Sebber IF

Sebber IF Idrætsforening stiftet 1933.

OPSTART AF TUMLINGEBOLD I SEBBER IFTag dit barn i hånden, og kom til tumlingebold (3–6 år) i Sebber IF onsdag den 19. au...
10/08/2026

OPSTART AF TUMLINGEBOLD I SEBBER IF

Tag dit barn i hånden, og kom til tumlingebold (3–6 år) i Sebber IF onsdag den 19. august kl. 16.45 i Valsted.

Med fokus på leg introducerer vi dit barn til fodboldens verden og alt, hvad den har at byde på: motion, samarbejde og fællesskab.

Fremover bliver der spillet hver onsdag kl. 16.45–17.15 i Valsted.

Så kom frisk! 😀⚽

⚽ OPSTART AF U7 MIX FODBOLD ⚽Vi glæder os til at byde alle vores skønne U7-spillere (årgang 2020) velkommen tilbage efte...
10/08/2026

⚽ OPSTART AF U7 MIX FODBOLD ⚽

Vi glæder os til at byde alle vores skønne U7-spillere (årgang 2020) velkommen tilbage efter en velfortjent sommerferie!

Vi sparker sæsonen i gang:
📅 Onsdag den 12. august 2026
⏰ Kl. 16.30 - 17.15
📍 I Farstrup

Hvor træner vi fremover?
For at gøre det let for alle, skifter vi lidt mellem banerne i løbet af sæsonen:

Ulige uger: Farstrup
Lige uger: Valsted

Både nye og kendte ansigter er mere end velkomne — så tag endelig en holdkammerat eller ven under armen!

Vi glæder os til at se jer alle sammen på banen! 🙌⚽🥳

🌭 AFSLUTNING PÅ FORÅRSSÆSONEN – HOT DOGS TIL ALLE SPILLERE! 🌭Forårssæsonen lakker mod enden, og sikke en fantastisk omga...
17/06/2026

🌭 AFSLUTNING PÅ FORÅRSSÆSONEN – HOT DOGS TIL ALLE SPILLERE! 🌭

Forårssæsonen lakker mod enden, og sikke en fantastisk omgang fodbold vi har haft! Det vil vi gerne fejre, og derfor inviterer vi alle spillere fra både Farstrup og Sebber til lækre hotdogs i Mødestedet i Valsted ⚽️☀️

Vi deler det op over to dage:

• Mandag den 22.6. kl. 17.45: Alle drengespillere (inkl. tumlinge).
• Tirsdag den 23.6. kl. 18.15: Alle pigespillere.

Der vil naturligvis være mulighed for at købe kolde drikkevarer til absolut favorable priser, så ingen skal tørste.

EN KÆMPE TAK TIL VORES LOKALE SPONSORER!🙌
Vi er så taknemmelige for jeres opbakning, så stor tak til:

🌭 Min Købmand i Farstrup for at sponsorere pølserne.
🥖 Bager Groes fra Løgstør for at sponsorere brødet.
🍅Brugsen i St. Ajstrup for at sponsorere tilbehøret til hotdogs.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig afslutning!

Mange sommerhilsner,
Bestyrelsen i Sebber IF

🌳 KLAR TIL EVENTYR MED SEBBER Ifs OPLEVELSESKLUB? 🧗‍♂️Sebber IF præsenterer et nyt tilbud til børn over 6 år, der bor i ...
13/05/2026

🌳 KLAR TIL EVENTYR MED SEBBER Ifs OPLEVELSESKLUB? 🧗‍♂️

Sebber IF præsenterer et nyt tilbud til børn over 6 år, der bor i Barmer, Sebbersund og Valsted.

Skal du med op i trækronerne? Mandag den 18. maj inviterer Sebber IFs Oplevelsesklub på en fed eftermiddag i Gorms skov!
Vi skal klatre, balancere og udfordre os selv i de store bøgetræer. Der er lagt op til masser af grin, sus i maven og gode oplevelser med vennerne. Du får testet både mod og samarbejdsevner – og hvem ved? Måske opdager du, at du tør meget mere, end du lige tror! 🙌

Hvad kan du glæde dig til?

