Foderstoffen

Foderstoffen Musik- Og Kulturforeningen FODERSTOFFEN i Rudme Tæt ved togstationen på banen mellem Odense og Svendborg. Musikmiljøet i Rudme var der.

Allerede i 1992 startede en kreds af musiktosser et musiksted op i gamle lagerrum på en tidligere Foderstofforretning i Rudme. Og har siden drevet foreningen med stor succes, så der er gang i næsten 700 medlemmer.

02/06/2026

KRYD tager på sommertour, og vi er så heldige at de kommer forbi Foderstoffen den 7.august kl 20.30 💚🎶❤️🔥🎸
Det blir' en kæmpe fest med de fire superdygtige musikere som kommer med hele deres batteri af fede sange som "Ik' nogens mere", "Min vicevært", "Skriv det på min gravsten" og mange flere.

Så tag venner og ikke mindst veninder, søskende og kusiner under armen og kom til årets måske største popbrag på et spillested midt på Fyn!

Billetter👇🏽 https://www.foderstoffen.dk/arrangementer/30

Toget går lige til døren, og du kan få 20% rabat på 4 billetter ved at melde dig ind...så hvad venter du på ?

Medlemskab: https://www.foderstoffen.dk/medlem

Rudme Friskole - Børnehave & Vuggestues 8-9.klasser siger farvel og tak!Det gør de med en ægte afgangskoncert på Foderst...
23/05/2026

Rudme Friskole - Børnehave & Vuggestues 8-9.klasser siger farvel og tak!
Det gør de med en ægte afgangskoncert på Foderstoffens scene fredag d.12.juni kl 19.00 21.00. Alle, både forældre og børn, klassekammerater og andre fra området er velkomne til at komme og høre smagsprøver på hvad de dygtige unge mennesker har lært. Det er Foderstoffen glade for at lægge hus til!
Eleverne (i følge med deres dygtige musiklærere) giver prøver på de sange og genrer, de er blevet skarpe til. Gratis adgang!

Mathilde Falch & Bandet spiller på Foderstoffen i 2027! Der er lidt længe til, men vi glæder os! For hendes koncerter ke...
21/05/2026

Mathilde Falch & Bandet spiller på Foderstoffen i 2027! Der er lidt længe til, men vi glæder os!
For hendes koncerter kendetegnes ved masser af spilleglæde, humor, vildskab, intenst nærvær, personlige fortællinger, publikumskontakt, høj energi, spontane historier og ikke mindst - gode sange.
De spiller det hele hos os 16/10 27 kl. 20.30!
Billetter på:
https://www.foderstoffen.dk/arrangementer/35

Mathilde Falch kommer med sit fede og sammenspillede band til Foderstoffen.

Sangene er både kompromisløse, vilde og alligevel sårbare psykologiske og rammer lige i hjertet af livet som kvinde og menneske i det 21. århundrede.

Hun har intimiteten fra songwriter-genren, men udfordrer og arbejder på tværs af genrer, med mere moderne, vilde, alternative og skæve produktioner. Mathilde har også altid brugt sin stemme og platform til at tale højt om uretfærdigheder og er ambassadør for bla. Landsforeningen SIND og RED Barnet.

Signe Svendsen spiller på Foderstoffen i duo- format sammen med Lars Scherbæk den 26/2 2027. Hun kommer med sangene fra ...
19/05/2026

Signe Svendsen spiller på Foderstoffen i duo- format sammen med Lars Scherbæk den 26/2 2027.
Hun kommer med sangene fra sin nye plade "Alt det vi gør, for ikke at dø", som handler om livet - om vores relationer, bekymringer, anstrengelser i en verden, som er mere urolig end de fleste har oplevet før
I et poetisk og nært sprog rammer Signes sange det ligefremme og det ubegribelige med en mærkbar lethed. Eller som hun synger: “Og mens jorden roterer/ Løber
jeg tør for ideer / Og står tilbage som et forsøg/ på alt det vi gør for ikke at dø”.

Så vi kan se frem til en aften, hvor hun, med sin stærke stemme, store indlevelse og sine overraskende historiefortællinger, spiller sange fra bagkataloget og de nye, smukke og vægtige sange, der vil stå som højdepunkter i både Signe Svendsens musikalske liv, men også som en vigtig stemme fra en fantastisk musiker med noget på hjerte!

