Morsø Teaterkreds

Morsø Teaterkreds Morsø Teaterkreds formidler teater, ballet og musik for alle. Morsø Teater, hvor forestillingerne opføres, er på adressen Limfjordsvej 95, Nykøbing Mors.

Teaterrepertoiret i Morsø Teaterkreds byder på komik og eftertanke; stille musik og store orkesterværker; jazz og julemusik; på fremragende skuespil og sjove og anderledes oplevelser; kort sagt: forestillinger for alle i alle aldre. Bestil billetter på www.morsoeteaterkreds.dk og kom og få oplevelser med hjem. VELKOMMEN
i Morsø Teaterkreds

Mange tak for opbakningen til vore forestillinger og koncerter i jubilæumssæsonen.der kan købes både årskort og gavekort...
18/04/2026

Mange tak for opbakningen til vore forestillinger og koncerter i jubilæumssæsonen.
der kan købes både årskort og gavekort på www.morsoeteaterkreds.dk
Salget af billetter åbner tirsdag den 16. juni kl. 10.00.

Herunder er samlet nogle billeder, der kan være med til at inspirere.

Venlig hilsen
Bestyrelsen, Morsø Teaterkreds

Det er ved at være sidste chance for at købe billetter til sæsonafslutningens operette: Flagermusen. Vi er i 1980'ernes ...
09/04/2026

Det er ved at være sidste chance for at købe billetter til sæsonafslutningens operette: Flagermusen.
Vi er i 1980'ernes Danmark med alt, hvad det indebærer. Musik og sang kender vi, så der masser af gode grunde til at komme i Morsø Teater i aften kl. 19.30.
Billetter købes på www.morsoeteaterkreds.dk, ved indgangen eller på Turistbureauet.

Operakompagniet Nontardar præsenterer operetten over dem alle: “Flagermusen”. Morsø Teater, Limfjordsvej 95, torsdag den...
30/03/2026

Operakompagniet Nontardar præsenterer operetten over dem alle: “Flagermusen”.
Morsø Teater, Limfjordsvej 95, torsdag den 9. april kl. 19.30

Det er den eviggrønne klassiker om i-landsproblemer. Den handler om folk som os: forkælede, selvoptagede mennesker, der går og keder sig i deres overflodsliv. Og ligesom vi har de udviklet et umætteligt behov for underholdning og for stimuli.

Handlingen er rykket fra 1870’ernes Wien til 1980’ernes Danmark – en dekadent tid med højt hår, Rolex-ure og tequila sunrise i whiskybæltet, med rejecocktail, lørdagskylling og støttepermanent i frikadellebæltet og med de utilpassede unges punkkultur på stenbroen.

Operakompagniet Nontardar er seks af landets bedste operasangere og en pianist. Målet er at lave klassisk musikdramatik i et mobilt kammerformat, som skal ramme både feinschmeckerne og operanovicerne.

"Flagermusen” er sang og musik på højeste niveau, det er “Dollars” og “Dallas”, det er Barbara Cartland – og det er dansk folkekomedie. Vi giver garanti for både et godt grin og øjeblikke af svimlende skønhed.

Persongalleriet
Vi har ladet os inspirere af 80’ernes kitschede sæbeoperaer som Dollars og Dallas og også af kiosklitteratur à la Barbara Cartland og lægeromanen. I centrum står den feterede – og bedragerisigtede - operasanger Gabriel von Eisenstein og hans fallerede skuespillerindehustru Rosalinde, og sidstnævnte savner lidt mandlig opmærksomhed. Der er Rosalindes elsker Alfred, som er en slesk charmør fuld af tidens dansktop, og der er hendes uduelige hushjælp Adele, den evige teenager. Vi møder deres ven hr. Falke, en kynisk jetsetter med svindel i ascendanten, fængselsdirektør Frank, som gerne lader sig bestikke og manipulere, hvis der er damer eller en tequila sunrise i farvandet, og også advokat Blind, som er alle tidens psykiatriske diagnoser samlet i een person. Som selve personifikationen af 80’er-dekadence står den lesbiske society-punker Krasnapolsky. Og så er der noget med en dybt fordrukken fængselsbetjent Frosch, som begriber nul og en disse af det hele.

