Lyddoktor

Lyddoktor Stay Tuned:-)

En uge til noget gammelt i nye digitale klæder🎸🙃🪗
25/10/2024

En uge til noget gammelt i nye digitale klæder🎸🙃🪗

New release out November 01, 2024!

25/05/2023

Vi har netop sendt denne pressemeddelelse ud, hvor vi fortæller om den nye plade, som udkommer til september. Vi glæder os til at få de nye sange ud.
Første single fra pladen, "Come Alone" slipper vi løs allerede den 9. juni, og det er der ikke ret længe til 🥳

👉Pressemeddelelse til deling:

HOTEL HUNGER UDGIVER NYT ALBUM TIL SEPTEMBER - FØRSTE SINGLE UDE DEN 9. JUNI
Med en voksende lyst til at skabe nærværende og inspirerende rockmusik sammen igen, har de originale medlemmer Jimmy Jørgensen, Henrik Botoft, Michael Ziegler, Freddie Wolf samt Knut E. Haavik for alvor pustet liv i Hotel Hunger.

Bandet, der i en periode blev kaldt ’Danmarks bedste liveband”, udgiver nyt album til september i år. Hotel Hungers 10. album slippes løs snart 20 år efter, at deres sidste studiealbum udkom. Pladen får titlen ”Slut”.

Titlen, der på engelsk betyder noget i retning af ”billig tøs”, henviser til det at være i en branche, hvor man er afhængig af, at andre kommer med et job til dig. Det kan være musikeren, der venter på et spillejob, freelanceren der venter på, at telefonen ringer med opgaver eller den prostituerede, der venter på at blive samlet op.

KONCERTER I 2018 SATTE NOGET I GANG
Men faktisk var det Hotel Hunger, der samlede sig selv op i 2018, fordi lysten til at spille live og jamme sammen igen trængte sig på. Det blev til en lille håndfuld koncerter rundt i landet, blandt andet på Esbjerg Rock Festival og Nemoland, før bandbussen igen blev parkeret for en stund. Kort tid efter blev bandets gennembrudsalbum, ’Mars Needs Guitars” genudgivet på vinyl.

”Koncerterne i 2018 var en god oplevelse for os, og da genudgivelsen af ’Mars Needs Guitars” i 2021 blev så stærkt modtaget, som den gjorde, vækkede det lysten til at være skabende og kreative sammen igen. Vi oplevede, at selvom vi havde været væk i mange år, havde vi stadig et dedikeret publikum.” Udtaler bandet om baggrunden for genforeningen og de 10 nye numre, der ser dagens lys til september.

TILBAGE TIL RØDDERNE MED NY INSPIRATION
Energien og gløden, fra dengang bandet blev dannet, er tilbage, og Hotel Hunger anno 2023 består af det originale line-up, der udgav debuten ”This Is Where The Fun Starts” tilbage i 1989 samt Knut E. Haavik, der blev en del af bandet på albummet ”Frankie My Dear, I don’t Give A Damn” i 1994.

De nye sange er blevet skrevet af lyst, og det er tydeligt, at det er legen og nysgerrigheden, der driver værket. ”Slut” byder på 10 numre, der umiskendeligt lyder som Hotel Hunger, men som bestemt ikke er blodfattige kopier af fordums materiale. Med erfaringer og inspirationer fra forskellige individuelle projekter gennem de sidste to årtier, har alle medlemmer bragt nye inputs med i studiet. Det kan høres.

Størstedelen af pladen er indspillet i Knut E. Haaviks studio, Fjellskabet, og det er også ham, der har produceret og mixet. På bandets egne præmisser og uden pres eller forventninger fra andre end dem selv. ”Slut” er den foreløbige kulmination på en proces, der begyndte at tage form allerede i 2018, og skal betragtes som et fuldblodscomeback fra Hotel Hunger. Til september kan bandet opleves live på en omfattende turné rundt i hele landet.

FØRSTE SINGLE UDE 9. JUNI
Så længe skal vi dog ikke vente på at høre nyt, for allerede den 9. juni udkommer første single, ”Come Alone”, på diverse streamingtjenester gennem Target Records/ Target Group , der også udgiver albummet på vinyl og digitalt til september.

Line-up:
Jimmy Jørgensen – vokal
Henrik Botoft – guitar
Michael Ziegler – bas
Knut E. Haavik – Keyboard
Freddie Wolf – trommer

Berit Fridahl – guitar (med live)

LIVE imorgen🤟🏻
19/05/2022

LIVE imorgen🤟🏻

Choose your preferred music service

05/02/2019

HØJ dag i studiet:-)

Hep, stemningsbilleder fra en mega hyggelig reopening:-) Foto: Stanislav Donev
29/11/2018

Hep, stemningsbilleder fra en mega hyggelig reopening:-) Foto: Stanislav Donev

Adresse

Munkebjergvej 140
Odense
5230

Telefon

+4520243713

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lyddoktor sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Lyddoktor:

Del