf for dem, der handler uretmæssigt (reaktion og valg). Jeg har fastsat barmhjertighed for den, der søger beskyttelse (imødekommenhed). Jeg beskytter dem, der møder gengæld med retfærdighed ikke hævn. Hos mig er det rigtige stærkt. Jeg er herskerinde over floderne og vindene og havet (Elementerne, fysisk hersker hun over jordene i hendes rige - tarot -elementet jord er en særlig kaliber hvori alting kondenseres.) Ingen hædres uden min viden. Jeg er krigens herskerinde. Jeg er lynets herskerinde. Jeg gør havet roligt og får det til at storme. Jeg er at finde i Solens stråler. Jeg er med til at styre Solens bane (lykken og varmen og kærligheden). Det jeg bestemmer, fuldbyrdes (vedholdenhed). Alt adlyder mig kraft og selvtillid. Jeg frigør det fangne befrielsen. Jeg er søfartens herskerinde (skibe forbindes med spiritualitet og man skal navigere disse følelsernes have). Jeg gør sejlbare farvande usejlbare, når det passer mig (vilje). Jeg har grundlagt byernes mure (grænser). Jeg er den, der kaldes Lovgiveren. Jeg løfter øjnene op mod lyset (taler med Gud). Jeg er regnens herskerinde (Sorgen, renselse). Jeg overvinder skæbnen (opnåelse). Skæbnen adlyder mig (manifestation). Vær hilset, Egypten, som har fostret mig (kærlig hilsen til landet og dets rødder og historie og kraft.)"
Billedet er lavet ud fra en fortælling i "Alkymisten" skrevet af Paulo Coelho
I bogen 'Alkymisten' skrevet af Paulo Coelho står der skrevet på s 10-11:
"Jomfru Maria med Jesusbarnet i favnen besluttede at stige ned til Jorden og besøge et Kloster. Stolte stillede alle munkene op på en lang række, og hver af dem trådte frem og udtrykte deres ærefrygt over den Hellige Jomfru. Én deklamerede smukke digte, en anden viste sine bibelillustrationer, en tredje nævnte navnet på alle Helgenerne. Og så fremdeles, munk efter munk hyldede Jomfru Maria og Jesus barnet.
Den sidste i rækken, den mest ydmyge munk i klosteret, havde aldrig læst den tids lærde tekster.
Hans forældre var jævne mennesker, der optrådte i et gammelt cirkus i omegnen. Og alt , hvad de havde lært ham, var at kaste bolde op i luften og lave nogle kunststykker.
Da det blev hans tur, ville de andre munke stoppe hyldesten, fordi den gamle jonglør ikke havde noget som helst vigtigt at sige og kunne skade klosterets ry.
Men dybt i sit hjerte følte også han en umådelig trang til at give Jesusbarnet og Jomfru Maria noget af sit.
Genert og under sine brødres bebrejdende blikke trak han nogle appelsiner og af lommen og gav sig til at kaste dem op i luften og lave nogle numre , det eneste han kunne.
Først da smilede Jesusbarnet på skødet af den Hellige Moder og begyndte at klappe i hænderne. Og det var ham, Hun rakte drengen frem og lod ham holde Jesusbarnet et øjeblik.
