Foreningens navn er Bluesnight Randers. Foreningen har hjemsted i Randers kommune og har til formål at udbrede kendskabet til blues og bluesrelateret musik i form af koncertarrangementer, workshops, film og foredrag.
2. Som medlem kan optages enhver, der har interesse for formålet, og som kan tilslutte sig vedtægterne. Alle, der har betalt kontingent, kan benytte sig af medlemsfordelene, som løbe
nde vil fremgå af foreningens hjemmeside, Facebook-gruppe og ved annoncering af de enkelte arrangementer.
3. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Der holdes ordinær generalforsamling hvert år i november. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 1 måneds varsel ved opslag på foreningens websider samt via e-mail direkte til medlemmerne. Generalforsamlingen skal behandle følgende dagsordenspunkter:
a. Valg af dirigent
b. Valg af referent
c. Bestyrelsens beretning
d. Fremlæggelse af revideret regnskab, herunder fastsættelse af kontingent. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret
e. Indkomne forslag (forslag skal tilsendes formanden senest 7 dage før generalforsamlingen) (eventuelle vedtægtsændringer skal ske med 2/3 flertal)
f. Valg af bestyrelse – der vælges som minimum 3 og som maksimum 7 medlemmer Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær
h. Valg af suppleanter – der vælges som minimum 2 suppleanter
i. Eventuelt
4. Ekstraordinær generalforsamling holdes, hvis bestyrelsen eller 25 procent af medlemmerne ønsker det. Ønsket skal i så fald tilsendes skriftligt til formanden/bestyrelsen.
5. Der holdes medlemsmøde som minimum to gange om året, hvor medlemmerne orienteres om foreningens planlagte aktiviteter.
6. Foreningens eventuelle opløsning kan kun ske på en generalsamling med 2/3 flertal. Ved opløsningen tilfalder eventuelle midler en musikforening i Randers efter generalforsamlingens skøn og afgørelse.