03/08/2026
UDSOLGT!!! UDSOLGT!!! UDSOLGT!!!
Velkommen til en helt særlig aften Intim Stuekoncert med Lasse og Mathilde på Søby Mejeri, hvor musik og mad går op i en højere enhed.
Nu kun 2 koncertpladser tilbage.
Spisepladser er udsolgte.
Den 18. september kl. 19.30 inviterer vi til Stuekoncert med Lasse og Mathilde på Søby Mejeri – en duo, der gennem årtier har rørt publikum med deres varme, nærvær og smukke sange. I de hyggelige rammer på Søby Mejeri kommer du helt tæt på både musikken og historierne bag.
Inden koncerten er der mulighed for at nyde en lækker middag, tilberedt af Madøre. Her er der lagt op til en smagsoplevelse, der fuldender aftenen og skaber den perfekte optakt til koncerten.
Program:
Kom kl.18.
Spisning: Kl. 18.10
Kun koncert kom kl. 19.15
Koncert: Kl. 19.30
Billetpris til dette arr. 250 kr.
Spisning inden koncerten 150 kr.
Betales til mobilpay 9495CJ
Sted: Søby Mejeri Kærvej 4 i Søby, Ærø
Kontakt venligst Karis på sms 60896345 eller på messenger inden indbetaling, så vi kan følge med i antal solgte billetter.
Antallet af pladser er begrænset, så det anbefales at bestille billetter i god tid – både til spisning og koncert.
Nu kun 2 pladser tilbage, til selve koncerten og spise pladser er udsolgte, så vent ikke😉👏
(Vær opmærksom på svindelforsøg hvis I overvejer køb af billetter via andre end Søby Mejeri / Karis Salling)
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en stemningsfuld aften med Lasse og Mathilde, hvor både ører og smagsløg bliver forkælet.
Musikalske hilsener
Niels Rahbaek og Karis Salling.
Om Lasse og Mathilde:
50 år med musik, kærlighed og fællesskab – og vi er slet ikke færdige endnu!
2025 har været et helt særligt år for os – Lasse & Mathilde – hvor vi har fejret vores 50 års jubilæum med et væld af skønne koncerter over hele landet. Hver eneste aften har været unik, og vi er dybt taknemmelige for den varme, vi har mødt overalt. Tak til jer alle – publikum, arrangører og medspillere og frivillige – for at gøre dette år til noget, vi aldrig vil glemme!
Selvom alle koncerter har været lige vigtige, vil vi gerne fremhæve nogle af årets store øjeblikke: 5 uger i foråret på Café Liva i Nyhavn med forestillingen ”Drømme, Længsel og Kærlighed” derefter Bandtur, Stort 50 års skrald på Gamle Scene på Det Kongelige Teater med gæsterne Pernille Rosendahl, Sebastian og Daniel Lanois (Udsolgt) Den fynske Landsby med Odense Symfoniorkester og en del dejlige doukoncerter!
Men vi stopper ikke her – vi kigger fremad!
I 2026 tager vi på tour med forestillingen: “Drømme, Længsel og Kærlighed” - Et venskab med Troels Kløvedal.
– en musikalsk rejse gennem livets store temaer, fortalt med varme, humor og de tekster, vi ved, I holder af.
I en tid, hvor verden kan føles både urolig og forvirrende, tror vi på behovet for at samles om musikken, de gode ord og det nærvær, vi skaber sammen. Med vores livserfaring – og en god portion lune – glæder vi os til at dele nye stunder med jer.
Tak fordi I stadig lytter – vi ses derude!
– Lasse & Mathilde