Køge Eventyrland

Køge Eventyrland Vi afventer at Køges byråd tillader vores åbning.

så kom der en lille video og en artikel om os i Sjællandske Nyheder. Kommunen har syltet vores nyeste ansøgning i 6 måne...
23/05/2025

så kom der en lille video og en artikel om os i Sjællandske Nyheder. Kommunen har syltet vores nyeste ansøgning i 6 måneder og kommer med afslag på grund af løgn fra forvaltningen igen. Det er foruroligende at vores demokrati køres af djøffere i kommunen og nikkedukker i et udvalg som overhovedet ikke har besøgt os, eller taget en snak. De har netop igen sagt til forvaltningen, at de ikke orker at tænke selv, men blot vil følge hvad forvaltningens inhabile teamleder Anders Mosbæk vil. Han er dybt inhabil, kommunen har fået dette at vide flere gange, vi har en sag kørende mod ham om at han har lukket for vores hjemmeside ved at skrive til vores hjemmesideudbyder via kommunens advokat, hvilket gør at vi ikke har haft hjemmesiden oppe i lang tid og desværre ikke kan besvare emails. Anders Mosbæk er endnu aktiv i vores sag, senest med at forsøge ulovligt at sende bulldozere ind på vores grund. Føj for en måde at forvalte vores kommune på. Og ingen gør noget , selv Marie Stærke se blot til fra sidelinien mens der udføres ulovlige ting fra forvaltningen.

Få et kig indenfor i det eventyrlige legeland, kommunen ikke vil give tilladelse til👇

Nu er det snart tid til at få åbnet op for Køge Eventyrland – måske i 2025. Vi har endelig fået lov til at ansøge om lan...
04/10/2024

Nu er det snart tid til at få åbnet op for Køge Eventyrland – måske i 2025. Vi har endelig fået lov til at ansøge om landzonetilladelser efter at landsretsdommen omkring paragraf 37-fortolkning omkring, om man SKULLE spørge kommunen om lov, jo ikke gik vores vej. Vi tabte slaget men ikke lysten, så vi forsøger igen og igen.

De landzonetilladelser som vi har sendt, blev af forvaltningen blot afslået med at de ikke ville blive sendt til politisk afstemning, mens der var en igangværende retssag. Den 4. oktober er retssagen og selve præmisserne i sagen overstået – endelig.

Så nu sender vi 5 nye ansøgninger, og håber der er nogle voksne til stede i Teknik- og Miljøudvalget som kan se fornuften i at tillade os at åbne op for offentligheden for vores have.

Al støtte i kommentarerne er velkomne, og ”tag” gerne jeres yndlingspolitiker så de kan se dette opslag.

Halloween 2022.Vores Halloween-arrangement hindres p.t. af Køge Kommunes forvaltning i år! Formanden for forvaltningens ...
01/08/2022

Halloween 2022.

Vores Halloween-arrangement hindres p.t. af Køge Kommunes forvaltning i år! Formanden for forvaltningens fagudvalg Niels Rolskov lovede vi kunne bruge vores bygninger til Halloween lige så tosset vi ville, men forvaltningen sætter nu en kæp i hjulet på politikeren ord, som sidste år blev citeret af Dagbladet for netop at Halloween-arrangementet ikke var en del af Køge Eventyrlands udendørs legepark og ikke skulle forhindres.

Hvad har forvaltningen gang i? Igen?

Teknik- og Miljøforvaltningen vil ikke tillade Halloween i Køge Eventyrland i år. Der er ikke nogen brugbare begrundelser, så vi kan blot konstatere at forvaltningen igen kører en hetz mod os.

Vi skal nu have en landzonetilladelse, som forvaltningen nægter at godkende, da arrangementet nu af kommunen betegnes som en ”tilbagevendende aktivitet”. Dette er ikke tilfældet, da det så skulle være det samme for Køge Festuge, Roskilde Festival og andre loppemarkeder, der i lovens forstand altid skal tolkes som ”enkeltstående arrangementer”.

Vi er målløse over dette åbentlyse magtmisbrug.