Musik: Johann Strauss
Instruktion og dansk dialog: Jacob Beck
Medvirkende: Philippa Cold, Mette-Maria Øyen, Stina Schmidt, Mathias Hedegaard, Joachim Knop,
Fritjof Fuglesang & Jacob Beck.
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause.
Producent: Nontardar i samarbejde med Kolding Egnsteater.
Arrangør: Morsø Teaterkreds
Billetter: www.morsoeteaterkreds.dk, ved indgangen eller på Turistbureauet

Meter i Sekundet kommer til Morsø Teater, Limfjordsvej 95 søndag den 29. marts kl. 19,30Hun var først i 30’erne og leved...
26/03/2026

Meter i Sekundet kommer til Morsø Teater, Limfjordsvej 95 søndag den 29. marts kl. 19,30

Hun var først i 30’erne og levede livet i storbyen. Sød kæreste, dejlig lejlighed, nyfødt baby. Det hele spillede. Men det blev vendt på hovedet, da kæresten fortalte, at han havde fået job som lærer på en højskole i Velling! En lille flække ved den jyske vestkyst, hvor græsset står vandret i blæsten, og hvor sætningerne er få og korte. Hvordan skulle hun, med sin store kærlighed til ord, fungere i dét samfund? For hvad tænker vestjyder egentlig på i pauserne mellem deres sætninger? Og hvordan undgår hun at udfylde stilheden med rablende tale?

Vi møder hovedpersonen, da hendes barsel er ved vejs ende, og hun har været et år i Velling. Her får hun afløb for sin ordkraft som bestyrer af lokalavisens brevkasse, og da det nærmest er umuligt at bo i Vestjylland uden bil, begynder hun også at tage kørekort. Hun når at drive tre kørelærere til vanvid, inden det er i hus.

Både Stine Pilgaards anmelderroste roman og den efterfølgende filmatisering blev en kæmpe succes. I Folketeatrets version inviteres alle til et musikalsk og komprimeret højskoleophold i Velling i en ny iscenesættelse med et nyt cast. Der bliver sunget både for og sammen med publikum, som skal møde Pilgaards mange vellingboere – fra den vilde hotelejer Krisser, over den tålmodige kørelærer, parkerings-Peter, til hendes søde kæreste, digteren Rasmus.

Forfatter: Stine Pilgaard
Dramatisering: Jens Christian Lauenstein Led
Iscenesættelse: Anastasia Holst Nørlund
Scenografi: Katrine Gjerding
Kapelmester: Jakob Lindbirk
Musikere: Anton Johannes Hejl, Hal Parfitt Murray, Villads Hoffmann
Medvirkende: Karla Rosendahl, Joachim Bach Rosendal, Rikke Westi, Tom Jensen, Ida Mia Appel, Pernille Schrøder, Bolette Nørregaard Bang, Niels Anders Manley
Fotos: Büro Jantzen
Producent: Folketeatret i samarbejde med Aalborg Teater.
Arrangør: Morsø Teaterkreds
Billetter: www.morsoeteaterkreds.dk, ved indgangen eller på Turistbureauet

"Far flytter ind"  onsdag den 25. marts kl. 19.30 i Morsø Teater, Limfjordsvej 95.Det er aldrig nemt for voksne børn at ...
18/03/2026

"Far flytter ind" onsdag den 25. marts kl. 19.30 i Morsø Teater, Limfjordsvej 95.

Det er aldrig nemt for voksne børn at flytte hjem til deres forældre, men er det lettere, hvis det er forældrene, der flytter hjem til deres børn?
Det lyder som en romantisk drøm fra sydlige himmelstrøg, men her i det kolde nord rimer det dårligt med en travl hverdag i karrierens tegn, når voksne børn og deres forældre igen skal dele køkken, bad og barndomstraumer. Man klarer nok at holde familien ud i strakt arm under korte besøg ved højtiderne, men hvordan tackler man en hverdag på tværs af generationer og temperamenter, når nu når nu livets tilfældigheder tvinger de to generationer ind under samme tag.

