27/07/2026
Karin var Hellesteds anker
Af Karen Secher | Ven og formand for Hellested Forsamlingshus
Dagbladet 27. juli 2026, 15:31 | Opdateret 27. juli 2026, 16:02
Kan et sogn næsten gå i stå ved beskeden om et menneskes død? Det føles sådan i disse dage. For det er Karin, der er død. Karin fra Brugsen, Karin&Ib-Karin, Karin på cykel i al slags vejr, Karin i evig bevægelse og arbejdsomhed, Karin med de mange historier om mennesker gennem generationer, Karin, som alle kendte og holdt af.
Karin, der nu ikke er der mere.
»Når et menneske, man kender, dør, erfarer man, at der aldrig har været nogen som netop dette menneske. Og der kommer heller aldrig igen nogen som det menneske. For der er kun én af hver.”
Ordene er digteren Søren Ulrik Thomsens, og de gælder for Karin i særdeleshed. Hun var en ener, et fælles holdepunkt. En konstant i vores lille samfund. Derfor er det så helt ubegribeligt og meningsløst, at hun nu ikke er der, og at vi aldrig mere skal grine, tale, vaske gulv eller sortere loppeting sammen med hende. Eller alt det andet, som Karin gjorde og involverede sig i med en aldrig svigtende hjælpsomhed og trofasthed.
Karin var et menneske skabt i en støbeform, som er sjælden: den, der gjorde hende til et fast holdepunkt, et anker i Brugsen gennem fire årtier, hvor de fleste af døgnets timer blev lagt med hastige skridt her og der, oppe og nede. Hvor der blev givet råd om sovseingredienser, hjulpet med skrivning af lykønskningskort, slæbt og slidt. Hvor der var en aldrig svigtende omsorg og opmærksomhed overfor behov af enhver slags. Karin sendte agurker, syltede rødbeder og vinduespudsning i mange retninger uden at være bedt om det.
Hun var en krumtap i forsamlingshuset, hvor hun var kasserer i årtier – og meget mere end det. Den, der gjorde rent uden at springe en kvadratcentimeter over; den, der sørgede for alle de detaljer, som vi andre nu først må opdage, for hun ordnede bare ting uden at kræve andres hjælp eller tak. Og selv var hun den, der altid stillede op. Med arbejdskraft, uudtømmelig energi, foretagsomhed, humør, kager, mad og alt det andet. Lad os nu bare få tingene gjort. Vi holder ikke op, før opgaven er løst. Tag fat!
Karin er her ikke mere, og det er så ubegribeligt og sørgeligt. Ikke mange andre menneskers død berører så mange, og vi tænker alle i denne tid på Ib og hele Karins store, varme familie, som nu skal igennem en ubærlig tid. Der bliver tomt uden hende.
Meget i tilværelsen kan vi som regel forholde os til, men det er svært med døden. Den er så meningsløst og sort, og det er ikke nemt at finde ord lige nu. Men vi må trøste os med, at der en dag vil dukke lyse sprækker op. At der kommer en dag, hvor vi vil huske de tusindvis af dejlige timer, vi har haft sammen med hende, genkalde hendes smittende latter og mindes hendes store betydning for at have givet et samfund fylde.
Æret være Karins minde.
Foto: Karin Hansen var i 40 år brugsuddeler i Hellested, og hun var meget engageret i at holde byen i gang. Foto: Privat