Don't Fear The Weird

Don't Fear The Weird Don’t Fear The Weird byder endnu en gang velkommen! DON'T FEAR THE WEIRD 2023
Vi stiller skarpt på det skæve sind 13. – 16.

november

Filmfestivalen Don’t Fear the Weird er tilbage for ottende år i træk for at omfavne det skæve sind. Nu med en ekstra dag i programmet og hele fire dages festival spækket med film, talks, events og masser af weirdness. Vi stiller fagpersoner, kunstnere og filmelskere over for en perlerække af film med sindet som omdrejningspunkt og skaber et rum med fokus på åbenhed, ny viden – og et opgør med tabuer om psykisk sygdom.

OM SUPERFORSKNING, DNA OG NEURODIVERGENSDer findes mennesker, som lever for at konkurrere. Og så findes der Eske Willers...
08/06/2026

OM SUPERFORSKNING, DNA OG NEURODIVERGENS

Der findes mennesker, som lever for at konkurrere. Og så findes der Eske Willerslev. Han er uden for kategori på det punkt.

'Human Race' var egentlig tænkt som historien om et videnskabeligt kapløb om at kortlægge menneskehedens genetiske fortid. Det fylder en del - og det er spændende. Men dokumentarens egentlige styrke ligger et andet sted. Nemlig i sit fascinerende portræt af den særlige type menneske, som igen og igen flytter grænserne for, hvad vi ved om verden – og af de personlige egenskaber, der både driver og komplicerer den slags liv.

Eske Willerslev fremstår som et ustoppeligt bundt af energi. Eventyrer, forsker, leder, familiefar og arbejdsnarkoman på samme tid. I scenerne med familien og de nærmeste ser man en mand, der ofte virker mere hjemme i idéer end i sociale koder, mere optaget af mønstre end af stemninger. Hans to drenge bliver ladt i stikken, når en jobrelateret samtale kalder. Når nogen takker for en indsats, der ikke har ligget ham på sinde, drøner han videre. Hans intense fokus, rastløshed og fokus fremstår næsten som et studie i de neurodivergente træk, der ofte forbindes med ekstraordinære præstationer i videnskabernes saloner.

Mod slutningen, da kapløb nummer 1 på dramatisk vis er overstået, begynder Willerslev og hans kolleger at tale om næste store forskningsfelt: spørgsmålet om, hvorvidt netop neurodivergens kan have været en afgørende drivkraft i menneskets evolution.

Hvad hvis de egenskaber, der i dag ofte beskrives som afvigelser, i virkeligheden har været blandt artens vigtigste fordele? Hvad hvis det netop er de mennesker, der tænker anderledes, fokuserer anderledes og lever anderledes, som igen og igen har flyttet civilisationen fremad?

Det er, som om en cirkel sluttes. Her bliver det nemlig ret indlysende, at Willerslev er det levende eksempel på den tese, han vil undersøge. Den rastløse forsker, der aldrig synes helt at passe ind i almindelige rytmer, bliver samtidig et billede på den kreative og intellektuelle kraft, som måske har været med til at forme menneskets historie.

Han siger selv i filmen, at hele hans hold formentlig er autister - men det specifikt er ikke noget, han bruger energi på, fornemmer man. Måske er det stigmaet forbundet med neurodivergens, der rumsterer? Måske er det bare irrelevant for Willerslev, fordi det ikke er en del af den formulerede målsætning. Vi skal højere op. Hurtigere. Længere.

STOLTHED OG UROELEMENTER

Forskningsdelen, eller skulle man sige konkurrencedelen, er også levende og godt indfanget. Filmen formidler moderne DNA-forskning som en form for elitesport, hvor forskningsgrupper konkurrerer om at publicere først, og hvor prestige og videnskabelige gennembrud går hånd i hånd. Mest underholdende er den lettere absurde konflikt med en norsk forsker, der efter Willerslevs resultater udfordrer forestillingen om Norge som vikingernes særlige arnested, svarer igen med stadig mere forurettede og frådende YouTube-videoer. Det er et morsomt indblik i, hvor personlige (og nationale) investeringer også kan være i forskningens verden.