🍃 Oplev naturen fra oven
💪 Test din styrke og balance
😂 Masser af sjov med vennerne
🔥 En eftermiddag fuld af action og eventyr

Det praktiske:

📅 Hvornår: Mandag den 18. maj kl. 16.00
📍 Mødested: Mødestedet i Valsted
👟 Husk: Praktisk tøj og gode sko, der kan tåle at blive brugt!

Vi glæder os helt vildt til at se jer til en uforglemmelig dag i skoven! 🌳✨

Eventyrlige hilsner
Oplevelsesklubben i Sebber IF

Fantastiske nyheder: Kæmpe støtte til Sebber IF og Mødestedet i Valsted! 🎉💚Vi er stolte af og glade for at kunne fortæll...
12/05/2026

Fantastiske nyheder: Kæmpe støtte til Sebber IF og Mødestedet i Valsted! 🎉💚

Vi er stolte af og glade for at kunne fortælle, at Sebber IF har modtaget hele 250.000 kr. fra Nordea-fonden! Pengene går til en tiltrængt energirenovering af vores elskede klubhus Mødestedet. 🛠️✨

Projektet har været i støbeskeen siden september 2025, og nu er vi i gang!

Hvad skal pengene bruges til?

🌬️ Nyt ventilationsanlæg:
Det vil sikre os et fantastisk indeklima og samtidig genvinde varmen, så vi minimerer varmespildet.

🪵 Udskiftning af gavl:
Den østlige gavl og udhænget får en tiltrængt ny beklædning, så den tager sig bedre ud når du besøger os.

Hvad betyder det for dig?
Renoveringen vil give alle brugere af Mødestedet en endnu bedre oplevelse. Uanset om du bor i Valsted eller i oplandet, kan du se frem til forbedrede rammer for vores aktiviteter og vores stærke, lokale fællesskab. 🥰

En kæmpestor tak til Nordea-fonden samt Melsen Fonden, ANTV-Fonden og Sparekassen Danmark Fonden, der også har bidraget med støtte til projektet 🙏

Vi glæder os til, at I alle sammen skal mærke forskellen. Smid gerne et "👍" og del den gode nyhed med dine naboer! 👇

ER DU VALSTEDS NÆSTE OL-MESTER? 🏆Find din indre atlet frem og gør klar til kamp! Som en del af forårsmarkedet i Valsted ...
23/04/2026

ER DU VALSTEDS NÆSTE OL-MESTER? 🏆

Find din indre atlet frem og gør klar til kamp! Som en del af forårsmarkedet i Valsted byder Sebber IF nemlig på mini OL inden for prestigefyldte discipliner som:

🥚 Æggekast (hold tungen lige i munden!)
🥔 Kartoffelløb
🏃‍♂️ Sækkevæddeløb
.. og meget mere!

Det er sjovt, det er intenst, og det er for ALLE! Om du er barn, voksen eller bare god til at heppe, så kig forbi.

📍 Hvor: Ved Multibanen i Valsted (Valstedvej 29, 9240 Nibe)
📅 Hvornår: Lørdag den 25. april kl. 12.00 - 13.00
💰 Pris: Helt gratis og ingen tilmelding – bare mød op!

Vi ses til en time med sved på panden og smil på læben! 🥇

Tirsdag d. 14. April skyder U11 pigerne fra Sebber Farstrup forårssæsonen i gang kl 17.30 på Sebber stadion 👏🏾⚽️
13/04/2026

Tirsdag d. 14. April skyder U11 pigerne fra Sebber Farstrup forårssæsonen i gang kl 17.30 på Sebber stadion 👏🏾⚽️

Adresse

Valstedvej 29
Nibe
9240

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sebber IF sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del