Tappehal fyldt med kunst
Når du træder ind i Atelier Unders værksted på Den Gamle Spritfabrik i Roskilde, så bliver du mødt af et lyshav af farverige og
energigivende lysinstallationer, malerier i alle størrelser og prislag, tankevækkende skulpturer, unikke kunstkjoler - 11 kunstneres meget forskellige udtryk – alt på ét sted. Kunstnerne dækker et bredt spektrum i farveholdning og stil fra det ab
strakte til det
mere figurative, naturalistiske og popart. I atelieret møder du kunstnerne og har mulighed for at gå i dialog; kan høre tanker og
ideer bag deres kunst. Historie
Den gamle Spritfabrik er en smuk historisk bygning der blev opført i 1867, hvor der bl.a. er blevet produceret cognac og whisky og senere Gammel Dansk. I 90’erne købte Roskilde kommune Den Gamle
Spritfabrik og lavede den om til ungdomsboliger. Den gamle tappehal i kælderen tilfaldt foreningen Aktung som anlagde værksted og atelier primært beregnet til unge kunstnere mellem 18-25 år. I dag er Atelier Under en god blanding af kunstnere i alle aldre, både mænd og kvinder, professionelle og semi-professionelle.
Åbningstider
Åbent hus hver den første søndag i måneden kl. 13.00-16.00. Vi holder også åbent efter aftale samt kunstforeningsarrangementer. Kontakt
Hvis du gerne vil høre mere om vores kunstforeningsarrangementer, lave en aftale eller besøge værkstedet så kontakt:
Aske Kraul, tlf.: 41 158 222
Mette Udengaard tlf.: 23232195