Billetter på https://www.foderstoffen.dk/arrangementer/40

GAFFA kaldte albummet Signe Svendsens hidtil bedste, og de store roser kommer til en samling sange, som er sprunget ud af en
eksistentiel tanke om, hvad det er, der holder os i live som mennesker.

Souvenirs garanterer smil fra øre til øre! Og de spiller på Foderstoffen 14/11 2026.30 år er gået siden ”Han tog et Natt...
18/05/2026

Souvenirs garanterer smil fra øre til øre! Og de spiller på Foderstoffen 14/11 2026.
30 år er gået siden ”Han tog et Nattog” blev et kæmpe hit. Siden kom ”I et Sommerhus”, “Jeg troed’ du var hos Mikael”, ”Hannibal og Jerry”, “Jeg hader Susanne”, ”Ned til Mormor”og mange flere. Med erfaring fra 10 albums og 30 år på landevejen indtil nu og masser af ørehængere er festen klar og syng-medfaktoren i top. Souvenirs er musik for ørene og for sjælen - man bliver kort sagt glad inden i! Billetter på:
https://www.foderstoffen.dk/arrangementer/37

Denne ”rockudgave” af Souvenirs er det Gitte K på trommer og velklingende kor, Nils Torp spiller elbas i bedste Paul McCartney-stil samt lidt analog keyboard, der styres med fødderne! Sofie Bonde synger med sin karismatiske stemme og spiller en gedigen akustisk guitar.

Sangene bliver bundet sammen af funderinger over livets mærkværdigheder så
som arvelige nedgroede negle og valg af sovestillinger.
Nils Torp er en erfaren herre. Han var med i det legendariske orkester Kliché først i ’80’erne - mon ikke der sniger sig et par sange fra dengang ind i koncerten....

Pop-up-teater på Foderstoffen!Med kort varsel har vi fået mulighed for et samarbejde, som gør at vi kan lægge hus til:"G...
14/05/2026

Pop-up-teater på Foderstoffen!
Med kort varsel har vi fået mulighed for et samarbejde, som gør at vi kan lægge hus til:

"GUITARISTEN & DE SARTE SJÆLE
-En anderledes teaterkoncert" - 17.juni kl 19.30.

Gå ikke glip af en rørende musikalsk og usædvanlig aften i selskab med en lang række elskelige og særegne eksistenser, som alle gestaltes af skuespiller Victor Marcussen, flankeret af guitaristen Henning Jensen.
Oplev nyfortolkninger af gode gamle hits, der på hver sin måde afspejler livets uendelige mangfoldighed. Glæd dig til forrygende nyfortolkninger af klassikere som bl.a.: ”She was Only Sixten”, ”En lille pige i flade sko”, ”Are you lonesome tonight”, ”You are my sunshine”, “Når lygterne tændes” - og mange flere.
Sange, der kan gøre en forskel og ramme dig hvor du både griner, græder og undres, og indimellem også ramme så dybt, så det kan mærkes helt ind i sjælen.
Billetterne kan købes via dette link:
https://billetto.dk/e/guitaristen-de-sarte-sjaele-en-anderledes-teaterkoncert-billetter-1921136
Og medlemmer af Foderstoffen får en solid rabat!

VARIGHED: 2 x 45 min. + pause
MEDVIRKENDE: Victor Marcussen og Henning Jensen
INSTRUKTION: Pelle Koppel
PLAKATFOTO: Jørgen Kulmann
PRODUCENT: TEATER V, i samarbejde med Dansk Turnéteater.
ARRANGØR: DET MOBILE TEATER MIDTFYN, i samarbejde med Foderstoffen.

13/05/2026

På en forårsdag kan der være langt til blæsten i efteråret - så vi lader Emilie Schiøtt og band spille varmen ind i både forår og efterår med sangen "Sonoran Dessert"- hun spiller nemlig på Foderstoffen 26.september kl 20.30. Billetter på foderstoffen.dk

Adresse

Rudmevej 121
Faaborg
5750

Telefon

+4521678200

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Foderstoffen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Foderstoffen:

Del