I komiker og tekstforfatter Sebastian Dorsets komedie tackler karaktererne det med humor og rappe replikker, når den hårdtarbejdende jurist, Gustav, og hans hjemmearbejdende karriere-hustru, Astrid, skal håndtere, at Gustavs far og dernæst Astrids mor flytter ind hos dem. Godt nok er der både hus-og hjerterum hos Gustav og Astrid, men kærligheden sættes på prøve i det daglige samvær med aldrende forældre, som opfører sig som forkælede teenagere. Gustavs far, Jørgen, har aldrig taget rollen som far på sig, til gengæld er han lidt for glad for vin og vældig glad for kvinder. Astrids mor, Joan, navigerer ubesværet i sit kaotiske kærlighedsliv, men tåler dårligt en smule uorden i sin datters hjem. Det bliver ikke nemmere af, at Jørgen og Joan får mere end almindelig svigerforældre sympati for hinanden, samtidig med at møgsager vælter ind over juristsønnen, og datterens fusionsforhandlinger går i hårknude.
Hvem er forældre for hvem – hvem har opskriften på det ideelle liv? Dette og meget andet spørges der om i denne helt nye danske komedie, hvor dybsindigheder og morsomheder følges ad i skøn symbiose.
Medvirkende: Susanne Breuning, Iben Dorner, Paw Henriksen og Jørgen Bing, som på grund af sygdom har overtaget rollen som faren.
Iscenesættelse: Kasper Wilton
Scenografi: Camilla Bjørnvad
Dramatiker: Sebastian Dorset
Producent: Louise Schouw Teater
Varighed: 2 timer inkl. pause
Arrangør: Morsø Teaterkreds
Billetter: www.morsoeteaterkreds.dk, ved indgangen eller på Turistbureauet

DANCING ON MY OWNMorsø Teater, Limfjordsvej 95, tirsdag den 17. marts kl. 19.30En intens danseforestilling, der trænger ...
12/03/2026

DANCING ON MY OWN
Morsø Teater, Limfjordsvej 95, tirsdag den 17. marts kl. 19.30

En intens danseforestilling, der trænger ind i kærlighedens komplicerede forviklinger og længslen efter at blive opslugt af øjeblikkets ekstase og fællesskab.

I Dancing On My Own oplever vi gennem dansen og musikken, hvordan vi finder eufori og samhørighed, når vi lader de følelser, der er så overvældende, at de næsten ikke kan rummes, slippe fri og dele den med hinanden.
På scenen møder vi seks karakterer, der alle kæmper med kærlighedens uundgåelige spil. Deres liv og følelser flettes tættere og tættere sammen, og til sidst står vi i et univers, hvor grænserne mellem kroppe og identiteter udviskes, og kærlighed, fællesskab og håb flyder over.

Med musik af blandt andre den svenske superstjerne Robin Miriam (ROBYN) der er kendt for sine kraftfulde og medrivende ballader, bliver du draget ind i en verden af genkendelige øjeblikke og stærke følelser. Fra hjerteskærende hjertesorg og rungende ensomhed til begær og betagelse. Fra heftige skænderier til frie og nyforelskede nætter på dansegulvet.

Kulturnyt.net har anmeldt forestillingen med 5 stjerner og flotte ord. Dancing on My Own udforsker længslen efter fællesskab og kærlighedens uundgåelige kompleksitet gennem intens koreografi.

Iscenesættelse: Rikke Frigast Jakobsen & Mikkel Alexander Tøttrup
Koreografi: Mikkel Alexander Tøttrup
Dramaturgi: Rikke Frigast Jakobsen
Medvirkende: 6 dansere fra Holstebro Dansekompagni
Musik: Robyn – Robin Miriam Carlsson, Patrik Jens Berger, Klas Frans Åhlund, Alexander E. Kronlund, Joakim Frans Åhlund, Johan Oscar Andreas Ekhe, Ulf Peter Lindström, Joseph Patrick Mount & Markus Erik Jägerstedt
Ny komposition og lydunivers: Kristian Hverring
Lysdesign: Thora Eriksen
Scenografi & kostumedesign: Lise Marie Birch & Lars Frimann
Idé & koncept: David Cornelius Price

En produktion af Holstebro Dansekompagni
Kunstnerisk ledelse: Marie Brolin-Tani & David Cornelius Price
Arrangør: Morsø Teaterkreds
Billetter: www.morsoeteaterkreds.dk, ved indgangen eller på Turistbuereauet.

