02/12/2017
Mere end 50 venner lagde vejen forbi kunstmuseet i anledning af 25 års jubilæet. Formanden Eli Tømmergaard bød kort velkommen, hvorefter den tidligere formand Mette Hyldgaard, holdt en meget personlig tale (se nedenfor) om sine oplevelser som formand i næsten et kvart århundrede, inden Julie Horne Møller og Claus Hagedorn-Olsen, fortalte kort om museets projekt omkring performance kunst, hvorefter vi så Lilibeth Cuenca Rasmussens performance video "Afghan Hound" --- Mettes personlige fortælling om 25 år med Horsens Kunstmuseums Venner.
Der var engang et dansested, som blev til et kunst museum. Det var i 1984. I efteråret 1992 fik Horsens Kunstmuseeum sin første tilbygning.
I november samme år så jeg en lille annonce i Horsens Folkeblad om indkaldelse til stiftende generalforsamling den 2 december 1992 i en forening, som skulle hedde Horsens Kunstmuseums Venner.
Min kollega Ole Rasmussen og jeg syntes, at det lød som en god ide med en venneforening, så vi mødte op.
Det var statsaut. revisor Peter Iversen, som var primus motor og derfor ham, som var dirigent på generalforsamlingen.
Da der skulle foreslås medlemmer til bestyrelsen foreslog Ole Rasmussen mig, og inden aftenen var gået, var jeg valgt sammen med Peter Iversen, Erling Foged, Frank Roldsgaard og Eli Tømmergaard, mens Sven Grønborg og Bente Hammershøj var suppleanter.
Jeg blev så formand for foreningen - så var de gode mænd fri for at drøfte, hvem af dem det ellers skulle være!
Vores første opgave var at skaffe nogle medlemmer - så vi kom hver især med forslag hertil, og dem kontaktede vi, og vi fik rigtig mange positive tilbagemeldinger. Mange har så
eft erfølgende været medlemmer gennem alle årene.
Foreningens formål er jo dels at lave arrangementer for medlemmerne, dels at skaffe midler til indkøb af kunst til museet. Og på det tidspunkt var der ingen magasin-problemer her på stedet.
Hvad der købes og udstilles på museet bestemmes af museet. De kan så ønske noget, som venneforeningen kan bestemme, om de vil give museet. Hvis der er midler til er ønskerne som regel blevet op fyldt.
Det første indkøb i 1993 var et maleri af Lars Nørgaard - da tømte vi kassen med ca 30.000.
Der har også hen ad vejen været forslag, hvor vi har sagt, at det måtte Claus bruge museets egne penge til, fx Frandsens neonfrise med en der sidder med bar rumpe i spildt mælk. Og det gjorde han så.
Men det er blevet til mange værker i årenes løb. Da foreningen fyldte 20 år, blev der gjort status ved en udstilling af de værker, venneforeningen havde finansieret, og flere værker er
kommet til siden - senest "Tre på række" en keramisk skulptur af Camilla Thorup . Blandt mine favoritter er fx et maleri af Cathrine Taben Davidsen og en af hendes kultegninger og Sophia Kalkaus lækre, hvide kugle
En af bestyrelsens første opgaver var at finde sponsorer til bogen om museets historie, samlinger og om bygningen. Det lykkedes i 1993, hvor 7 lokale virsomheder bidrog økonomisk.
Peter Iversen foreslog på et tidspunkt , at venneforeningen skulle have en kunstnerpris, som kunne gives til en ung, lovende kunstner, hvis værker var af en sådan karakter, at de muligvis kunne komme til at indgå i museets samling, og takket være hans forbindelse til Horsens Folkeblads Fond og Familien Hede Nielsens Fond har disse gennem årene bidraget med 25.000 kr pr gang til prisen.
Den første modtager var maleren Christian Schmidt Rasmussen, og siden er det blevet til mange - nogle hører man ikke så meget til, andre har der efterfølgende været megen opmærksomhed omkring, så som Tal R og Catrine Raben Davidsen. Selve prisuddelingerne har altid haft vennernes store int eresse - og har ofte affødt store diskussioner- men sådan er det jo med kunst.
Foreningen har også haft indtægter fra andre sider end gennem medlems kontingent er. Michael Kvium gav os således på et tidspunkt 90 gange 2 litografier, som medlemmer kunne
købe - det gav både nye medlemmer og indtægter . Else Poul Petersen gav os på et tidspunkt 100.000.
En dag ringede Franz Pedersen på døren hjemme hos mig og fortalte, at Inge og Asker Larsen gerne ville se mig til en kop kaffe. Det undrede mig noget, men det viste sig, at det ville de, fordi museet måtte få 500.000 til indkøb efter Claus' valg. Så vidt jeg husker købte du den ene Bjørn Nørgaard skulptur udenfor, et maleri af Vaccari og en skulptur af Kirsten Ortved .
Ralf Larsen kommenterede det bagefter med: 2 ud af 3 - ikke dårligt valgt. Siden har Inger og Asker Larsens Fond mildt sagt været uvurderlig for museet .
Jeg skrev på et tidspunkt, foranlediget af Claus, til fondens bestyrelsesformand og bad om et tilskud til et maleri af Olaf Christoffer Jenssen - og fik afslag på tilskud - de ville betale det hele.
Der har været mange og meget forskellige arrangementer for vennerne gennem årene .
Og nogle foredragsholdere, som vi har haft her, da de var unge, er senere som Mikkel Bogh endt som rektor på kunstakademiet og senere som direktør på Statens Museum for Kunst eller som Trine Ross der første gang var her, da hun havde skrevet en bog om Lars Nørgaard. Vi har besøgt andre
museer i Danmark , vi har besøgt gallerier i København og Berlin, museer i Hamburg, Madrid, Bilbao, Amsterdam, Munchen og Wien,og vi har set ET Kandinski-billede i Malmø. Vi har haft besøg af de udstillende kunstnere, men det arrangement, der har haft det højeste besøgstal, var dog mødet på Statsfængslet i Enner! Så mange medlemmer har foreningen ganske enkelt aldrig samlet - og der var ingen indsatte med!
Horsens Kunstmuseums fo rmålsparagraf siger, at det skal være et museum for dansk billedkunst med hovedvægt på perioden efter 1900 og hovedsagelig eksperimenterende kunst efter 1980.
Ind i mellem kan man selv som ven synes, at eksperimenterne rækker vidt . Jeg har somme tider tænkt på udtrykket : Er det kunst fordi det er på et museum eller er det på museum, fordi det er kunst
Udvælgelsen er i de sen ere år blevet trukket meget i retning af perf ormance. Det har ikke min store interesse, og bl.a. derfor beslutt ede jeg, at det eftver 24 år i bestyrelsen måtte være passende at sige tak for alle årene, så andre kræfter kan komme til.
Men der har været fantastisk mange spændende oplevelser gennem de 25 år og rigtig mange dejlig mennesker har jeg mødt.
Museet skal glæde sig over de t rofaste, loyale og nysgerrige venner, der slutter op om museet år efter år uanset hvad I viser- vi har alle vore favoritter, og nogle kunstnere kommer vi alligevel til at holde af hen ad vejen.
Pas godt på venneforeningen - jeg ved bestyrelsen kan være irriterende ind imellem, men foreningen er væsentlig for museet, som et bindeled ud i en kommune, hvor man kan få det indtryk, at kultur er sport, købekoncerter og fængslet.
Jeg håber og tror, at foreningen vil være livskraftig i mange år fremover.
