29/05/2026
Kære alle,
⛳️☀️🌸🙏🏼
Bestyrelsen, i Foreningen Vesterbro Minigolfs Venner, søger flere frivillige hænder til driften af banerne, og derfor rækker vi nu ud til jer, som er beboere på Vesterbro.
Den sidste halvanden måneds tid har driften af minigolfbanen været anderledes og nye tiltag er blevet indført. Vi, i bestyrelsen, ser ind i, efter en periode med en midlertidig åbne- og lukkeordning, at der skal en mere langsigtet plan til, og derfor har vi brug for flere frivillige hænder, for at få driften af minigolfbanen til at løbe rundt.
Vi håber derfor, at der er nogle af jer, som er beboere på Vesterbro, som har tid, lyst og overskud til at indgå i vores åbne- og lukkeordning. Banerne blev skabt med tanken om at skabe et fællesskab blandt os beboere, og nu er dette en oplagt mulighed for at vise hvor stærkt vi står sammen som kvarter - jo flere frivillige hænder desto mindre vil det individuelle arbejde være, som gavner stort for fællesskabet.
D. 7. juni kl. 13.00 afholder foreningen en generalforsamling på minigolfbanen ved bordbænkesættet, hvor alle medlemmer af foreningen er inviteret. MEN ikke-medlemmer med interesse for at give en frivilligt bidrag til driften er også inviteret. På mødet vil der bl.a. blive nedsat en bestyrelse, og der vil blive lagt en plan for minigolfbanens driftsmæssige fremtid. Sidstenævnte vil henlede til en mere almen orientering under eventuelt, hvor vi håber på opbakning til at få skabt et større og stærkere frivillighedskorps.
Ved man allerede nu, at man har lyst til at være frivillig greenkeeper, så må man meget gerne skrive til [email protected] eller direkte til midlertidig formand Asta Jo Vennize. Ellers er man velkommen til at møde op søndag d. 7. juni kl. 13.00 på minigolfbanen for mere info.
Mvh. Foreningen Vesterbro Minigolfs Venner