Nye Perspektiver

14/01/2026

Har du været anbragt i plejefamilie – og er du over 30 år?

Vi tilbyder et gratis gruppeterapiforløb med narrativ terapi for voksne, der har erfaring med plejefamilieanbringelse og som ønsker at udforske deres livshistorie i et trygt fællesskab.

I gruppen arbejder vi med:
• At give plads til dine fortællinger – på dine egne præmisser
• At adskille dig fra det, der har været svært
• At skabe nye forståelser af identitet, relationer og livserfaringer
• At bevidne hinanden gennem samtaler og brevskrivning

Forløbet er gratis og faciliteres af en erfaren terapeut med fokus på tryghed, respekt og fortrolighed.

📍 Nye Perspektiver, Peter Fabers Gade 1, Nørrebro
📅 Opstart d. 26/3 - 2026 - varighed: 14 uger

👉 Vil du høre mere eller tilmelde dig?
Send os en privat besked eller kontakt: [email protected]

Du er velkommen – dine fortællinger betyder noget 💛

02/05/2024

Er ’filosofiske samtaler’ det rette svar på en livskrise?

I den filosofiske praksis mødes en plaget person med en filosofisk praktiker for at tale, tænke og når det går højt, at filosofere sammen.

Hvad kommer der ud af det? Et bedre greb om, hvad der er vigtigst; en større interesse for de erfaringer, man allerede har gjort sig; en stærkere åbenhed for alt det nye, der også kan ske.

Filosofiske samtaler har deres bund og grund i filosofihistorien; i den lange række af mennesker, der siden Platon har forsøgt at begribe tilværelsen, så den ikke falder ud mellem fingrene. Men derudover har jeg selv fundet enorm inspiration i den narrative terapis tænkning og greb. Det gælder særligt, når jeg taler med mennesker, der har fået deres verden dybt rystet af sygdom, traumer eller svære nederlag.

Men hvad er forskellen på narrative og filosofiske samtaler? Det taler jeg med direktør for Dispuk Martin Nevers om til narrativ salon i Århus d. 23.5 kl 19-21. Link her: https://dispuk.dk/events/filosofiske-og-narrative-samtaler/

Så hvis du også interesserer dig for krydsbefrugtningerne mellem terapi og filosofi, så duk op og vær med i samtalen! Det bliver både live og levende!

Få indsigt i filosofiske og narrative samtaler. Lær hvordan filosofisk praksis kan hjælpe mennesker i svære livssituationer.

10/10/2023

Kan ’kunst’ være noget af svaret, når sindet virkeligt går i krise? Ja, lyder svaret efter temadagen Når Kunsten Helbreder.

Med stigende mistrivsel, stadigt flere patienter i psykiatrien og en 10 årsplan, der som jeg læser den, ikke alene vil få alle lærere i folkeskolen til at kigge efter diagnoser, men også gøre unges mistrivsel til noget, der skal håndteres i nye, psykiatriske centre, har vi brug for andre svar, end vi har givet de sidste 20 år, nemlig mere og mere psykiatri.

Ét af de mulige svar ligger i kunstnerisk praksis. At skrive skønt og struktureret, at male nuanceret, at synge i fællesskab og alt muligt andet, ikke bare om det, der gør ondt, men for at leve op, når man er slået ned. Det er så langt fra hele svaret, men det er på den anden side ikke noget, der er.

Men hvordan kan kunst, som et svar på svær, psykisk lidelse se ud i praksis? Det undersøgte vi sidste lørdag, med oplæg fra Kasper Levin, Søren Dixen, Kristian Holte Kofod, Hannah-Louise Khayat, Clara Lykkeberg og mig selv. Jeg stod for arrangementet i samarbejde med Københavns Folkeuniversitet.

Utroligt vigtigt havde Jaschafonden gjort det muligt at invitere 20 mennesker gratis med, der arbejder frivilligt med kunst og mental sundhed.

Der blev både præsenteret den nyeste forskning, fortalt om helt nye og etablerede praxi, givet levende førstehåndserfaringer og set bekymret på fremtiden. Og så blev der talt på kryds og tværs. Fem dage efter havde alle de frivillige mulighed for at komme til workshop, for at tænke over, hvad fra dagen, de kunne anvende i deres egen praksis.

Når man ser tilbage på sådan en dag, er der også meget at kritisere, meget man skulle have gjort anderledes. Men på den anden side, det ved man først bagefter. Og også det er godt at vide.

28/03/2023

De allerstørste spørgsmål har også en historie, også det om døden.

Fra oldtiden til nu har det store flertal tænkt, at hvis ikke sjælen var udødelig, så var moral umulig og intet værd at stræbe efter. Men virker det ikke absurd på os?

