Vikingemarkedet Lindholm Høje

Vikingemarkedet Lindholm Høje Vikingemarkedet på Lindholm Høje

Åbningstider:
Lørdag d. 28/06: 10-17. Søndag d. 29/6: 10-16. Entré-pris:
Voksne (16+): 70 kr. Børn (u/16): 20 kr.

Børn (u/6): Gratis Vikingegruppen Lindholm Høje inviterer i samarbejde med museet endnu engang til Nordjyllands største vikingemarked med mere end 200 vikinger. Kom og oplev rovfugle, islandske heste, kampgrupper og arbejdende værksteder, besøg salgsboder med alt fra mjød til kopier af originale vikingesmykker, nålebinding, vævning og skind. Smag på vikingernes mad og oplev de festlige markedsmusi

kanter – ligesom man ville have gjort for mere end 1100 år siden. Mens de voksne slapper af i det store telt, kan børnene slå sig løs med lege fra vikingetiden. Måske kommer vølven forbi og fortæller en historie om de gamle guder eller runernes magi? Ryttergruppen demonstrerer, hvordan hest og rytter var ekviperet i vikingetiden med autentisk udstyr, og falkoner-familien vil fremvise deres smukke rovfugle på jagt. Der er også mulighed for at prøve bueskydning på opstillede ’dyr’ og målskiver. Mjød, øl og en god portion mad hører sig selvfølgelig til på vikingemarkedet. Duftende pølser, svin og lam ristes over levende ild og serveret på fladbrød med god stærk sennep og lokale krydderurter; hvad mere kan en viking ønske sig? Vikingemusikgruppen Ramashang spiller desuden op til dans og vikingefest. På markedet kan du opleve levende værksteder og se, hvordan vikingernes fine ting bliver til, men du kan også gøre en god handel med sælgere og dygtige håndværkere fra ind- og udland. Kunne du tænke dig en flaske mjød til de lune sommeraftner, naturfarvet garn til vinterens strik eller vikingesmykker til dig selv, så er du havnet det helt rigtige sted. Traditionen tro vil Vikingegruppen Lindholm Højes egne brodøser vise en stor fotostat af deres 14-års arbejde med at reproducere det 70 meter lange Bayeuxtapet, der i fine sting beskriver slaget ved Hastings i 1066. Derudover viser de deres igangværende arbejde frem; et tapet om Leif den Lykkelige. Scenen er sat til et dejligt vikingemarked, med højen og de gamle vikingegrave som baggrund. Kunne du tænke dig at prøve at være frivillig til markedet? Så læs mere på vores hjemmeside! Børn (u/6): Gratis

Åbningstider:
Lørdag d. 28/06: 10-17.

SÅ er der åbent for tilmelding som Aktører til årets vikingemarked! Det afholdes den sidste weekend i Juni, d. 27. og 28...
17/02/2026

SÅ er der åbent for tilmelding som Aktører til årets vikingemarked! Det afholdes den sidste weekend i Juni, d. 27. og 28. Juni 2026

Kære vikinger. Nu er det tid at tilmelde sig Vikingemarkedet på Lindholm Høje, 2026. Som alle de foregående år ligger Vikingemarkedet på Lindholm Høje i den sidste hele weekend i juni måned.

Den altid dygtige og flinke Jens Stadsgaard har taget nogle helt vildt fine billeder af vores marked! 🥰 Se om I kan spot...
05/07/2025

Den altid dygtige og flinke Jens Stadsgaard har taget nogle helt vildt fine billeder af vores marked! 🥰 Se om I kan spotte jer selv! 😁

Nu er det snart en uge siden vores marked løb af stablen, og sikke en weekend det var! 🥳 Det blæste liiiiige rigeligt om...
04/07/2025

Nu er det snart en uge siden vores marked løb af stablen, og sikke en weekend det var! 🥳 Det blæste liiiiige rigeligt om søndagen, men ingen telte kom mere til skade, end at de kan repareres. 😅 Vi siger mange tak til alle de dejlige gæster, der trodsede både cykelløb og stærke vindstød, og besøgte os til en hyggelig weekend med god musik, god mad, et par krigerkampe og alt muligt andet godt! 😍 Mest særligt var nok selvfølgelig den smukke håndfæstelse af Johnny og Rita. 🥰 Men altså, det var bestemt også sjovt at se munken blive banket med porrer af alle børnene! 😆

Vi håber selvfølgelig at se en hel masse gæster næste år, men måske særligt Dicte, Arthur, Sol, Anne, Frej og Anna, der alle har vundet fribilletter til 2026 i vores Find 5 Fejl konkurrence på markedet! 🥳😁 Der kommer selvfølgelig nærmere besked til de heldige vindere, samt endnu flere konkurrencer til næste år. 😊

For nu vil I kunne opleve Vikingegruppen Lindholm Højes medlemmer rundt på forskellige vikingemarkeder i løbet af sommeren, og efter markedssæsonens afslutning må I selvfølgelig meget gerne følge med inde på vores Facebookside. 😁 Vi ses! ❤️

