25/06/2023
Der er gang i den i Algades hobby-miljø i Roskilde. For nyligt valgte Game Knight at fraflytte lokalerne hvor Fanatic har huseret i nogle år. Deres quest gik desværre ikke som håbet på den lokation - så efterladt i en situation hvor Roskilde pludselig stod til at være uden en nørdebutik, fandt 2 gamle brands sammen. Kelz0r og Fanatic.
For at holde gang i det store miljø der lever i Roskilde, samt at kunne honorere de forventninger der er, når man ligger på hovedstrøget, er der blevet arbejdet hårdt (og ekstremt hurtigt!!) for at finde en løsning der respekterer fortiden og det miljø der er i byen, samt leverer den service og de produkter der skal til.
Det kræver muskler at operere en butik og event-sted til de udgifter på den placering, men vi tror på, at vi har fundet løsningen.
Hvad betyder det?
Roskilde Gågade får sin hobby-butik tilbage - denne gang med hobby-eksperterne fra Kelz0r, som er kendt for deres brede sortiment, lave priser og ambitiøse tilgang til fantastiske hobbyer.
Men det stopper ikke der. Butikken vil også blive et samlingssted for events og arrangementer med fokus på at opbygge aktive hobby-miljøer. Det er noget vi, i Fanatic, har været eksperter i og vi vil sammenarbejde med Kelz0r, om at få det bedste for begge verdener i Roskilde.
Så hvad kan du forvente, når du kommer til Roskilde i den nye butik?
Alle de bedste varer indenfor Pokémon, Magic, Warhammer, Dungeons & Dragons, Yu-Gi-Oh, Nørdet Merchandise, Terninger og specielle varer - altså uhyggeligt mange produkter! Mange flere, end I nogensinde har været vant til at snolde i Roskilde.. (you gonna love it!)
Ugentlige events med passionerede og dygtige arrangører bag.
Det bliver ret vildt og vi kan allerede mærke kærligheden og den gode energi til dem vi snakker med omkring det.
Jeg ved at der vil blive lyttet - både til varesortiment - men også i forhold til events - vi ønsker en butik der appelerer til alle typer kunder, og hvor der er varme og plads også til at nyde sine hobbyer.
Butikken åbner i kommende uge. Der bliver annonceret en soft launch og senere kommer der nok en større åbningsfest.
Hvis du gerne vil have fat i kelz0r, kan du allerede nu ringe til kelz0r på telefon 51900234 eller skrive til deres messenger på deres egen facebookside: https://www.facebook.com/Kelz0r
Jeg er glad for, at der fortsat er en nørdebutik på gågaden i Roskilde.
Kærligst,
Daniel.