De første forsamlingshuse blev rejst i tilknytning til skytteforeninger, grundtvigske højskoler og friskoler. Og da Estrups styre (slutningen af 18’tallet) forbød at holde møder på offentlige skoler, tog byggeri af forsamlingshuse fart, som bred venstrepolitisk folkebevægelse. Det ’folkelige og parlamentariske samfund’ var under udvikling. Husene fik funktion som hele sognets storstue og omkring 1
920 var der bygget mere end 1600 forsamlingshuse. Møder, foredrag, ’suppe steg og is-fester’, dåb, konfirmation, bryllup, dilletant teater, skytte- og gymnastikforeninger, banko, dans og fællessang. Ikke mindst kan forsamlingshusenes funktion knyttes sammen med andelsbevægelsen og landbrugets udvikling i Danmark. I årtierne 1900 blev der i stort tal etableret forsamlingshuse i Danmark, da der opstod behov for mødesteder og rum for det spirende folkestyre i sognene og ikke mindst for ny sammenhængskraft i det lokale liv. Det oprindelige forsamlingshus lå på Storegade 13. Det blev opført i år 1900. Der er p.t. ikke meget historie opsporet/gemt om dette hus, men da det nye forsamlingshus blev bygget, blev det gamle solgt privat, og anvendes stadig til privat beboelse i dag. Det nuværende forsamlingshus blev bygget i 1956. Oprindeligt var der indgang i østgavlen, hvor der var garderobe og trin ned til toiletterne i kælderen (som ikke eksisterer længere). I 70´erne blev den gamle indgang sløjfet, og der blev bygget nyt indgangsområde med toiletter i niveau og et nyt køkken på nordsiden. I 80’erne blev der lånt en stor del af forsamlingshusets værdi for at dække flere års underskud, og det endte med, at forsamlingshuset var lukningstruet. I 1992 flyttes forsamlingshusets gæld på knaps 300.000 kr til et rentefrit lån i Højderyggens Andelskasse. Denne krakkede desværre, og forsamlingshuset endte med en stor gæld, der skulle afvikles meget hurtigt. I den forbindelse blev der holdt et folkemøde, hvor tonerne gik højt, men med hjælp fra en advokat blev man enige om, at der skulle samles et beløb ind blandt de lokale husstande for at redde forsamlingshuset. Bestyrelsen brugte nogle uger og samlede 1750 kr ind pr husstand, og det reddede forsamlingshuset, og man kunne betale gælden ud. Omkring dette tidspunkt brugte forsamlingshuset også lokale frivillige kræfter til rengøring, opsætning osv. Som tak for hjælpen startede man hjælperfest op, hvilken eksisterer den dag i dag for de, som frivilligt giver en ekstra hånd med i huset. For at skabe liv og lidt indtægt, blev fællesspisninger også opstartet i 90´erne. Der var stor opbakning fra starten, og er virkeligt noget af det, som den dag i dag er en væsentlig del af forsamlingshusets virke, og som stadig samler fulde huse. Alle er velkomne i huset. Det kan lejes til fester og lignende, er rammerne om Valghandling og ikke mindst arrangeres der fællesspisning og fester af bestyrelsen. Medlemmerne kan leje huset til fordelagtige priser og låne stole og borde, men alle er selvfølgelig velkommen uanset. Kontakt meget gerne udlejer eller bestyrelsen for mere information eller hvis du ønsker at blive medlem.
