08/09/2025
TAK FOR I ÅR 😊
En stor og varm tak til alle jer der deltog i Hvalsø Kulturnat, støttede os undervejs og gav en hånd med i afviklingen af årgang 26. af denne skønne aften. Det er i højeste grad jeres skyld, at vi kan gøre dette.
Vi lagde ud med Allan Henriksens nyskrevne Hvalsø-sang, der senere vil være at finde på alle streaming-tjenester. Der blev sunget med og det godt at se, at sangen blev modtaget så positivt, som den blev.
Der var rå rock i børnehøjde med Rockbussen, ny spændende dansk musik med Vincent Ryder & The Awesome SoundKings og rock fra flere årtier med The Spikes. Alt sammen på Kropladsen, der også bød på flot mavedans med mavedanserforeningen Farasha.
Hovedgadens boder og lopper trak masser af mennesker, der også kunne høre bands fra musikskolen på den lille scene ved Østergade. MC Caffe bød på rap, Cirkus Kæphøj var igen på Søtorvet og foldede alskens cirkuskunster ud der. Her kunne man også måde en række af de politikere, der stiller op ved det kommende kommunalvalg.
Der var meget travlt ved madboderne, hvor der blev langet burgere, flæskestegsandwich, hotdogs, pandekager etc. over disken i et højt tempo. Der var mange munde at mætte.
Der blev budt på kreative udfoldelser hos Krea’Kræs, og Lejre Klimauger blev skudt i gang med et flot optog, skabt af Katja Fabrin, Sif Jessen Hymøller og Rolf Søborg Hansen samt Sandra fra . Dukkerne udstilles på Søtorvet under klimaugerne.
Der skal også lyde en stor og hjertelig tak til vores mange sponsorer:
Lejre Kommune, Søtorvet, SuperBrugsen, REMA1000, Advokatfirmaet H-E. Andersen,
MesterJakob, Søgade Begravelser, EDC Hvalsø, Bygma, Mejsegaarden, Hvalsø Kraftvarmeværk, Dybæk Autoservice, Sonnerupgård Gods, Poul Christensen VVS A/S, Mester Jakob, VVS Firmaet Badexperten, Hvalsø Borgerforening, Hvalsø Apotek, Klinik for Fysioterapi, TOP Entreprise v/Torben Hegedys, Hvalsø Campingværksted, Tømrerfirmaet Brdr. Nymann, Agent Skilte, Bilhuset Jepsen og Ousted Biler
Vi ses næste år – som altid den første fredag i september (d. 4. september 2026)
😊 Hvalsø Kulturnat