Maribo Kunstforening AF 1947

Maribo Kunstforening AF 1947 Maribo Kunstforening af 1947

Maribo Kunstforening af 1947Kære Medlemmer af KunstforeningenEfterårshalvårets program 2026 begynder, mens det endnu er ...
21/07/2026

Maribo Kunstforening af 1947

Kære Medlemmer af Kunstforeningen
Efterårshalvårets program 2026 begynder, mens det endnu er sommer. Derfor får I denne særlige, forudgående hilsen, da Nyhedsbrevet i sin helhed først udkommer til august.
Vi inviterer til en tur til kunstinstallationerne i Reventlowparken.
Fredag den 28. august kl. 13.00. Vi kører fra Banegårdspladsen i Maribo kl. 12.10.
En af de udstillende kunstnere og organisator af projektet, Lotte Madsen, viser omkring i parken.
Temaet er i år ytringsfrihed og andre friheder, sammenfattet af udstillerne under betegnelsen ”Ti!/Ytr!”.
De udstillende kunstnere er Michael Dunk, Adam Fenton, Stine Linnemann, Bo Karberg, Lotte Madsen, Jette Mellgren, Parul Modha, Sergio L. Presa og Anna Walther.
Efter omvisningen inviterer bestyrelsen på kaffe og æblekage i ”Vaskehuset”.
Tilmelding til arrangementet til Tina Folmer Larsen ([email protected]) eller på sms til tlf.: 52 38 65 94 senest onsdag den 19. august.

Organisering af kørelejlighed til Pederstrup.
Ved tilmelding bedes I oplyse, hvor mange ledige pladser i jeres bil I kan stille til rådighed for medlemmer uden bil. De af jer der mangler kørelejlighed, men gerne vil køre med, bedes ligeledes meddele dette ved tilmelding.

Med venlig hilsen pbv 18/7-2026.
Karen Løkkegaard Poulsen – formand.

Kære alleBilledkunstner Adam Fenton udstiller sine værker på Nakskov Bibliotek, og Maribo Kunstforening er inviteret med...
07/06/2026

Kære alle

Billedkunstner Adam Fenton udstiller sine værker på Nakskov Bibliotek, og Maribo Kunstforening er inviteret med til fernisering lørdag den 13. juni kl. 14.00 på Nakskov Bibliotek. (Man sørger selv for egen transport til arrangementet)

Ved ferniseringen vil Adam Fenton være i samtale med kurator Magnus Kaslov om værkerne og de idéer, der ligger bag udstillingen. Magnus Kaslov er kurator ved SMK – Statens Museum for Kunst og har for nylig kurateret udstillingen Frøsamlerne på SMK Thy, som undersøger forbindelser mellem kunst, frøsamlingskultur og levende kulturarv.

Adam Fenton udstiller sin soloudstilling fra den 13. juni til den 31. august 2026 på Nakskov Bibliotek. Udstillingen samler et nyt maleri og en omfattende skulpturel installation, der kredser om landskab, naturmaterialer og menneskets relation til det dyrkede land. Et centralt værk i udstillingen på biblioteket er et stort landskabsmaleri, tidligere vist på Rønnebæksholm, skabt som del af et mentorforløb med billedkunstner Michael Kvium og kurator og skribent Pernille Taagaard Dinesen. Maleriet undersøger samtidens forhold til naturen og landskabet gennem et malerisk formsprog, der inviterer beskueren til at opdage nuancer i landskabet og finde skønhed i det oversete.

Derudover præsenterer Fenton en ny stedspecifik installation bestående af mere end 2000 fyrretræskogler, som forvandler bibliotekets podium til en spekulativ fremtidsscene og peger på naturens stor transformative kraft. Adam Fentons praksis bevæger sig mellem maleri, skulptur og installation og undersøger ofte forbindelser mellem natur, æstetik, kulturhistorie og samtidens forestillinger om landskab. Med udstillingen på Nakskov Bibliotek fortsætter han sin udforskning af Lollands landskaber og de kulturelle fortællinger, der knytter sig til dem.

