Kunstforeningen Fjordklyngen

Kunstforeningen Fjordklyngen Alverdens Kunst i Hjarbæk udstillingen løb af stabelen for sidste gang i 2023. siden er nu overgået til at være Kunstforeningen Fjordklyngens officielle side.

Formålet med Fjordklyngen viser kunst har fra begyndelsen været at fremme kultur, natur, turisme, bosætning og erhvervsudvikling i Fjordklyngen. Ved at integrere kunsten som en central del af samarbejdet mellem landsbyerne har projektet skabt oplevelser, der fremmer samtaler, møder og fællesskab og dermed bidrager til at styrke udviklingen i de seks lokalsamfund: Skringstrup, Nr. Rind, Sundstrup,

Låstrup, Ulbjerg og Skals. Dette formål videreføres nu i Kunstforeningen Fjordklyngen. Foreningen har til formål at fremme forståelsen af og interessen for kunst i Fjordklyngen - og gøre kunsten tilgængelig, nærværende og relevant i hverdagen. Ikke som noget fjernt eller elitært, men som noget, der kan opleves, deles og leves med. Foreningens arbejde vil blandt andet tage form gennem:
• kunstudstillinger og kunstneriske initiativer, der bringer kunsten tættere på mennesker og steder
• indkøb af kunstværker, som trækkes lod om blandt medlemmerne, der møder op, så kunsten får nye hjem og nye ejere
• samarbejder med andre kunstforeninger og institutioner, der kan styrke både kvalitet, udsyn og fællesskab
Ambitionen er at skabe et levende kunstmiljø, hvor kunsten ikke kun ses, men også skaber forbindelser, dialog og lokal stolthed. Et miljø, hvor kunst kan være med til at tiltrække besøgende, styrke bosætning og give nye perspektiver på det sted, vi deler. Med stiftelsen af Kunstforeningen Fjordklyngen søger vi nu mennesker, der har lyst til at være med i enten i bestyrelsen eller som medlem. Mennesker med engagement, nysgerrighed og lyst til at bidrage til en forening, der rækker ud over sig selv og ind i fremtiden. Alle, der har lyst til at være en del af dette fællesskab, er hjerteligt velkomne i foreningen. For når kunst bliver et fælles anliggende, kan den være med til at flytte både mennesker og steder.

30/07/2026

Tak til Vesthimmerlands Avis for den flotte artikel om Fjordklyngen viser kunst.

Vi er utrolig glade for, at I har valgt at sætte fokus på vores udstilling og på alt det, frivillighed og fællesskab kan skabe i en lille landsby som Nr. Rind.

I dag har vi rundet mere end 800 besøgende på bare fem dage, og det er langt over, hvad vi turde håbe på. Tusind tak til alle, der har lagt vejen forbi, og til alle jer, der har hjulpet med at sprede budskabet.

Udstillingen er åben hver dag kl. 10-17 frem til 9. august. Frem til 2. august kan børn desuden besøge aktivitetsvognen Trille, hvor de gratis kan udfolde deres kreative evner.

Vi glæder os til at byde endnu flere velkommen i Nr. Rind.

Du kan læse hele avisen på linket herunder:

https://issuu.com/himtryk/docs/vesthimmerlands_avis_nr.31-_2026?ff&fbclid=IwdGRjcATXJbxjbGNrBNcls2V4dG4DYWVtAjExAHNydGMGYXBwX2lkDDM1MDY4NTUzMTcyOAABHteoMaF699y3a8Q9fs_HuQ5_GacDwrt4XLBUIHI6ELTqdLdWNCnAD7Xs7rFC_aem_NeOd9bH51VQGcWCrRxs0mg

26/07/2026

Adresse

Løgstrup

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kunstforeningen Fjordklyngen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type