Stokrosebanden

Stokrosebanden Kunstnerisk fællesskab grundlagt i 1977 i Odsherred.

Stokrosebanden er glade for at byde Per Johan Svendsen velkommen som nyt medlem. Per Johan Svendsen fortæller:“Jeg arbej...
15/01/2026

Stokrosebanden er glade for at byde Per Johan Svendsen velkommen som nyt medlem.

Per Johan Svendsen fortæller:
“Jeg arbejder i flere spor - både med abstrakte og konkrete billeder, hvor linjerne går tilbage til bl.a. Kandinsky, Bjerke Petersen og Richard Mortensen, og med ekspressive politiske værker inspireret af de revolutionære dadaister og ekspressionister. Tidens konflikter påvirker mig stærkt, og kunsten bliver mit sprog i alt fra Ukraine til demokratiets tilstand. Jeg skriver også artikler og analyser om kunstens historie, som kan læses på min hjemmeside: perjohansvendsen.dk”

Eva Miklos. Værk fra udstillingen i 2024. Et gråt flag med en udposning  og en vindpose der ikke kan ses.
25/11/2025

Eva Miklos. Værk fra udstillingen i 2024.
Et gråt flag med en udposning og en vindpose der ikke kan ses.

Stokrosebanden udstiller hvert år i PAKHUSgalleriet i Nykøbing Sjælland – og hvert år inviterer gruppen gæster, som kan ...
08/10/2025

Stokrosebanden udstiller hvert år i PAKHUSgalleriet i Nykøbing Sjælland – og hvert år inviterer gruppen gæster, som kan tilføje nye perspektiver til udstillingen.

En af de tidligere gæster var Marina Pagh (2024).
Hendes værker kredser om naturens kredsløb, materialitet og de spor, vi mennesker sætter i verden.

Det værk, hun udstillede i PAKHUSgalleriet, blev solgt til Statens Kunstfond – en flot anerkendelse af hendes arbejde.

Oda Knudsen blev medlem af Stokrosebanden i 1998 og var gennem mange år en central del af gruppen. Hun døde i 2022, men ...
04/10/2025

Oda Knudsen blev medlem af Stokrosebanden i 1998 og var gennem mange år en central del af gruppen. Hun døde i 2022, men hendes aftryk i kunsten lever videre – og vi savner hendes vildskab. Oda havde et legende sind og en energi, der aldrig lod sig tæmme.

Vi kan allerede nu afsløre, at Claus Egemose er med som gæsteudstiller i 2026. Hans værker inviterer os til at se rum og...
30/09/2025

Vi kan allerede nu afsløre, at Claus Egemose er med som gæsteudstiller i 2026. Hans værker inviterer os til at se rum og kunst på nye måder.

Om Egemoses kunst (tekst af Kathrine Børlit Nielsen):

Egemoses værker søger at konfrontere blikket. Ved at omslutte beskuer og rum med enten storskala-installation, decentrering i billedfladen eller farvesammensætninger tilbyder de nye perspektiver på det materiale, de er skabt af og det rum, de befinder sig i. Det normale blik kan kastes bort til fordel for nye, anderledes måder at anskue rummene på. De forskellige værker foreslår hver deres specifikke måde at gå til udstillingsrummet men pointerer også, hvordan et enkelt værk kan anskues i kraft af et andet på en fysisk og konkret facon. På den måde foreslår Egemoses værker en uendelig sanselig dybde, som man kan gå til projektet med. Værkerne tilbyder dem selv som periskoper, hvorigennem både udstillingsrum og omgivende værker kan udforskes og opleves. Ydermere er Egemoses værker også i sig selv objekter, der kan undersøges. De evner at stå autonome med hver deres individuelle fortælling, og de er også i stand til at skifte udtryk alt efter, hvilken vinkel de opleves fra.

MORTEN NYHUS, medlem af Stokrosebanden.“To vokaler og et eventyr” er en serie af skitseagtige sekvenser, hvor stemme, kr...
30/06/2025

MORTEN NYHUS, medlem af Stokrosebanden.

“To vokaler og et eventyr” er en serie af skitseagtige sekvenser, hvor stemme, krop og genstande flettes sammen til små fortællinger. Hver handling er en undersøgelse – af lyd, balance, sprog og rytme.

Morten Nyhus fortæller:
“To vokaler og et eventyr” består af seks meget korte sekvenser. På den måde forsøger jeg at fastholde performance som en skitseagtig form. En sekvens er både en handling og en historie, og i en af dem synger jeg iii, som når man begynder på fødselsdagssangen og vil have alle med, men jeg holder tonen og vokalen i, til jeg ikke har mere luft i lungerne. I en anden sekvens synger jeg monotont på vokalen a, mens jeg former et A4-ark i munden efter min gane.
I en sekvens læser jeg et af mine eventyr. Derefter vifter jeg med det tomme papirark, før jeg slipper det og lader det lande et sted på gulvet. Jeg har også en sekvens, hvor jeg balancerer et glas på min fod, som er hævet, så glasset må vibrere, og alle ser på glasset, men jeg vender mig halvt om og ser på gulvet bag ved min ryg. Og i den sidste sekvens hamrer jeg en blyant ned i et stykke papir. På den måde bliver handlingen til en tegning.

Tak for en dejlig fernisering!Tusind tak til alle jer, der kom forbi, tog jer tid og var med til at skabe den gode stemn...
22/06/2025

Tak for en dejlig fernisering!

Tusind tak til alle jer, der kom forbi, tog jer tid og var med til at skabe den gode stemning.

Vi har samlet lidt glimt fra dagen i billederne her – og husk: Udstillingen kan stadig opleves helt frem til den 2. august. Kig endelig forbi, hvis du ikke nåede det.

Stokrosebanden.

Udstillingen med Stokrosebanden åbner på lørdag den 21. juni – og vi er i fuld gang med at få det hele på plads.Vi glæde...
17/06/2025

Udstillingen med Stokrosebanden åbner på lørdag den 21. juni – og vi er i fuld gang med at få det hele på plads.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til ferniseringen kl. 13–15.

Adresse

Pakhuset
Nykøbing Sjælland
4500

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Stokrosebanden sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Stokrosebanden:

Del