Det er decideret ulækker sagsbehandling, og muligvis overtrædelse af forvaltningsloven, hvilket politikerne bør undersøge. Vi er ikke i tvivl – der sker ulovligheder i forvaltningen i hele vores sagskomplex og de ansvarlige bør blive holdt ansvarlige, hvis politikerne tør udføre deres pligt.

Vores enkeltstående arrangement er uden videre af forvaltningen blevet til et landzonetilladelses-arrangement. En klar fejl i forvaltningens tolkning af planloven som netop tillader vores enkelstrående arrangement, men det hindrer ikke forvaltningen i deres mis-forvaltning.

Gang på gang bliver Køge Eventyrland udsat for magtmisbrug af forvaltningen. Vi har brug for, at der snart er nogle voksne til stede, som stopper en forvaltning, der er løbet løbsk.

Mis-forvaltning af værste skuffe, præcis som Corona Camping, Borup Forsamlingshus, Pangea Park og de 20 andre møjsager som forvaltningen nægter at give normal seriøs sagsbehandling. Føj.

Er du også træt af alle møjsagerne som udspringer fra Miljø- og Teknikforvaltningen, så sæt pres på politikerne og tag dem i jeres kommentarer.

Vi starter gerne: Niels Rolskov start nu den undersøgelse af ”personlig agenda” i Miljø- og Teknikforvaltningen og om Teamlederen Anders Mosbæk har rent mel i posen. Vi har flere aktindsigter vi gerne vil vise dig til et møde.

Så er vores hemmeligheder på Google Maps. Kan du finde disse 4 ting?1. Svanen i søen2. Foden som udgør omkredsen på vore...
26/01/2022

Så er vores hemmeligheder på Google Maps.

Kan du finde disse 4 ting?

1. Svanen i søen
2. Foden som udgør omkredsen på vores sansehave.
3. H.C. Andersens hat
4. Løsningen på danmarks største labyrint

Del gerne, og støt dermed op om Køge Eventyrland, så politikerne snart godkender, at vi må åbne.

https://sn.dk/Koege/Familier-stroemmede-til-forlystelsespark-paa-dispensation/artikel/14816011000 tak for opbakningen de...
22/10/2021

https://sn.dk/Koege/Familier-stroemmede-til-forlystelsespark-paa-dispensation/artikel/1481601

1000 tak for opbakningen den første uge i efterårsferien med vores Halloween-setup. Fuldt hus hver dag og glade børn - det er livet!

Vi holder åbent fredag og lørdag, hvorefter vi selvfølgelig holder lukket indtil Køge Kommune har besluttet sig for om de vil have en udendørs legepark i kommunen, eller fortsat forbyder os at åbne op for børnefamilier.

Vi har udenfor i vores have Danmarks største labyrint, en 18 hullers eventyr-minigolfbane med H.C. Andersen eventyr på hver bane, en kæmpe barfodssti og en legeplads, som vi gerne vil åbne op for, hvis det nye byråd vil have det. 99% af Køges borgere ønsker et udendørs legeland, og politikerne siger at de hører efter borgerne, men åbenbart ikke når de er valgt og skal bestemme.

Vi glæder os til de sidste 2 dage, og måske får vi lov at åbne til sommer.

Ses vi?

Det dårlige humør er for en tid lagt på hylden. Nu handler det om at glæde sig over, at en begrænset dispensation nu har gjort det muligt for Camilla og Morten Bonavent, at åbne deres Køge Eventyrland på Ejbyvej 20.

Halloween hele efterårsferien i EventyrlandVi holder åbent indenfor med "Halloween Haunted Houses" resten af efterårsfer...
17/10/2021

Halloween hele efterårsferien i Eventyrland

Vi holder åbent indenfor med "Halloween Haunted Houses" resten af efterårsferien - Mandag til Lørdag 23. oktober fra 14.00-20.30. Sidste indgang i Eventyrland vil være kl. 20.00.

Se blandt andet udstillinger med Frankensteins Monster, Grev Drakula, De Grønne Slagtere og oplev alt hvad der ellers hører til halloween i vores "Haunted House".

Light-udgaven for mindre børn mellem 14-17.30

For mindre børn er der åbent for mindre børn kl. 14-17.30 med Halloween-udstillinger, forlystelsen "Haunted House" uden skræmmere (dvs. Light-udgaven til mindre børn) og lidt Halloween-klippe-klister mm. i cafeteriet.

