12/08/2026
🎪 Mød de spændende aktører ved Herlev Kirke! ⛪🎈
Fredag den 28. august og lørdag den 29. august er der masser af spændende aktiviteter, hyggelige boder og gode samtaler på pladsen foran Herlev Kirke.
Kom blandt andet forbi:
⛪ Kirkerne i Herlev – tag hele familien med til hyggelige aktiviteter som fiskedam, ballondyr, ansigtsmaling, friske pandekager og popcorn. Lørdag den 29. august kl. 13.00 kan I også opleve det festlige Tro og Tryl-show med Torben Østermark inde i kirken.
🦉 Herlev Natteravne – hør om deres vigtige arbejde for tryghed i lokalområdet, få en snak med de frivillige, og kig forbi deres bod, hvor de uddeler blandt andet bolcher og balloner.
💪 Herlev Bodyfactory – få taget pulsen på din sundhed med en måling af fedtprocenten, og få gode råd til små ændringer i hverdagen, der kan give mere energi og overskud. Du kan også høre mere om deres gratis udendørs træning i Elverparken.
🌟 Uniksport – mød foreningen, som skaber idrætsfællesskaber for sensitive børn og unge. Kom forbi lørdag den 29. august og hør om deres aktiviteter som dans, fodbold og svømning. Børn op til 16 år kan også deltage i en hyggelig tegnekonkurrence.
Der er oplevelser for både børn og voksne – kig forbi og mød de mange engagerede foreninger!
📅 Hele ugens program kan ses på festuge.herlev.dk.
🎊 Vi glæder os til at se jer i uge 35!