Tusind tak til det fantastiske og medlevende publikum, der i aften var med til at gøre “Høj Sol Over Aarhus” til en helt...
12/03/2026

Tusind tak til det fantastiske og medlevende publikum, der i aften var med til at gøre “Høj Sol Over Aarhus” til en helt særlig oplevelse. 🌞🎶
Jeres energi, klapsalver og fællessang skabte den helt rigtige stemning og gjorde hyldesten til de store aarhusianske hits til en uforglemmelig aften.
Vi håber, I nød turen tilbage til musikmiraklet i Århus lige så meget som os!
👉 Hvilket af aftenens numre ramte jer mest – og sidder måske stadig fast i hovedet?

Nu er solen ved at stå op over Aarhus, så der i aften kl.  19.30 er Høj sol over Aarhus i Morsø Teater. Billetter: www.m...
11/03/2026

Nu er solen ved at stå op over Aarhus, så der i aften kl. 19.30 er Høj sol over Aarhus i Morsø Teater.
Billetter: www.morsoeteaterkreds.dk
Arrangør: Morsø Teaterkreds

Høj sol over Aarhus onsdag den 11. marts kl. 19.30 i Morsø Teater, Limfjordsvej 95.Glæd dig til et brag af en hyldestkon...
01/03/2026

Høj sol over Aarhus onsdag den 11. marts kl. 19.30 i Morsø Teater, Limfjordsvej 95.
Glæd dig til et brag af en hyldestkoncert, når MusicalDanmark åbner for ”Miraklet i Århus” og skaber ”festivalstemning”.
HØJ SOL OVER AARHUS er en varm, kærlig og medrivende hyldest til musikken, der strømmede ud fra landets næststørste by i guldalderårene i 80’erne.
I HØJ SOL OVER AARHUS kan der opleves 40 af de største og mest elskede hits fra bl.a. TV-2, Gnags, Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig, Lars H.U.G og mange flere. Det bliver en aften, der både vil berøre og begejstre, og uden tvivl ende med, at alle vil med ”hjem til Århus”.

På scenen i HØJ SOL OVER AARHUS medvirker det
efterhånden faste hold af suveræne sangere og musikere, bl.a. Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Anne Kraglund, Lucas Hoang, Lene Nørrelykke og Anne Sofie Steen samt kapelmester Niels Rahbech.
Producent: MusicalDanmark
Arrangør: Morsø Teaterkreds
Billetter: www.morsoeteatrerkreds.dk ved indgangen eller på Turistbureauet

28/02/2026

Tak for en dejlig aften i Midtmors Sport i aftes 😃 Tak til Anders Bircow og Thomas Eje for et godt show og tak til dig som var publikum og med til at skabe den gode stemning i salen 🎉 Skriv gerne en kommentar om din oplevelse i aftes🤩

Nu kommer de to andre til Midtmors Sport.De to andre er Anders Bircow og Thomas Eje, der giver et (k)ærligt portræt og t...
31/01/2026

Nu kommer de to andre til Midtmors Sport.
De to andre er Anders Bircow og Thomas Eje, der giver et (k)ærligt portræt og tilbageblik på succesen Linie 3 gennem 40 år, hvor publikum oplever et gensyn med nogle af de bedste highlights, som krydres med nyskrevne dialoger fremført af Anders Bircow og Thomas Eje.
Forestillingen er samtidig også en fortælling om alt det, der foregik efter tæppefald: overvældenhed, frustrationer, kriser, glæder og tårer, – ærligt og kærligt fortalt af Anders og Thomas. De holder den røde tråd hele vejen igennem og guider publikum gennem en musikalsk og komisk rejse over 4 årtier.
Vi tør godt love en aften med motion til lattermusklerne!

MEDVIRKENDE:
Anders Bircow, Thomas Eje & Kapelmester, Mikkel Gomard.
IDÈ & MANUSKRIPT: Anders Bircow, Thomas Eje og Verner Lassen
INSTRUKTION: Pernille Sørensen
TID OG STED: Fredag den 27. febrar kl. 19.30 i Midtmors Sport, Povlsen Dalsvej 12, Ø. Jølby.
BILLETTER: www.morsoeteaterkreds.dk ved indgangen eller på Turistbureauet.
PRODUCENT: Showbizz Danmark
ARRANGØR: Morsø Teaterkreds

Adresse

Svalevej 44
Nykøbing Mors
7900

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Morsø Teaterkreds sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Morsø Teaterkreds:

Del