Kunstskribenten.dk

Kunstskribenten.dk Kunstskribenten.dk
Her skriver jeg om kunstudstillinger og andre kulturelle aktviteter

Almuekunst fra Læsø
17/08/2021

Almuekunst fra Læsø

17/08/2021

Hvad er kunst?
Et lille maleri, et stort, et musikstykke og meget andet…
Også den kultur som fandtes i gamle dage i gårdene: et udskåret panel på et skab, et malet felt, en trædrejet lille skål…
Det er skønt at se!

Skønt nyt kuntmuseum!se også: www.vestjyskkunstfond.dk
18/07/2021

Skønt nyt kuntmuseum!
se også: www.vestjyskkunstfond.dk

Kunstudstilling i Lemvig med marinekunst fra Frank Nicolajsens samling

Flere fotos fra Dansk Marine maleri i lemvig
18/07/2021

Flere fotos fra Dansk Marine maleri i lemvig

Dansk Marinemaleri - nyt kunstmuseum i Lemvig!En vestjysk kunstsamler har doneret sin store samling af dansk marinemaler...
18/07/2021

Dansk Marinemaleri - nyt kunstmuseum i Lemvig!

En vestjysk kunstsamler har doneret sin store samling af dansk marinemaleri til en nydannet fond: ”Vestjysk kunst Fond” med hovedsæde i Lemvig. Lemvig kommune var hurtig og har stillet den fine, gamle bevaringsværdige Lemvig Toldbod i skønvirkestil til rådighed for de mange malerier.
Sommeren 2021 er en form for afprøvning af interessen for dette nye kunstmuseum.
Dansk marinemaleri er en lidt forsømt genre i dansk billedkunst, men i disse omgivelser på havnen i Lemvig er det absolut et scoop og har en fantastisk beliggenhed.
Den store donation af værker er på over 800 malerier. Samlingen er bygget op over mange års indkøb af kunst. I sommeren 2021 er der udstillet ca. 200 værker i to etager i Toldboden, og det giver et meget fint indblik i dansk marinemaleri.
Sikken en oplevelse, - tag dig god tid, for der er så meget at se!
Lemvig må være Frank Nicolajsen dybt taknemmelig for den flotte gave.
Gå på opdagelse i de mange værker, hvor de forskellige kunstnere har deres egne vægge i udstillingsrummene. Her findes også udførligt materiale, som man kan låne med oplysninger om de forskellige værker.
Det er gennemført og godt. Og der er plads til fordybelse! En venlig guide, en af museets frivillige hjalp med spørgsmål.
Lemvig kommune har stillet de fine gamle røde plysstole fra byrådssalen til rådighed, - og så kan man sidde og nyde værkerne.
Vestjylland, Skagen, Marseilles, Nordsjælland, Capri og mange flere steder ses på de mange malerier af 32 marinemalere.
Køb endelig det gode katalog, hvor der er omtaler af malerne og deres værker. Færchfonden har doneret penge til udstillingen, - og Allis Helleland har skrevet katalogets epilog. Stor tak til dem også.
Til næste år ville en elevatormulighed for dårligt gående være fantastisk!
Stort tillykke til Lemvig med det nye kunstmuseum!

Danmark lukker op, og det er så skønt at se, at der nu er gang i  udstillingerne.Afrikanske toner spiller op sammen med ...
30/05/2021

Danmark lukker op, og det er så skønt at se, at der nu er gang i udstillingerne.
Afrikanske toner spiller op sammen med Finn Have.
På Odder Museum indbyder man fra den 7.maj-27. september på en stor udstilling af maleren Finn Haves værker kaldet: "Crossover". Finn Have har være i Bukuba, Tanzania på besøg og har haft en billedskole. Men ud fra sine mange oplevelser er der blevet stof til helt nye værker.
Det er så spændende, hvordan de afrikanske toner har spillet sammen med Finn Have og har udmøntet sig i denne udstilling.
Det bliver en rigtig dejlig kunst og kultur oplevelse at komme til Odder Museum
Tillykke til Finn Have med denne skønne udstilling.
Læs mere om udstillingen på Odder Museums hjemmeside.

