28/08/2026
Der er stadig én sidste turist i Barcelona. Og der er Blåt Blod på Marselisborg.
Fem dugfriske og højtbelagte bangere er netop landet fra det populære og folkelige bossa-bodega-rockband Trubaduren.
I dag udkommer EP’en Den Sidste Turist i Barcelona, der er mindst lige så charmerende og krøllet som resten af bandets bagkatalog. Her fortsætter Trubaduren deres helt egen færd gennem dansksproget lyrik, støvet bossa og hverdagsbanaliteter med lidt ekstra farve i kinderne.
Og så er du faktisk lidt af en heldig kartoffel.
For Trubaduren gæster TRIO hele to gange dette efterår. Først som trio til Jazz & Picnic på Museet Sønderskov den 26. september. Og den 10. oktober kommer de med fuld besætning til JazzHaus aka EWII House.
Billetter finder du på trio.dk
Trubaduren & hans Rockband