Vi håber at nogle af jer har tid og lyst til at deltage i ferniseringen.
Med venlig hilsen
Maribo Kunstforening
Tina Folmer Larsen.

Praktisk information:
Udstilling: Adam Fenton
Sted: Nakskov Bibliotek, Søvej 8
Periode: 13. juni – 31. august 2026
Fernisering: lørdag den 13. juni kl. 14.00
Kunstnersamtale: Adam Fenton i samtale med Magnus Kaslov, 13. juni kl. 14.00
Entré: Gratis

Gavlmaleri i Maribo”Den blå anemone”Grundlovsdag, den 5. juni 2026 blev det nye gavlmaleri i Maribo, Østergade 5, indvie...
05/06/2026

Gavlmaleri i Maribo
”Den blå anemone”

Grundlovsdag, den 5. juni 2026 blev det nye gavlmaleri i Maribo, Østergade 5, indviet af borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen.

For godt et år siden spurgte formand for Maribo Handelsstandsforening, Ebbe Frahm, tidligere formand for Maribo Kunstforening om at engagerer sig i arbejdet med ”Projekt forskønnelse af Maribo”.
Interessen samlede sig hurtigt om et gavlmaleri. Ejer af ejendommen Østergade 5, Marie Louise Friderichsen, gav grønt lys til at gå i gang med projektet, efter aftale om malingskvaliteter som træværk og mur kan ånde igennem.
Kunstner Emil Krog, der er vokset op i Østofte og gået på Maribo Gymnasium og uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi, sagde ja til at komme med forslag til udsmykning.
Oplægget til ham var, at motivet skulle pege ud på elementer i Maribos historie, kultur og natur.
Han valgte Den blå anemone som motiv.
Den 5. juni blev gavlmaleriet indviet.
Formand for Maribo Handelsstandsforening, Ebbe Frahm, bød de godt 100 fremmødte velkommen, med tak til dem og til de involverede i projektet. Handelsstandsforeningen bød på et glas champagne.
Projektansvarlig, Per Møller, fortalte om projektet og takkede for det fine samarbejde med de involverede, takkede Marie Louise Friderichsen for at stille gavlen til rådighed, Frahm-Rasmussen Fonden, Lolland Kommune: ”Strategi og Politik” og ”Økonomi, Kultur, Fritid” for økonomisk støtte, der har gjort realiseringen af projektet muligt, samt takkede Vibeke Mostad, ”Den blå fisk” for at stille lokaler til rådighed for grej og maling og for elektricitet.
Kunstner Emil Krog fortalte om tankerne bag processen og om maleriet, med tak til samarbejdspartnere.
Vi sang Kaj Munks: ”Hvad var det dog der skete?”.
Borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen indviede gavlmaleriet, med tak for det fine værk, tak til de involverede og så fremad på den glæde maleriet kan sprede for byens borgere, turister og andre, der har deres gang i Maribo.

Med venlig hilsen
Per Møller

Nyt gavlmaleri i Maribo "Den  Blå Annemone" Kunstner: Emil Krog til dagens fernisering.Projekt forskønnelse af Maribo.DE...
05/06/2026

Nyt gavlmaleri i Maribo
"Den Blå Annemone"
Kunstner: Emil Krog til dagens fernisering.

Projekt forskønnelse af Maribo.

DEN BLÅ ANEMONE

Den blå anemone refererer til kendte elementer i Maribos natur, historie og kultur.

Det blå tæppe af anemoner i skovene ved Maribosøerne, Kaj Munks tilknytning til Maribo med familie, skole domkirke og sangen om Den blå anemone.

