november 2011 stod mange forventningsfulde mennesker på Torvet i Hillerød. De glædede sig til klokken blev 18.00, der ville Borgmesteren nemlig komme på Torvet og tænde for al julelyset – i hele byen. Der blev tændt lys i gågaderne, på Torvet, i juletræet og i Julemøllen. JULEMØLLEN! Hvor er nisserne? Nisserne var blevet så bange, da lyset blev tændt, at de var løbet, hurtigere end vilde rensdyr,
ud i butikkerne og havde gemt sig der. Nu var Nissefar på den. Det var jo snart jul – og hvem skulle nu hjælpe ham med at pakke alle julegaverne ind til juleaften? Nissefar kaldte på alle byens børn: ”Børn! Børn! KOM! Hjælp mig med at finde mine nissebørn.”
Børn fra hele byen og landet omkring, kom løbende for at hjælpe ham. Hver dag i december og frem til juleaften, mødtes børnene med Nissefar ved Julemøllen. Sammen drog de af sted, ud i butikkerne, for en finde en nisse. Hver gang børnene havde fundet en nisse, belønnede Nissefar dem med et eventyr han læste højt for dem. Inden juleaften, havde de fundet alle nisserne og Nissefar var meget glad, nu var de alle endeligt samlet i hans elskede Julemølle. Nu kan det være, du tror det bare er en historie. Men det er det ikke. Hvert år ved Christmas Night, tænder borgmesteren julelyset og hvert år bliver nisserne så bange, at de løber ud i butikkerne og gemmer sig. Igen i år har Nissefar brug for din hjælp. Kom op til Julemøllen på Torvet i Hillerød og hjælp Nissefar med at finde sine nissebørn. Følg med i julekalenderen på Hillerød.nu