I Thyborøn har lokale kunstnere startet et samarbejde omkring den gamle smedje. Det er et rigtig godt initiativ. På udst...
16/05/2021

I Thyborøn har lokale kunstnere startet et samarbejde omkring den gamle smedje. Det er et rigtig godt initiativ. På udstillingen ses blandt andet værker af Dorthe Lund fra Strande.

Land Art-kunstværk i Thyborøn!Den 1. juni 2016 åbnedes et stort Landart kunstværk direkte ud til Nordsøen i Thyborøn. De...
07/06/2020

Land Art-kunstværk i Thyborøn!
Den 1. juni 2016 åbnedes et stort Landart kunstværk direkte ud til Nordsøen i Thyborøn. Det er stor skulpturpark skabt af billedhuggeren Paul Cederdorff fra Holstebro.
Kunstværket er en mindepark for de omkring knap 9000 søfolk, der omkom under Jyllandslaget ud for Vestkysten i 1916 under første verdenskrig.

Kunstværket består af 26 store granitsten med en højde på op til 3,5m, én for hvert af de sænkede skibe med en inskription med skibets navn. Omkring dem opstilledes menneskefigurer på en højde af ca. 1,30 m én for hver af de omkomne fra skibet.
Mindeparken vil i sin udformning ikke skelne mellem tyske og britiske søfolk. Projektets grundidé er at rejse et fælles minde på neutral grund ud for det farvand, hvor begivenheden fandt sted.

Mange familier til de omkomne har siden 2016 valfartet til stedet, lagt kranse og afholdt en lille mindestund ved deres mindesten.
Fra Tyskland kommer busser i sommertiden med historieinteresserede til dette ganske usædvanlige kunstværk.

Man finder mindeparken i klitten oven for ”Sea War Museum”, Kystcentervej 11, 7860 Thyborøn.
Eller læs mere om projektet på www.jutlandbattlememorial.dk

Randi Ottosen

Her er to billeder mere fra San Cataldo:Et fotografi af Kirsten Klein og en skitse af Steen Folmer Jensen
03/06/2020

Her er to billeder mere fra San Cataldo:
Et fotografi af Kirsten Klein og en skitse af Steen Folmer Jensen

”Udsigt fra et italiensk kloster”Sådan hedder bogen om klosteret ”San Cataldo” fra 1993 af Kristian Hvidt.Her får man he...
03/06/2020

”Udsigt fra et italiensk kloster”
Sådan hedder bogen om klosteret ”San Cataldo” fra 1993 af Kristian Hvidt.
Her får man hele historien om klosteret i Italien på bjergskråning over Amalfi nord for Napoli. Siden 1924, da foreningen ”San Cataldos venner” blev stiftet, har danske kunstnere, forskere, musikere med videre fået stipendier til et arbejdsophold på klostret.

”San Cataldo” har været et trygt, inspirerende og givende arbejdssted for de mange kunstneriske sjæle i over 100 år.
En dansk ung mand Carl Wiinstedt kom til Amalfi først i 1907. Carl Wiinstedt var stærkt plaget af gigtfeber og havde det bedst i det varmere Italien. På en vandretur i Amalfi -kløften faldt han pladask for det gamle forfaldne kloster: ”San Cataldo”. Først tænkte han på at oprette et slags rekreationshjem, men undervejs kom han på andre tanker og fik gennem gode indflydelsesrige folk i Danmark endelig skruet en fundats sammen om Klostrets grundlove og væsentligt: ”et refugium for kunstnere og forskere, som bare ønskede arbejdsro og hvile!”

Sidste år kunne man på Lemvig Museum se udstillingen:” Trækfuglevej” med fotografen Kirsten Klein og hendes mand Steen Folmer Jensens værker.
Kirsten Klein og Steen Folmer Jensen har i to omgange boet og arbejdet på refugiet ”San Cataldo”.
Hertil rejste digteren Thøger Larsen og hans kone Thyra Larsen i 1925 og i 1927. Thøger Larsens digtsamling ”Søndengalm” (1926) og til dels også den sidste samling af noveller og digte ”Trækfuglevej” (1927) er blevet til på baggrund af disse rejser. I udstillingen sammenstilledes Kirsten Kleins fotografier og Steen Folmers Jensens skitser fra ”San Cataldo” med digte og citater fra Thøger Larsens rejser.
Denne udstilling flytter til Johannes Larsen Museet i Kerteminde i efteråret 2020.