Men det er portrættet af Eske Willerslev bag kulisserne, der bliver hængende hos mig. Ikke som genial videnskabsmand eller mediestjerne, men som repræsentant for en mennesketype, der måske både er evolutionens motor og dens uroelement. Man går ud af biografen med fornyet respekt for forskningen. Men endnu mere med en udvidet forståelse for de besværlige, besatte mennesker, der driver den fremad.

PÅ SPEKTRET -- SAMTALE OM FILMEN

På torsdag den 11. juni får Cinematekets eventrække 'På spektret' besøg af filmens instruktør Simon Lec, der deltager i en samtale med professor i psykiatri Thomas Werge, som også medvirker i filmen. De tos tanker om forskning, erfaring og formidling åbner op for en spændende samtale med publikum efter filmvisningen.

Vi kommer i samtalen desuden ind på Simon Lecs personlige motivation for at lave en film om neurodivergens. Samtalen i biografen foregår på dansk og varer ca. 25 min. Og selvfølgelig er filmen en del af pakken!

Efter biografarrangementet er der kl. ca. 21-22 mulighed for - for alle, der har lyst - at deltage i uformelle samtaler med andre om filmens temaer.

På spektret byder på kaffe og kage til samtalerne, generøst støttet af SparNord Fonden, i Restaurant Sult.

Mere information og billetter:
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/1059753

Don't Fear the Weird vender tilbage i november 2026!Hvad ønsker du dig af festivalen? Det kan være emner, film, genrer, ...
22/05/2026

Don't Fear the Weird vender tilbage i november 2026!

Hvad ønsker du dig af festivalen? Det kan være emner, film, genrer, gæster, stemninger, eventtyper eller noget helt syvende.

Vi er glade for al feedback!

“Filmsproget bliver et vidunderligt redskab for mennesker på spektret. Både til at forstå verden, men også til at skabe ...
20/05/2026

“Filmsproget bliver et vidunderligt redskab for mennesker på spektret. Både til at forstå verden, men også til at skabe sin egen virkelighed.”

Sådan siger filmskaber Jesper Dalgaard, som i aften inden Peter Greenaways humoristiske ’Drowning by Numbers’ fortæller om neurodivergent perception og filmisk tænkning – med udgangspunkt i egne erfaringer med ADHD og autisme.

Dalgaard står bl.a. bag dokumentarfilmene ‘Kandis for livet’, ‘Weltschmerz’ og ‘Mors drenge’ og har i sit arbejde kredset om mennesker, fællesskaber og måder at opleve verden på, som ofte befinder sig uden for normen.

Og ingen instruktør har nok som Greenaway gjort symmetri, lister, regler og tvangsmæssig orden så visuelt berusende – eller så overraskende følelsesladet. Billederne her er fra et par af hans andre film.

’Drowning by Numbers’ er i sig selv et svimlende system: Tallene 1 til 100 skjuler sig i billederne, dialogen og scenografien, mens drukneulykker, lege, ritualer og besættelser langsomt forvandler filmen til en matematisk og samtidig sært sanselig feberdrøm.

Jeg glæder mig til et personligt, nørdet og sandsynligvis også ret bevægende oplæg før filmen - som i øvrigt vises på 35mm!

Det er kl. 19.00 i aften, onsdag den 20. maj i Cinemateket – og en del af eventrækken ’På spektret’.

Billetter og mere info her: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/filmserier/serie/29313

INTERNATIONAL AUTISMEDAGOveralt i verden markeres det i dag (den 2. april), at autisme bør aftabuiseres - det er så udbr...
02/04/2026

INTERNATIONAL AUTISMEDAG

Overalt i verden markeres det i dag (den 2. april), at autisme bør aftabuiseres - det er så udbredt, at vi alle nok er i berøring med det (lidt eller meget, bevidst eller ubevidst).

Onsdag den 8. april kl. 19:00 byder vi i Cinemateket, Gothersgade 55, København, velkommen til programlancering af programmet for PÅ SPEKTRET 2026.

