Mygdalhus

Mygdalhus Mygdalhus er et salgs- og udstillingssted for kunstnere og kunsthåndværkere i Nordjylland. Hver anden måned kommer der nye gæsteudstillere.

Drives af kunstnerne selv og andre frivillige.

Mygdalhus er et galleri med ca. 30 udstillere samt gæsteudstillere. Nyhedsbrev juli 2026Nu, hvor der er ferietid og højs...
20/07/2026

Mygdalhus er et galleri med ca. 30 udstillere samt gæsteudstillere.

Nyhedsbrev juli 2026
Nu, hvor der er ferietid og højsæson for både danske og udenlandske turister glæder vi os over mange besøg i Mygdalhus. De besøgende kommenterer ofte galleriets fine rammer, den alsidige udstilling og de mange smukke værker. Den kompliment er vi naturligvis glade for og tager imod med tak.

Den sidste dag i juli tager vi afsked med Talpos Ovidius blomstrende malerier samt Tobias W. L. Clemmensens finurlige billeder, for at gøre plads til en ny gæsteudstiller. Denne gang byder vi velkommen til billedkunstner Annette Ulbrichsen.

Annette Ulbrichsen har kunst som sin hobby. Det er i kunsten, hun kobler af, hvor hverdagens tanker lukker ned, og der bliver plads til at give kreativiteten og fantasien rum og legeplads. Hun har ofte en plan, når et maleri påbegyndes, men undervejs tager spontanitet og fantasi over. Annette Ulbrichsen er fascineret af det spontane, uperfekte og lidt rå udtryk. Samtidig er komposition og farvevalg vigtige faktorer for at skabe ro og balance i billederne.

I malerierne vil der ofte være både genkendelige og abstrakte elementer. Det genkendelige pirrer nysgerrigheden og inviterer beskueren ind til, måske via det abstrakte, at finde billedets fortælling - eller den fortælling den enkelte kan ’læse’ i maleriet.

Annette Ulbrichsen maler i mange lag og genbruger gerne gamle lærreder. Det er med til at give struktur og dybde i hendes værker.

Vi glæder og til at udstille Annette Ulbrichsens maleriet i galleriet fra 1/8 til 22/10 og vi ser frem til mange besøg i Galleriet.

Åbningstiden er alle ugens dage fra kl. 11 til kl. 16 i juli og august. Fra første september holder vi lukket på mandage.

Med venlig hilsen

Galleri Mygdalhus

Skagen Landevej 658

9800 Hjørring

Nyhedsbrev maj 2026Vi havde en dejlig åbningsdag sidst i marts, hvor Ib Grønbech fik smilet og latteren frem gennem sin ...
19/05/2026

Nyhedsbrev maj 2026
Vi havde en dejlig åbningsdag sidst i marts, hvor Ib Grønbech fik smilet og latteren frem gennem sin åbningstale. Her refererede han bl.a. vendelboers ’dårlige’ udtalelser om kunst, og konkluderede, at der heldigvis er ligeså mange meninger om kunst, som der er mennesker. Den konklusion er vi rigtig glade for i Mygdalhus, for vi forsøger netop at have et bredt udvalg af forskellige kunstudtryk og forskelligt kunsthåndværk, for på den måde at imødekomme mange menneskers individuelle syn på og opfattelse af kunst. Tak for de mange besøg på åbningsdagen og hen over påsken.

Lørdag den 30. maj 2026 er der ophængt ny billedkunst af
Talpos Ovidiu og Tobias Westh Larsen Clemmensen.

Talpos Ovidiu inviterer os bl.a. med ud i sommerens blomsterflor gennem sine blomsterbilleder. Desuden vil hans udstilling rumme abstrakte billeder, hvor farver, linjer og penselstrøg taler deres eget sprog.

Ovidiu fortæller, at han er autodidakt kunstner, bosat i Danmark. Gennem hvert værk deler han en del af sig selv og tilføjer et strejf af farve til dem, der betragter det.

For ham er maleriet mere end en passion - det er en livsform, en indre balance og et sprog for følelser. Hvert maleri er ærligt, sårbart og fyldt med hans personlige energi.

Ovidiu udtrykker sig gennem abstrakt kunst, hvor former og nuancer fortæller det, som ord ikke kan. Gennem kontraster, teksturer og spontane bevægelser giver han beskueren et vindue ind i sin indre verden - et rum for refleksion, ro eller ren glæde.

Hvert maleri er en invitation til forbindelse - med ham, med beskueren, med en delt følelse. Han ønsker, at det, iagttageren ser, bringer et smil frem eller vækker et dybt minde.

Malerierne rummer et udvalg af værker skabt med passion, nysgerrighed og et oprigtigt ønske om at røre sjælen hos den, der ser dem.

Tobias Westh Larsen Clemmensens tegninger er fantasifulde, fantastiske, fabulerende, finurlige og farverige. Han skriver om sig selv, at han som autodidakt kunstner arbejder frit og nysgerrigt med streger, farver og fantasifulde universer. Han tegner i frihånd direkte fra fantasien, så hvert værk opstår spontant og levende.

Malerierne rummer et udvalg af værker skabt med passion, nysgerrighed og et oprigtigt ønske om at røre sjælen hos den, der ser dem.
Han har tegnet siden barndommen, og kunsten er stadig en stor del af hans fritid. Clemmensens motiver udfolder sig i et vægtløst rum, hvor logik ophæves, og alt kan ske - flyvende skibe, svævende landskaber og farverige planeter.

Han skaber billeder, der inviterer til leg og fordybelse, med mange detaljer og små fortællinger, som beskueren selv kan udforske. Hans værker er åbne verdener, som inviterer til at gå på opdagelse i - uanset alder.

Frihåndsarbejdet er centralt i tegneprocessen; Han opdager kunsten undervejs.

Tobias Westh Larsen Clemmensen er baseret i Nordjylland, men arbejder på at nå bredere ud, at eksperimentere med større formater og udvikle en børnebog. Det er en rejse, hvor både kreativitet og muligheder vokser.

Frem til 29/5 er der fortsat mulighed for at se Lise Duuns stemningsfulde malerier og Vibeke Kassows finurlige værker i stof. Og indtil videre har vi glæde af Steen L. Pettersons dejlige malerier af velkendte lokaliteter.

Vi glæder os til besøg i galleriet og åbningstiden er tirsdag til søndag fra kl. 11 til kl.16

Med venlig hilsen

Galleri Mygdalhus

Et lille udpluk af alle vores flotte malerier .
02/04/2026

Et lille udpluk af alle vores flotte malerier .

Vi holder åbent i hele påsken fra kl 11-16 🥰
01/04/2026

Vi holder åbent i hele påsken fra kl 11-16 🥰

Adresse

Skagen Landevej 658
Mygdal
9800

Hvad er åbningstiderne?

Tirsdag 11:00 - 16:00
Onsdag 11:00 - 16:00
Torsdag 11:00 - 16:00
Fredag 11:00 - 16:00
Lørdag 11:00 - 16:00
Søndag 11:00 - 16:00

Telefon

+4544402106

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Mygdalhus sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Mygdalhus:

Genveje

Del

Type