Skræmmere klar med gys og gru kl. 17.30

For større børn og voksne, der godt kan lide at det er uhyggeligt, har vi den fulde og rimelig uhyggelige forlystelse "Haunted House" bemandet med en håndfuld skræmmere som nok skal kunne skræmme de modige. Der er skræmmere i forlystelsen fra 17.30 til 20.15, og så vil det for alvor være uhyggeligt - glæd jer.

Ses vi?

Køge Eventyrland åbner i efterårsferien med HalloweenTil alle som elsker Halloween får Køge i år en ekstra attraktion me...
03/10/2021

Køge Eventyrland åbner i efterårsferien med Halloween

Til alle som elsker Halloween får Køge i år en ekstra attraktion med udgangspunkt i Halloween.

2 af vores bygninger har de sidste par uger været under ombygning og åbner op indendørs, som en ”pop-up” attraktion, med gys og gru til den helt store guldmedalje.

Alle efterårsferiens 9 dage, fra Fredag den 15. oktober til og med Lørdag den 23. oktober vil vi åbne for 2 ”Haunted Halloween Houses” på Ejbyvej 20 i Lille Skensved.

Den ene bygning er ombygget til Halloween-installationer, som man kan gå og se på, f.eks. Frankensteins laboratorie og Vlad the Vampire.

Den anden lade er ombygget til et 320 m2 stort ”Scary House” med 14 rum hvor man går igennem og bliver skræmt af udklædte ”skræmmere” samt diverse automatiske installationer.

Vi har virkelig gjort noget ud af at der er tale om en decideret forlystelse. Vi kan love jer, at man bliver skræmt på den hårde måde. Blod, zombier, skeletter, spøgelser, edderkopper og adskillige skuespillere vil blive benyttet til at skræmme livet af besøgende.

Derfor går man i små hold af ca. 2-7 personer og børn under 13 år må ikke gå alene ind. Vi anbefaler, at børn og folk med dårligt hjerte kommer i tidsrummet hvor man ikke vil møde skræmmere fra 16-18. Fra 18-22 vil det for alvor blive uhyggeligt.”

Vi vil muligvis annoncere flere tiltag, da vi har en ekstra kæmpe hal indrettet som cafeteria og med gode toiletforhold, hvor der muligvis vil komme noget for de mindste, hvis vi kan finde folk og mulighed (ansigtsmaling, græskarudhuling, pandekager/kaffe mm).

Køge Eventyrland holder åbent alle dage fra fredag den 15. til og med lørdag den 23. oktober kl. 16-22. Entre vil være 25,-. Man kan kun betale via mobilepay eller kontant.

Ses vi på Ejbyvej 20 i Lille Skensved i efterårsferien?

Jubii vi må åbne!- men foreløbigt kun indenfor og i efterårsferien. Vi håber politikerne snart helt aflyser forvaltninge...
28/09/2021

Jubii vi må åbne!

- men foreløbigt kun indenfor og i efterårsferien. Vi håber politikerne snart helt aflyser forvaltningens forbud mod, at vi åbner, så vi kan byde velkommen til sommer også.

På torsdag annoncerer vi Halloween-åbning og vi glæder os til endelig at byde velkommen.

Vi krydser fingre den 8. aprilDen 8. april vil klima- og planudvalget igen skulle tage stilling til om Køge Eventyrland ...
10/03/2021

Vi krydser fingre den 8. april

Den 8. april vil klima- og planudvalget igen skulle tage stilling til om Køge Eventyrland må åbne. Vi har ansøgt om tilladelse til at åbne vores 18 hullers minigolf-bane til foråret, mens vi venter på at kommunens nedlagte forbud om hele parken kommer i retten – måske først engang næste år.

DEL DEL DEL

Vi håber alle der vil have en Eventyrlig H. C. Andersen minigolf-bane i Køge vil dele opslaget og gerne med kommunalpolitikere, så de kan blive påvirket til at stemme ja til, at vi må åbne.

Vi takker for alle de støttende ord vi har fået og håber vi kan åbne i Juni med danmarks flotteste minigolf-bane.

