03/11/2024
FØLG MED I ÅRETS DIGITALE JULEKALENDER: “LYDEN AF EN SØLVRÆV”
- et kærligt portræt af nutidens midaldrende mand, med alle hans finurligheder, fortræffeligheder…og tåbeligheder. Anbefalet lytning til både mænd og kvinder i deres bedste alder :)
Inspireret af den anmelderroste bog, “En Sølvrævs Bekendelser”, har det silkeborgensiske makkerpar, musiker/producer Torben Grønborg Jensen og bogens forfatter René Foli, skabt et satirisk radiospil, som kan lyttes til helt gratis hver dag i december måned op til jul.
I 24 episoder følger vi to af bogens karakterer, kørelæren Bo Juhl og hans ven softwareingeniøren Elvis, dykke ned i aktuelle emner i den midaldrende mands liv, så som natpisseri, parforholdet, affaldssortering, byg-selv-projekter og meget mere. Hvert afsnit varer ca. 10 min. og byder på et musiknummer i relation til dagens tema – glæd dig…:-)
På siden her, vil vi fra 1. december, dagligt uploade dagens episode, samt løbende dele aktuelle fortællinger fra sølvrævenes univers. Du kan også finde udsendelsen på vores YouTube-kanal og der hvor du normalt lytter til dine podcast. Del meget gerne med venner og bekendte. Rigtig god lyttelyst!