Kunstner: Emil Krog

Tak til Marie Louise Friderichsen for at stille gavlen til rådelighed.
Tak for støtte til projektet:
* Frahm-Rasmussen Fonden
* Lolland kommune: "Økonomi, Kultur og Fritid" og Strategi og Politik"
Projektansvarlig: Per Møller og Maribo Kunstforening AF 1947

Foto: Birthe Larsen

Præsentation af nyt gavlmaleri i Østergade 5, MariboStemningsbilleder fra Kunstforeningens første præsentation af det ny...
22/05/2026

Præsentation af nyt gavlmaleri i Østergade 5, Maribo

Stemningsbilleder fra Kunstforeningens første præsentation af det nye vægmaleri i Maribo bymidte. Her fortalte den lokale kunstner Emil Krog de interesserede forbipasserende og foreningens medlemmer om arbejdet med kunstværket, som stadig er under udførelse.

Motivet bliver en stor blå anemone – en blomst, der næsten har fået status som en lollandsk nationalblomst.

Foto: Birthe Larsen

13/05/2026

Maribo Kunstforening af 1947

Pressemeddelelse –
Præsentation af et nyt gavlmaleri i Østergade 5, Maribo.

Kunstforeningen inviterer medlemmer og alle interesserede til møde ved maleriet fredag den 22. maj kl 15. Vi vil gerne fremvise dette nye kunstværk i Maribo bymidte, mens der stadig arbejdes på det.
Hvad billedet handler om, vil vi ikke røbe. Kun kan vi løfte lidt for sløret ved at fortælle, at det dufter af Lolland. Gæt med, mens kunstneren står på stilladset, og kunstværket tager form.
Arbejdet med billedet begynder den 13. maj.
På besøgsdagen vil maleprocessen være i fuld gang, men kunstneren Emil Krogh gør en pause og fortæller om arbejdet og sine tanker med kunstværket.
Dette nye gavlmaleri i Maribo bymidte er udført i regi af Kunstforeningen og med tidligere formand for Kunstforeningen, Per Møller som initiativtager.

Ved det ”åbne hus” serverer Kunstforeningen en forfriskning – alle er velkomne.

Med venlig hilsen
Karen Løkkegaard – formand

Maribo Kunstforening af 194718 medlemmer deltog i går i en omvisning på Fuglsang Kunstmuseum, hvor Astrid gav en engager...
26/04/2026

Maribo Kunstforening af 1947
18 medlemmer deltog i går i en omvisning på Fuglsang Kunstmuseum, hvor Astrid gav en engageret introduktion til museets historie.
Omvisningen begyndte udendørs i blæsevejr og fortsatte indenfor med udstillingen Vingesuset.

Pressemeddelelse (kort version)
Vingesuset åbnede 7. februar 2026 og markerer en ny begyndelse for Fuglsang Kunstmuseum. Udstillingen samler klassiske værker og nyerhvervelser i en ny præsentation af dansk kunsthistorie.
Museet er gentænkt fra bunden med nye ophængninger, tematiske rum og fokus på aktuelle emner som natur, køn og identitet.
Vingesuset byder på nye oplevelser, formidling og en moderne tilgang til samlingen.

Foto: Birthe Larsen

Maribo Kunstforening af 1947Husk tilmelding til udflugten Vingesuset - Fuglsang Kunstmuseums samlingsudstilling 2026 sam...
13/04/2026

Maribo Kunstforening af 1947

Husk tilmelding til udflugten Vingesuset - Fuglsang Kunstmuseums samlingsudstilling 2026 samt Lea Porsagers indretning af skulptur-samlingen.
Lørdag den 25. april.
Afgang i private biler fra Banegårdspladsen i Maribo
kl. 13.30 til en omvisning kl. 14.00 ved omviser
Guri Skygge Andersen.
Guri er den omviser, vi traf ved Fuglsangs Jens Juel-udstilling.
Tilmelding til Tina: mail: [email protected] eller sms: 52386594
Med Fuglsang-besøget har vi udtømt programmet i nyhedsbrevet for dette halvår.

Adresse

Maribo
4930

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Maribo Kunstforening AF 1947 sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del