JUBII VI VANDT OVER KOMMUNEN!Vi vandt selve påbudssagen mod kommunen i landsretten.Det betyder at vi ikke skal nedtage v...
08/07/2020

JUBII VI VANDT OVER KOMMUNEN!

Vi vandt selve påbudssagen mod kommunen i landsretten.

Det betyder at vi ikke skal nedtage vores legepark i August, hvilket vi er glade for.

Det er ikke noget at råbe hurra for endnu – vi har stadig forbud mod at åbne – udstedt af forvaltningen. Nu står vi med en færdig legepark, klar til tusindvis af glade børn, og et forbud mod at åbne.

Status er således 1-1 Køge Eventyrland mod Køge Kommune.

Selv om vi er kede af at forvaltningen er så uretfærdige og tryner os fuldstændig 4 dage før vi skulle åbne, er vi stadig klar til at åbne når politikerne siger vi må.

Sidste slag håber vi politikerne snart aflyser, så vi kan åbne vores legepark for publikum, da der egentlig ikke er en eneste god grund til at vi ikke må åbne.

De næste par måneder vil gå med at vi forsøger at få politikere i snak og få en løsning alle kan leve med. Når alle politikerne er positive overfor Pangea Park Zoo i Bjæverskov, hvorfor skulle de så ikke være positive overfor Køge Eventyrland? Hvad er forskellen, udover at vores placering ikke kræver ændring i fingerplanen, men straks kan bruges til det politikerne bestemmer sig for skal være muligt.

Af alle medlemmer i Klima- og Planudvalget som har godkendt lukningen, har INGEN været ude og se hvad det er de har lavet et forbud imod. De har blindt sagt ja til forvaltningen om, at der skulle udstedes et forbud, og det håber vi er en fejl, ligesom den fejl de lavede med Pangea Park, hvor der nu er flere af medlemmerne i udvalget, der mener at forvaltningen har ført dem bag lyset.

Vi tror på magi og fornemmer at solen snart skinner over Eventyrland.

Mvh.

Camilla & Morten Bonavent

Køge Eventyrlands åbning udskudtHej Køge, Lille Skensved & Ejby!Her en lille update på Køge Eventyrland.Allerførst – tak...
10/06/2020

Køge Eventyrlands åbning udskudt

Hej Køge, Lille Skensved & Ejby!

Her en lille update på Køge Eventyrland.

Allerførst – tak for alle de mange positive kommentarer. De betyder meget for os. Vi har også på fornemmelsen at der er bred opbakning for Køge Eventyrland, som en lille hyggelig legepark.

Til de 17 personer som vi havde aftalt der skulle arbejde i Køge Eventyrland beklager vi. De fleste var faktisk fra Ejby og Lille Skensved.

Også tak til alle der har arbejdet på projektet – det er et kæmpe arbejde der er lagt og vi er jer evigt taknemmelige, både ansatte, samarbejdspartnere og venner.

Vi modtog desværrre en forbudsdom i går, den 9. juni.

Vi følger selvfølgelig forbudsdommen. Køge Eventyrland åbner ikke i sæson 2020.

Det der sker nu er, at vi afventer selve retssagen.

En forbudssag er at sammenligne med en sag om at varetægtsfængsle en person. Den er midlertidig og skal følges op af en egentlig retssag, hvor dommeren skal tage stilling til de specifikke elementer. Den sag der blev gennemført var en såkaldt ”hastesag” og gav altså kommunen ret til at få forbuddet - altså en slags ”åbn ikke for publikum og afvent selve retsagen”. Timingen er helt elendig for os, og ødelægger hele sæsonen.

Når vi har fået en civilretslig afklaring af påbudssagen, ved vi hvor vi står og hvis forbuddet så opretholdes, må vi ansøge om legelandet igen på en anden måde senere.

Vi håber selvfølgelig at kommunen dropper påbudssagen, men det skal bestemmes politisk.

Hvor der er vilje er der vej. Projektet er ikke droppet endnu, p.t. blot udskudt.

Opbygning af vores 18+10 hullers Eventyrminigolfbane fra Maj 2019 til idag
21/05/2020

Opbygning af vores 18+10 hullers Eventyrminigolfbane fra Maj 2019 til idag

Adresse

Ejbyvej 20
Lille Skensved
4623

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Køge Eventyrland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Køge Eventyrland:

Del