08/11/2025
Fernisering tirsdag d. 18/11-2025 kl. 15.30-17 Kunsten. Museum of Modern Art Aalborg
Weie’s Svung
Den danske billedkunstner Edvard Weie (1897-1943) udviklede i den sene del af sin karriere et helt unikt formsprog, der er omdrejningspunktet for denne udstilling af værker udført af billedkunstelever på Aalborg Katedralskole.
På trods af sin opvækst i et arbejderklassehjem i København formåede han at udvikle sig til en af de mest interessante og elskede billedkunstnere i første halvdel af 1900-tallet i Danmark. Fra udgangspunktet i et realistisk/impressionistisk formsprog, som han lærte på de frie kunstskoler i København, over synteseskabende symbolisme til et frit flydende koloristisk modernistisk formsprog inspireret af de franske skoler herunder kunstnere som Paul Cézanne og Henri Matisse med det for ham så karakteristiske ”Svung” – heraf udstillingstitlen ”Weie’s Svung”
Billedkunsteleverne har ligesom Weie fundet et sted i naturen, som har speciel personlig betydning for dem. Herfra har de gennem skitsearbejdet med udgangspunkt i deres specielle udsnit af virkeligheden udviklet deres eget kunstneriske udtryk fra arbejdet med det realistisk/impressionistiske iagttagende og videre gennem synteseskabende processer og via indgående studier af Weies stilmæssige udvikling og ikke mindst studier af værker fra Weies sene produktion som ”Langelinje-billederne” fra 1920’erne samt Mars og Venus 1923 og ”Faun og Nymphe” fra 1941 – de såkaldte romantiske kompositioner.
Eleverne viser således på udstillingen deres færdige individuelle værker inspireret af Edvard Weies stil og metode, men giver også publikum et lille indblik i tilblivelsesprocessen ved de små ”mood boards” med skitser og farvestudier samt en beskrivelse af deres arbejdsproces og inspiration i det til udstillingen hørende katalog.
Edvard Weie er ligeledes godt repræsenteret i Kunstens permanente samling med hele 16 værker, der i forskellig grad har inspireret eleverne i arbejdsprocessen, med at skabe denne udstilling.
Program:
Kunsten ved formidlingschef Peter Juul og Rektor Christian Warming Aalborg Katedralskole byder velkommen
Musikindslag ved Dagmar Rossing Fonsbøl og Bastian Ulrik Kolind
Musikelever ved Aalborg Katedralskole
Åbningstale ved Søren Elgaard.
Billedkunstner samt tidligere studielektor ved Aarhus Universitet og Weie-kender
Om udstillingen ”Weie’s Svung”s tilblivelsesproces.
Henrik Juhl Andersen, lektor Aalborg Katedralskole
Udstillingen kan ses til og med 7/12-2025
Alle velkomne