SITE SILO

SITE SILO Festival for Byrumskunst // 09.03-09.05

Featuring:

Syntaks
Chaos Engine
Claes Otto Jennow
Hans Ch

Festival for Byrumskunst // 09.03-09.05

Featuring:

Syntaks
Chaos Engine
Claes Otto Jennow
Byrumspolifylla

Kom! 😋
18/06/2018

Kom! 😋

Kunstnere i alle kroge - foren jer! Netværkslounge for kunstnere og kulturarbejdere om organiseringen af arbejdsfællesskaber i Odense.

Så' det action-tid
19/05/2018

Så' det action-tid

Vi tilbyder at hoste online underskriftindsamlinger. Lav en professionel online underskriftindsamling ved hjælp af vores kraftfulde tjeneste. Vores underskriftindsamlinger bliver nævnt i medierne dagligt, så at oprette en underskriftindsamling er en fantastisk måde at blive set af offentligheden...

15/04/2018

Fra Odense ser Rødt / Rundfunk la Rouge. Super fint indslag 🏗️💥

08/03/2018

Der arbejdes - vi skal være færdige til I kommer til Åbning af Site//Silo i morgen, fredag kl. 17 - JARH!

PRESSEMEDDELELSEN for SITE/SILO er ude!: Vi håber på jeres interesse i forbindelse med åbningen af vores festival for in...
05/03/2018

PRESSEMEDDELELSEN for SITE/SILO er ude!:

Vi håber på jeres interesse i forbindelse med åbningen af vores festival for integreret kunst på Siloøen, som skal gøre opmærksom på et ualmindeligt arkitekturpotentiale for byplanlæggere og borgere med interesse for en god og smuk og kulturhistorisk by.

Festival for integreret byrumskunst 9. Marts - 9. Maj

Åbning 9. Marts kl. 17.00

Aktører:
Syntaks, Chaos Engine, Claes Otto Jennow, Byrumspolifylla

Sted: Siloøen, Odense havn

“Siloøen har sin identitet fra de gamle siloer og industribygninger, som har ligget på spidsen af havnen. Det store vue over havnen, skoven og byen er særegent for området. Med en urban strandpark og store høje volumener er Siloøen et pejlemærke for havnen og ny destination for byen.” citat: Byomdannelsesplan 2.0, Delområder, Siloøen

Med SITE/SILO er det vores ambition at medvirke til, at kunst og kultur bliver en drivende kraft i byomdannelsen af Siloøen, og ikke bare værdiord i planstrategien. Hvis Siloøen skal blive en ny destination, må der nødvendigvis også være et indhold; noget at opleve. Udstillingen er designet og tilrettelagt så oplevelsen fremstår som en byrums-safari.

PROJEKTET BESTÅR AF 10 PRIMÆRE INSTALLATIONER/værker i Siloøens vildtvoksende og særegne byrum. Værkerne vil vokse ud af bygningerne og/eller mutere bygningerne som nye og legende bygningsdele. De vil gemme sig i en kælderskakt, eller kunne opdages ved et kig gennem et udtjent vindue. Værkerne vil bevæge sig inden for kategorierne billedkunst/collage, lys-installation/multimedie samt objekt/skulptur.

VÆRKERNES KUNSTNERISKE OPDRAG er at besjæle bygningerne og byrummet ved at tilføje sig som nye elementer, der understreger særlige former, lyser i natten, eller viser sig som en gådefuld aktivitet i et utilgængeligt tårn, og dermed giver brændstof til den forundring og nysgerrighed som Siloøen kalder på.

Teaser, her: https://www.facebook.com/events/302409183617084/permalink/306954569829212/

FÆLLES FOR VÆRKERNE er at de udfordrer den traditionelle opfattelse af medie og materiale. Værkerne er konceptualiseret og produceret i et samarbejde imellem kunsterkollektiverne Syntaks (Silas Samuel Eriksen og Mikkel West) og Chaos Engine (Magnus Fuhr og Jesper Bogaard) samt Claes Otto Jennow og Byrumspolifylla (Hans Christian Arnklit og Dan Eskekilde), se CV'er nederst.

PROJEKTETS FORMÅL er at sætte fokus på havnens unikke bygningskulturarv og samtidig give publikum en kunstoplevelse som er umiddelbar og tilgængelig, hvor det overordnede greb er det stedsspecifikke. Vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring havnens identitet og arkitektur, og give et abstrakt men sanseligt bud på, hvorfor det i byomdannelsen er vigtigt at bevare stemningen og spor af industrihavn gennem bevaringsværdige bygninger, byrumselementer, råhed, skala og landemærker.

PROJEKTET ITALESÆTTER INDUSTRIHAVNEN SOM VÆRDIFULD i kraft af dens særegenhed, og sætter billeder på abstrakte ideer om “bygningers sjæl” og “steders magi”. På kort sigt inviteres publikum til en oplevelse her og nu, men værkerne peger videre, ud over sig selv, på en fælles kulturarv, som er af blivende karakter. Både byrummet og besøgende beriges.

Siloøen som aktiv, levende og interessant

Identitet og Arkitektur
I BYOMDANNELSESPLANEN udarbejdet af Odense Kommune står der, at det i den videre byomdannelse er “vigtigt fortsat at bevare stemningen og sporene af industrihavn gennem bevaringsværdige bygninger, byrumselementer, råhed, skala og landemærker. Ny arkitektur skal relatere til eksisterende væsentlige elementer for havnemiljøet. En velovervejet brug af kunst og kultur i byomdannelsen kan være et stærkt og livgivende element i dannelsen af en aktiv, levende og interessant bydel. Der udarbejdes derfor en kunststrategi for byomdannelsen af indre havn.”

Det bagvedliggende formål med denne byrumsfestival af integreret kunst er, at fremme at kunsten medtænkes som en væsentlig medskaber af bylivet i den nye bydel.

I inviteres hermed til at deltage i åbningen af SITE/SILO. Kunstnerne står også til rådighed for pressen, kontakt undertegnede.

Åbningsevent, her: https://www.facebook.com/events/302409183617084/

CV på kunstnerne:

CHAOS ENGINE
Magnus Fuhr
Billedkunstner fra Det Fynske Kunstakademi
&
Jesper Bogaard
Kunsthåndværker fra Seminariet for Kunst og Håndværk

SYNTAKS
Silas Samuel Eriksen
BA i filosofi og bygningskonstruktør hos Isager arkitekter
Idé- og projektleder på Halmhuset på Vilhelm Werners Plads
&
Mikkel West
BA i design og kulturøkonomi fra Syddansk Universitet
Grundlægger af PHONO festival

Claes Otto Jennow
Autodidakt kunstner
Aktuel med værker på Dansk Designmuseum Kbh og Galleri NB Viborg

BYRUMSPOLIFYLLA
Hans Christian Arnklit
Kunstnerisk leder i ARNKLIT
&
Dan Eskekilde
Kunsthåndværker fra Seminariet for Kunst og Håndværk
Billedkunstlærer og udøvende kunstner

Udstillingen er støttet af Odense Kommune.

På vegne af de involverede
med venlig hilsen

--
Silas Eriksen
[email protected]
Mob: +45 26181671/28181390

05/03/2018

Vi ses på fredag kl 17:00

Adresse

Englandskaj
Odense

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når SITE SILO sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del