Men i år er der ingen, der nyder den flotte udsigt og gæster på arbejdsstipendier på ”San Cataldo”. På grund af Coronakrisen har klostret ligget stille som i en tornerosesøvn.
Det vil det sikkert blive ved med, indtil rejserestriktionerne til Italien bliver ophævet. Desværre er ”San Cataldo” ligesom alt andet ramt på økonomien i denne krise.
Foreløbig er der lukket frem til 1. september, så må vi se, hvad der sker.
Den danske forvalter Anette Ohl bor der ikke for tiden.

Ønsker man at støtte San Cataldo på den ene eller den anden måde, kan man via kontakt til ”San Cataldos” venneforening fx donere et beløb stort eller lille.
www.sancataldo.dk

Randi Ottosen

Knud Sørensen er en af Danmarks ældste forfattere (92år), og han bor på Mors. Den første maj udgav han sin seneste digts...
23/05/2020

Knud Sørensen er en af Danmarks ældste forfattere (92år), og han bor på Mors. Den første maj udgav han sin seneste digtsamling: "Mit sprog og fjordens".
Knud Sørensen er øens kulturnestor og har siden sin første digtsamling i 1965 igennem årene bevæget sig, hvor kulturen og litteraturen foregår igennem digte romaner, noveller, fortællinger, dramatik, essays og meget andet.
I forlaget Herman & Frudits pressemeddelelse for den nye digtsamling kaldes han for hjemstavnsdigtningens fornyer. Jeg citerer videre: " bevidstheden om traditionen mærkes som levet liv i denne lille fine bog. Her er en samhørighed med stedet, og stedet bliver et sprog og en særlig bevidsthed".
Som altid rammer Knud Sørensen os med sine fine formidable digte, Limjorden har sit eget liv og sprog, og os der bor ved fjorden, kender dens væsen og sjæl.
Vi kan bare ikke sætte ord på som Knud Sørensen, - for den måde han gør det på er unik!
Forsiden er et værk af maleren Christen Dalsgaard fra Skive - også fra Limfjorden fra september 1851. Herlig billedkunst!
Digtsamlingen kan bestilles hos alle boghandlere og koster 150kr.

Kunsten! Det med kunsten kom ind i min familie allerede i 1950'erne. Min far og hans brødre havde et arbejdsteam. De to ...
18/05/2020

Kunsten!
Det med kunsten kom ind i min familie allerede i 1950'erne. Min far og hans brødre havde et arbejdsteam. De to brødre murede for nogle kunstnere. Min far Kaj aftalte med kunstnerne om betaling i form af værker af forskellig art. Ofte var disse møder med kunstnere meget langvarige og hyggelige.
Også da jeg som ca. 6årig (1953) var med i Henry Heerups have. De to voksne lod bare barnet lege i haven i Rødovre, hvor jeg var helt væk, da ukrudtet stod meterhøjt. Jeg legede bare med kattene.
Min far havde to værker af Henry Heerup med hjem i taxa. Et kæmpebillede "Fugl Føniks", som ses på billedet herunder, og en Henry Heerup granitskulptur forestillende en lille ørn. Denne er i familien endnu. Henry Heerups "Vanløse-Madonna" hænger i vores køkken, dog kun i form af en plakat.
Om Heerups have er der en fin film:
https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/henry-heerups-have
Rundt omkring i mine forældres hjem hang værker af Franciska Clausen, Henry Heerup, Knud Nielsen, Egon Mathiesen, Jens Søndergaard, Ib Eisner, Arne L. Hansen. Richard Mortensen, Helge Ernst, Ulrika Marseen (skulptur) og mange flere.
Meget var abstrakt og ret chokerende for nye gæster hos familien Madsen, men i familien holdt vi rigtig meget af det hele!.

Adresse

Nykøbing Mors

Telefon

+4540827139

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kunstskribenten.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Kunstskribenten.dk:

Del

Type