Vi viser ’Welcome to Me’ med Kristen Wiig og Tim Robbins – et komediedrama om en lotterivinder med en helt særlig mission.

Særlig gæst: Karina Bundgaard, forperson for Autismeforeningen.

PÅ SPEKTRET byder forinden på et glas fra kl. 18.40 i Cinematekets Asta Bar.

Billetter og mere information: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/1059466

---------------------------------
PÅ SPEKTRET - FORÅRET 2026
---------------------------------

Onsdag den 8. april kl. 19:00
På spektret åbning: Welcome to Me m. drink

Onsdag den 20. maj kl. 19:15
På spektret: Drowning by Numbers + intro v. Jesper Dalgaard

Lørdag den 30. maj kl. 17:00
Drowning by Numbers (Peter Greenaway, 1988) – kun filmvisning.

Torsdag den 11. juni kl. 18:45
På spektret: The Human Race m. samtale om autisme

Billetter og mere info: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/1059466

✨ Ekstravisninger på bagkant af årets festival-succes! ✨I bad selv om det – vi giver jer mere af det bedste på det store...
05/12/2025

✨ Ekstravisninger på bagkant af årets festival-succes! ✨

I bad selv om det – vi giver jer mere af det bedste på det store lærred mellem jul og nytår! 🎬❤️

Lørdag 27. december
14:00 – Captain Fantastic
16:45 – Elskling
19:00 – Heks
20:45 – C’mon C’mon

Tirsdag 30. december
17:30 – Evigt solskin i et pletfrit sind
20:00 – The Outrun (første visning!)

🔥 Perfekt anledning til at gemme sig i biografmørket, tanke filmglæde – og runde året af med nogle af festivalens største favoritter.

👉 Bestil billet nu – før pladserne ryger! 🎟️✨

For 10. år i træk er festivalen Don’t Fear the Weird tilbage for at omfavne det skæve sind. Filmene er som altid en hjørnesten i festivalen. Oplev bl.a. den rørende ’Fuld af kærlighed’, det intense kærlighedsdrama ’Elskling’ og familie-tåreperseren ’Captain Fantastic’.

Så du 'Giv os en chance' på årets festival? Nu er den på streaming - og Soundvenue elsker den!
26/11/2025

Så du 'Giv os en chance' på årets festival? Nu er den på streaming - og Soundvenue elsker den!

DOKUMENTAR. Dårligt havde jeg skrevet min artikel om, hvordan første afsnit af ’Løsladt’ på DR afspejler de hårde kampe, man kan have med sit sind i…

✨ TAK FOR EN HELT VILD AFTEN! ✨Hvor skal vi starte? Sidste aften på Don't Fear the Weird blev musikken tændt, fællesskab...
24/11/2025

✨ TAK FOR EN HELT VILD AFTEN! ✨

Hvor skal vi starte? Sidste aften på Don't Fear the Weird blev musikken tændt, fællesskabet løftet – og weirdness fejret præcis som den fortjener!❤️‍🔥

Tusind tak til Jakob Møller-Jensen for en ubegribelig rørende og modig musikalsk fortælling. Jakobs ærlighed om livets op- og nedture – og musikken, der binder det hele sammen – ramte os alle. Og de akustiske fortolkninger… wow. 🎸

Og tak til Flammen for kæmpe energi, ordspil og et liveset, der kunne få taget på selv en kirke til at løfte sig. Freestyle rap om "Hvad ville du sige, hvis du turde?" og om PTSD, ADHD og bipolar ramte On the Spot. Flammen viste endnu en gang, hvad det betyder at brænde igennem.🔥🎤

Tak til alle jer, der kom, lyttede, dansede og var med til at skabe et rum, hvor man kan komme som man er – og føle sig som en del af noget større. Det er præcis det, Don’t Fear the Weird handler om. 💛

Tak for samarbejdet til uKirke og Eliaskirken🙌

Og tusind tak til fotograf Julie liv Aagaard for de smukkeste stemningsbilleder.

Adresse

Gothersgade 55
København Ø
1123

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Don't Fear The Weird sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type