08/09/2026
🌻 TAK FOR DEN FEDESTE FESTIVALDAG 🌻
Hold nu op… hvor har vi haft en fantastisk dag! ❤️
Når vi står her bagefter og kigger tilbage på Skovly Festival 2026, er det næsten svært at finde ordene.
Vi drømte om at skabe en dag med musik, fællesskab, frihed og fred.
Og I gjorde drømmen til virkelighed.
400 mennesker mødte op og fyldte Skovly med liv, grin, dans, musik og fantastisk stemning. Folk kom fra nær og fjern – og det var tydeligt, at I kom for at være sammen og få en festlig dag.
🌻 Kæmpe tak til alle vores musikere!
Afdeling7, Vilde Sjæle, Den Sidste Sol, Dania Mania, Efterslæb, Natskygge, Strengt Fortroligt, Aftalt Spil, Uffe Lorenzen & Trine Trash, Hippiesvin og Øretæv.
I gav os musik, energi og oplevelser, som vi sent vil glemme.
Og en særlig tak til Bjørn Allerelli og Benny Engelbrecht, som var med til at åbne dagen.
🎶 Tak til jer alle, fordi I kom og gav jer fuldt ud på vores scener.
❤️ TAK TIL ALLE JER BAG FESTIVALEN
En festival bliver ikke til af sig selv.
Der står en hel flok fantastiske mennesker bag, som bruger deres tid og kræfter på at få det hele til at fungere.
Kæmpe tak til ALLE vores frivillige.
Til jer, der stillede op fredag.
Til jer, der tog vagter.
Til jer, der stod i barerne.
Til jer, der hjalp vores gæster.
Til jer, der byggede op.
Til jer, der ryddede ned.
Til jer, der løste problemer, før vi andre overhovedet opdagede dem.
I er Skovly Festival. 🌻
Tak til vores lydmænd, som sørgede for, at musikken kunne komme ud over scenekanten – også da de digitale mixere drillede i starten.
Tak til vores videomand for at forevige dagen og til vores fotograf for at fange alle de øjeblikke, vi andre havde travlt med at opleve.
Tak til begge vores konferencier, som bandt dagen sammen og sørgede for, at publikum blev guidet gennem programmet.
Tak til vagterne, som sørgede for, at alle kunne føle sig trygge og få en god dag.
Tak til fodboldholdet, som hjalp med både opbygning og oprydning.
Og tak til alle de andre frivillige, som hver især har lagt en indsats i Skovly. Ingen nævnt, ingen glemt. ❤️
En helt særlig tak til Jørgen og Bettina for at lægge rammer til og være en vigtig del af hele Skovly-eventyret.
Tak til Lysabildskov Camping og for shuttlebusserne, som hjalp vores gæster godt frem og tilbage.
Tak til alle madboderne – Røde Mors Grillbar, Stengers Surdej og Gypsyheart fra Aarø – og til Hippie Bar, Flossbar og Jungle Jam Bar.
🌻 OG SÅ ER DER JER…
Vores gæster.
I kom.
I sang.
I dansede.
I grinede.
Og I blev – også da regnen kom.
Vi startede dagen med at råbe:
”VI DEMONSTRERER FRED I VERDEN NU!”
Og på en eller anden måde blev det faktisk hele essensen af Skovly.
En lille demonstration af, hvordan det også kan være:
At mennesker mødes.
At fremmede bliver til fællesskab.
At musik kan samle os.
At vi kan være forskellige og alligevel stå sammen.
Og ja… der var da et par små bump på vejen. 😉
Men selv da vagterne måtte gribe ind, endte det åbenbart med, at to uvenner senere stod og dansede sammen.
Det er sgu da Skovly! ❤️
Så fra Allan og mig:
Tusind, tusind tak.
Tak fordi I troede på vores lille festival.
Tak fordi I købte billetter.
Tak fordi I kom.
Tak fordi I dansede.
Tak fordi I sang.
Tak fordi I hjalp.
Tak fordi I gjorde Skovly Festival 2026 til den fedeste festivaldag, vi kunne have drømt om.
Og hvis I spørger os, om vi gør det igen?
Selvfølgelig gør vi det! 🌻✌️🎶
Vi ses på Skovly i 2027.
One Day of Peace & Music
❤️🌻✌️