09/11/2025
Stem ❌ Stem ❌ Stem ❌ få sat dit kryds.
❌
Tirsdag den 18 Nov er der kommunal og regionsvalg.
❌
Det er absolut vigtig, nødvendigt og din egen personlige demokratiske borgerpligt selv at få stemt på den rette person der fortjener din stemme, men også sørge for at alle i din egen familie, venner og alle bekendte, for afgivet deres stemme, så man på den måde kan gøre sin indflydelse gældende og være en del af demokratiet.
❌
DPAC- Danish Pakistani Affairs Council - Dansk Pakistansk Råd har fra vores start i 2014 været meget aktive i at få folk til at huske at stemme og dermed være en aktiv del af nærdemokratiet, og denne opfordring er endnu en løftet pegefinger og påmindelse om hvor vigtigt det er at få stemt ved alle valg.
❌
Husk at i "princippet" kan alle og enhver, der er fyldt 18 år og har haft 4 års forudgående fast bopæl i riget afgive deres stemme. Dvs. statsborgerskab i Danmark er ikke et krav.
❌
Ved kommunal og regionsvalg er det mere persongalleriet i de enkelte kommuner, der er vigtigt, og ikke kun, hvad partiernes medlemmer af folketinget melder ud i tide og utide for egen vindings skyld man skal skele til. Det man skal huske er at partierne og deres valgte til folketinget har deres egne prioriteringer, interesser, holdninger og baglandet, de opstillede kandidater i kommuner og regioner har deres egen kontakt til vælgere og bagland, der dermed kan have andre prioriteringer og verdenssyn, der til tider godt kan kollidere med synet på disse emner på Borgen/Folketinget, hvilket de kommunalvalgte fra de partier også lader komme til udtryk overfor partiernes ledelse i ny og næ. Så blot at afskrive en kandidat fra et bestemt parti opstillet i en kommune, kun baseret på udtalelser fra til eks. en minister fra det parti, er måske lidt en forhastet beslutning. Se mere på hvad den enkelte kandidat i kommunen allerede har udrettet, som du mener er i din interesse.
❌
Hvem skal man så stemme på:
❌
Spørg din indre stemme, spørg din samvittighed, den har oftest ret.
❌
Først og fremmest er det et personligt valg, en personlig vurdering af hvilke kandidater der kommer tættest på de holdninger og værdier som man selv har.
❌
Hvis det er en kandidat som tidligere har været medlem af byrådet, regionen eller folketinget, så kunne man med rette stille dem spørgsmålet. Nu kommer du igen og beder om vores stemme, hvad har du udrettet med den tillid og de stemmer du har fået fra os igennem de sidste mange år. Altså hvis en kandidat intet har udrettet med den stemme og tillid der er blevet betroet ham/hende igennem mange år, intet udtalt, intet skrevet, hvorfor skal man så igen stemme på vedkommende, hvorfor skal man igen gå tilbage til en fuser, det giver vel ikke mening at støtte op om levebrødspolitikere, der kun er politikere for egen vindings skyld, og som man kun ser hver 4 år, når der skal fiskes stemmer. Så i dette tilfælde kan valget eller fravalget ske meget nemt, på en oplyst baggrundshistorik på kandidaten.
❌
Hvis det er en ny kandidat der stiller op, og ønsker at man stemmer på dem, så skal man vurdere de værdier og holdninger kandidaten giver udtryk for, hvad er den kommunale historik for det parti de opstiller for, hvad har vedkommende af kvalifikationer for at stille op, er det en kandidat man tror man kan stole på, og en der vil kunne levere på de mærkesager de går til valg på osv. I dette tilfælde er det lidt mere svært da man ikke har historikken man kan vælge/fravælge på baggrund af.
❌
Men det absolut vigtigste er, Stem ❌ Stem ❌ Stem ❌ få sat dit kryds. Tirsdag den 18 Nov til kommunal og regionsvalget.