25/11/2021
Vind et signeret eksemplar af min nye roman: Kongens sidste heks
Tag i kommentarfeltet en ven som vil have glæde af at læse bogen.
Konkurrencen løber indtil 1. december, hvor en heldig vinder bliver udvalgt. Bogen bliver sendt til den der har tagget. Du må gerne tagge flere.
Bogen beskriver to historiske trolddomssager: Sagen mod Sidsel Andersdatter der blev dømt til bålet i Nakskov byting.
Og historien om Anne P***e der i 1693 blev den sidste dansker på bålet.
Du kan læse mere om bogen her:
Danmarks sidste hekseafbrænding i 1693
Anne P***e var den sidste kvinde der blev brændt på bålet i Danmark. Ny historisk roman beskriver retssagen og hele forhistorien.
Sagen i Nykøbing F. i 1693 var en af de største trolddomssager i Danmark, og de overleverede retsdokumenter, inklusive udførlige afhøringer, er en af vores mest omfattende kilder til datidens heksetro.
Kongens sidste heks er en rå og realistisk skildring af den barske verden der skabte troen på hekse – og nødvendigheden af at udslette dem med ild.
Historien
Trolddomssagen startede med den unge, ulykkelige Ingeborg. Hun var gift med en gammel, hidsig skrædder, der tævede hende med sin krykke. Men hendes hjerte tilhørte skipperen Ole, der var gift med en tysk kvinde.
Ingeborg og Ole lagde planer om, hvordan de kunne slippe af med deres ægtefæller. I deres nød opsøgte de den kloge kone Karen Gregers, der gav dem det ene utrolige trolddomsråd efter det andet. Da ingen af dem virkede, endte det unge kærestepar til sidst med at bruge rottekrudt. Giftmordene førte til anklager mod ni troldkvinder, deriblandt Anne P***e.
Forfatteren
Søren Marquardt Frederiksen er cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter til en række anmelderroste bøger om journalistik og retorik. Han har undervist på Københavns Universitet i 20 år og i en årrække arbejdet som kulturjournalist på bl.a. Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet og DR P1.
Søren Marquardt Frederiksens debuterede som skønlitterær forfatter i 2016 med den historiske krimi Kongens By. Krimien blev rost for sin velresearchede og billedmættede skildring af hverdag og vold på Chr. IV’s tid. Kongens sidste heks er hans femte roman.
Kongens sidste heks – en historisk roman
Af Søren Marquardt Frederiksen
Sider: 364
Pris: 299 kr. Udkommer: 1. december 2021