Blæsten går frisk henover vores vikingemarked, men solen skinner heldigvis, og vejene er åbnede igen! 😁 Vi er stadig kla...
29/06/2025

Blæsten går frisk henover vores vikingemarked, men solen skinner heldigvis, og vejene er åbnede igen! 😁 Vi er stadig klar med god mad, kolde drikkevarer og masser af underholdning.. 😁

Solen kom frem på himlen og skinnede over det fine brudepar, der endelig fik hinanden! 😍 Ramashang spillede brudeparret ...
28/06/2025

Solen kom frem på himlen og skinnede over det fine brudepar, der endelig fik hinanden! 😍 Ramashang spillede brudeparret ind i den hellige cirkel, hvorefter Freja, Vår, Idun og Njord blev hidkaldt til at velsigne deres liv sammen. 🥰 Gydjen håndfæstede dem, de svor hinanden troskab og kærlighed på edsringen, de skålede for hinanden og bagefter blev de hyldet af alle. ❤️ Det var en smuk ceremoni, og vi siger tak til Hr. og Fru Jeppesen for, at vi måtte være værter for deres bryllup.. 🥰

Vores kære ven, Diana Windfeldt-schmidt, åbnede markedet kl. 10, med en super god åbningstale! 😁 Nu er vi i gang, Ramash...
28/06/2025

Vores kære ven, Diana Windfeldt-schmidt, åbnede markedet kl. 10, med en super god åbningstale! 😁 Nu er vi i gang, Ramashang spiller, om lidt kæmper krigerne, og selvom det blæser og der er lidt overskyet, så er humøret højt hos store og små! 🥳

Vi ses på Vikingemarkedet Lindholm Høje! 😁

I anledningen af, at det er i morgen, det hele går løs, så bringer vi lige en genudsendelse: Udover Vikingemarkedet på L...
27/06/2025

I anledningen af, at det er i morgen, det hele går løs, så bringer vi lige en genudsendelse:

Udover Vikingemarkedet på Lindholm Høje, vil der d. 27-29. juni være DM i landevejscykling i Nørresundby. 🚴‍♀️ I den forbindelse vil Aalborg Kommune og EventTrafik lukke den vej, der fører ind til markedet, i løbet af søndagen. ⛔️ Det drejer sig om tidsrummet kl. 11.45-13.00, hvor der bliver etableret fysisk afspærring ved Vangen og ved Høvejen i forhold til Gammel Hvorupvej. 👩‍✈️

Vi anbefaler naturligvis, at I kommer på markedet inden afspærringen, så I kan nyde noget koldt at drikke i det store telt 🍻, mens børnene hygger sig med vores børneaktiviteter 🎪, og så behøver I jo slet ikke at tænke på de cyklister! 😇 Vi har sørget for en større parkeringsplads i år, lige ved siden af markedspladsen, så det kan nærmest ikke blive nemmere! 🚗 Derudover er der naturligvis heller ingen grund til at være træt af, at man ikke kan komme hjem fra markedet under afspærringen, for krigerne begynder at kæmpe kl. 12 ⚔️, og i Slaget om Lindholm Høje plejer der at være én vinder: os, der ikke får bank, men bare ser på! 😁

Vi ses i morgen! 😁

26/06/2025

Så er det snart. 😃 Ja, det er faktisk lige om lidt! 😁

I overmorgen starter markedet, der åbnes kl. 10 af vores gode ven, Diana Windfeldt-Schmidt, arkæolog og formidlingsinspektør på Lindholm Høje Museet, og som en kærlig påmindelse får I derfor programmet igen, så I kan huske alle de spændende ting, som I skal komme og opleve hos os! 🥳

Krigerne er kampklar, hestene tripper i deres fold, rovfuglene basker utålmodigt med vingerne, vikingeskibet er slæbt på land, Bayeux-tapetet hænges op, Ramashang stemmer deres instrumenter og er klar til at spille op til ægte vikingebryllup lørdag, hvor to af Vikingegruppen Lindholm Højes egne medlemmer endelig siger ja til hinanden! 😍 Søde vikinger og glade unger sidder klar til at guide jeres børn i alskens vikingelege, mens vi håber på, at vølven kommer forbi og fortæller en historie! 🥰 Over 150 glade og dygtige vikinger strømmer til Lindholm Høje for at holde marked i weekenden, og de glæder sig allesammen SÅ meget til at se jer! 🥳

Efter en lang dag med opsætning af markedet har vi fået en lækker gang flæskesteg og folk er kravlet til køjs. ☺️ I morg...
25/06/2025

Efter en lang dag med opsætning af markedet har vi fået en lækker gang flæskesteg og folk er kravlet til køjs. ☺️ I morgen går vi i gang igen, og markedet begynder stille og roligt at tage form. ☺️ Det bliver godt! 🥰

Adresse

Vendilavej 11
Nørresundby
9400

Hvad er åbningstiderne?

Lørdag 10:00 - 17:00
Søndag 10:00 - 16:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vikingemarkedet Lindholm Høje sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del