27/04/2022
Vil du hjælpe med ting til ukrainske flygtningefamilier?
Anneberg Kulturpark, Cirkelhuset og Odsherred Kommune er gået sammen om at indrette boliger til de ukrainske flygtninge, som i den kommende tid flytter hertil.
For at spare på verdens ressourcer (og fordi Odsherred Kommune er udnævnt til en af landets 6 cirkulære byer), vil vi prøve at indrette boligerne cirkulært. Det betyder, at vi prøver, om vi udelukkende kan bruge genbrugsting. Og at vi er klar til at finde anvendelse til tingene fremover. Selv planterne til haven har vi skaffet fra et planteredningscenter i Marke, som giver droppede supermarkedsplanter et nyt liv.
Genbrugsstationerne har allerede samlet en masse cykler, børnebøger og legetøj, som er leveret.
Vi har også mange møbler, men der er alligevel mange ting, vi gerne vil undgå at købe fra nyt til disse midlertidige boliger. Det skal være i god kvalitet og fungere.
Listen over ting vi mangler til modtagelse af ukrainske familier:
Tekstiler:
* Duge, gardiner, håndklæder, viskestykker, sengelinned, gulvtæpper.
* Vaskbare dyner og puder (altså uden fjer)
Køkkengrej:
* Gryder, pander, service, mikroovne, kaffemaskiner m.m.
Billeder og spejle til væggene.
Loftslamper og bordlamper.
Fjernsyn og evt. hele velfungerende computere.
Symaskiner så de selv kan designe gardiner, puder m.m.
Børneting:
* Billedbøger, malebøger, farver, krea-ting, puslespil, bordfodbold, Lego.
* Løbehjul, rulleskøjter m.m.
Derudover mangler vi cykler til voksne, særligt damecykler.
Planter til haven.
Opsamlingssteder:
Fårevejle Kirkeby: Adelers Allé 22, garagen v. Charlotte Hultquist Larsen.
Rørvig: Tårnvej 14, carporten v. Tutt Engström
Allerbedst er det at aflevere direkte i garagen i Annebergparken 28V.
Efter 5. maj kan du risikere at køre forgæves, da der forhåbentlig vil komme et skilt op med, at vi kun mangler enkelte ting.
Vi håber, at vi får skabt hyggelige og hjemlige steder til de nye flygtninge i vores område. Og at vi kan gøre det cirkulært uden at belaste miljøet, dels ved at tingene har været brugt før, men også ved at tingene kan bruges, når beboerne forhåbentlig kan flytte hjem igen.
På forhånd tak og med venlig hilsen
Cirkelhuset, Anneberg Kulturpark og Odsherred Kommune.