14/04/2026
WOW for en aften..!!! ❤
Rugsted Kibsgaard & DK besøgte Den Gamle Biograf i Løgumkloster til sæsonens- og (for nu) biografens sidste koncert.
De sang og spillede en hvis del ud af bukserne og publikum var helt på stikkerne denne aften. Selv Oles opfordring til at klappe på 2 og 4 blev fulgt 😜.
Som Rugsted sagde - "I må ikke lukke - kulturen skal fortsætte, ellers dør den..." 🙏.
Der skal dog kræfter, tid og ikke mindst publikum til for at kulturen består - det kan den SAGTENS og det SKAL den - også selvom vi ligger i et ydreområde.
Vil du være med til at arrangere koncerter i Den Gamle Biograf, skal du ikke tøve med at kontakte [email protected] for at høre mere.
Indtil da, kan I med fordel følge andre lokale initiativer, f.eks. "Rodløs" som også arrangerer forskellige indslag rundt i kommunen. Støt kulturen i nærheden af dig, måske allerede med en billet til Thomas Buttenschøn i Agerskov den 24. april.
Tak til ALLE der har været en del af de sidste 4 års fantastiske koncerter i Den Gamle Biograf. Vi har nydt hver og en...❤
MDGB