Tænker vi i dag ikke helt modsat; at kun fordi livet ender, betyder vores valg overhovedet noget. Kun fordi livet er skrøbeligt har vi brug for hinanden, og kun derfor bliver omsorg og kærlighed mulige. Kun fordi livet er kort og vi er overladt til hinanden er der brug for moral.

Hvor skete mon skiftet? Hvor er det, at vores tid går skævt af de foregående tider?

27/03/2023

Nietzsche er kendt for at sige, at alt det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. Det kan virke som en hån imod de traumatiserede, depressive, ensomme og ængstelige - men er der alligevel noget om snakken?

Hvilke muligheder for erkendelse tilbyder eksempelvis sygdommen? Man kan måske prøve med nogle enkle, overordnede betragtninger. Når du er syg, er der noget vigtigt, du ikke kan; cykle på arbejde, opretholde dit sociale liv eller have et stabilt humør. Det betyder, at man må undvære, men også at det værdifulde derved bliver mere tydeligt - og at man ikke kan tage det som selvfølgeligt. At have et nogenlunde stabilt humør er for eksempelt noget, som de færreste af os sætter udtalt pris på.

Erkendelsen af, hvad der betyder noget for os, gennem adskillelsen fra det, og dermed bevidstheden om, at man ikke kan tage det for givet, kan med venlighed forstås som et udtryk for at blive stærkere - selvom 'stærkere' så ikke betyder, at man 'kan mere', men snarere, at man er mere tydeligt forbundet til det, der er vigtigt for en.

22/03/2023

Der er meget godt at sige om sindets sårbarhed; blandt andet at den berøver os vores forestillinger om kontrol.

Den i dag herskende ide om selvkontrol ødelægger mulighederne for taknemlighed, tager tilværelsens sejre for givet og kræver altid flere kræfter, end vi har. Som sådan har den altid afskåret os fra os selv.

Selvom den kan beundres udefra, er den indefra et nervøst helvede. 😐

20/03/2023

Hvad er en karriere?

Etymologisk er det den elipseformede bane, hvor romerne afholdt deres hestevæddeløb.

En karriere er altså et sted, hvor man med fare for egne og andres liv og lemmer maser frem af, men faktisk ikke kommer nogen vegne. Just sayin’ :)

14/03/2023

Et af de mest uhyggelige træk ved tilværelsen er måske, at så mange livsødelæggende ting sker, når vi ikke gør noget; kedsomheden bruser frem, kræfterne begynder at svinde og ængstelsen spirer og rodfæstes. Det kan føles som om alt det værste ligger og simrer, og så bobler op og koger over, så snart det ikke aktivt holdes nede.

Den tankerække sætter vores handlinger i et dystert lyst. Vi stræber efter at opnå noget, men er samtidigt på flugt fra alt det, der altid ligger på lur. Mennesket er på den måde et altid jaget væsen. Men af hvad? Hvad kommer kedsomheden og angsten egentlig af?

13/03/2023

Alle taler om hjernen, men er der egentlig nogen, der bruger den til noget?

Så du slipper for at gøre det, har vi kigget på en den bog, som mere end alle andre grundlagde den danske psykiatri: Harald Selmers "Almindelige grundsætninger for daarevæsnets indretning" fra 1846:
Selmer siger: ’vel er afsindigheden en sygdom; men den er en legemlig sygdom, uagtet den fornemmelig ytrer sig ved sjælelige symptomer’. Og allerede her starter et mærkværdigt misforhold i psykiatriens teori og praksis. For selvom Selmer forstår afsindigheden som en 'legemlig sygdom', så foreslår han næsten udelukkende sociale og moralske tiltag, ligesom også han – som vi stadig i dag – er nødt til at inddele psykiatriske sygdomme efter symptomer og ikke årsager - altså uden hjerne-viden.

Man kan følge denne dobbelthed fra dengang til nu. Vi hører stadig idag, at psykiske sygdomme er sygdomme i hjernen, men: alle diagnoser er inddelt efter symptomer, altså uden viden om hjernen. Alt psykiatrisk medicin er opfundet i 50’erne, altså før viden om hjernen og ikke forbedret siden. Og en alm. indlæggelse sker efter samtale, altså uden viden om hjernen. Hjerne-viden er simpelthen ikke særligt relevant. Psykiatri har ikke noget med hjernen at gøre, men alligevel tales der helt urimeligt meget om den.

Man får lyst til at sige: alle taler om hjernen, men er der nogen, der faktisk bruger den til noget?

08/03/2023

Det er sgu svært at leve med sig selv!

Man kan forsøge at acceptere, hvordan man er, men derved måtte opgive en masse muligheder for udvikling, eller man kan forsøge på at blive god, kompetent, elskelig osv, men derved komme til at synes meget dårligt om, hvad man faktisk er.

Det er mildt sagt ikke let. Men måske kan dét være en slags udgangspunk; med en mildhed i blikket at indse, hvor umulig situationen er?