Ny Carlsbergfondet

Ny Carlsbergfondet Ny Carlsbergfondet støtter kunst, kunstforskning og kunstformidling. Ny Carlsbergfondet har dybe danske rødder og et internationalt udsyn.

Begge dele kommer i spil, når fondet støtter kunst, kunstforskning og kunstformidling. Ny Carlsbergfondet blev oprettet i 1902 af brygger Carl Jacobsen og finansieres af indtægterne fra hans andel af Carlsberg-bryggerierne. I dag arbejder fondet fortsat med at realisere Jacobsens vision om at gøre kunsten tilgængelig for det bredest mulige publikum. Vores uafhængige status gør os i stand til at st

øtte forskning, erhverve kunstværker og fremme den offentlige debat. Vi placerer kunsten i samfundets hjerte og beriger kunstsamlinger i både ind- og udland. Vi deler vores unikke danske perspektiv med verden, og vi mener, at kunst kan berige alle mennesker - alle steder.

Til Regionshospitalet Gødstrup har tekstil- og farvedesigner Margrethe Odgaard (1978) skabt hele to kunstprojekter, neml...
22/04/2026

Til Regionshospitalet Gødstrup har tekstil- og farvedesigner Margrethe Odgaard (1978) skabt hele to kunstprojekter, nemlig til kræftklinikken og i afdelingen for donortapning.

I donortapningen hylder værket Haima donorernes ofte usynlige men livsvigtige indsats. Med inspiration fra blodstenen hæmatit og kroppens kredsløb har hun skabt en sanselig fortælling om fællesskab, gavmildhed og det liv, vi giver videre til hinanden.

I kræftklinikken bringer kunstprojektet Elphina lys og håb ind i patienterne og de pårørendes hverdag. Gennem varme materialer, levende overflader og poetiske lysinstallationer transformeres de kliniske rammer til et mere hjemligt og favnende miljø. Margrethe Odgaard har skabt et nyt rum, hvor både patienter, pårørende og personale kan finde ro, refleksion og håb midt i et uforudsigeligt og hårdt behandlingsforløb.

Fælles for projekterne er en dyb forståelse for, hvordan fysiske rammer påvirker os som mennesker.

Læs mere her https://www.ny-carlsbergfondet.dk/da/margrethe-odgaards-kunstprojekter-hylder-haabet-paa-hospitalsafdelinger


Margrethe Odgaard
Haima, 2025
Cortenstål, kaseinmaling, linoleum, polstring, hæmatitsten, akrylglas og polstrede møbler

&

Elphina, 2026
Limfarve tapet, indrammet afdækningstapet, aluminium, douglasgran, kaseinmaling og polstring

Regionshospitalet Gødstrup

📷: Kirstine Mengel

Skulpturen Vollmond, som det seneste år har stået midlertidigt foran Den Frie på Østerbro, har nu indtaget pladsen foran...
10/04/2026

Skulpturen Vollmond, som det seneste år har stået midlertidigt foran Den Frie på Østerbro, har nu indtaget pladsen foran udstillingsbygningen permanent. Værket fuldender samtidig en skulpturzone foran Den Frie, som markeres med en guidet fortælling for forbipasserende.

Det er den tyske kunstner Isa Genzken (1948), der står bag den 16,5 meter høje måneskulptur i stål, fiberglas og LED. Værket har stået til låns det seneste år frem mod kunstnerens første soloudstilling i Danmark, World Receiver.

Med sin monumentale skala og kompromisløse formsprog hæver den lysende kuppel sig som en måne over J. F. Willumsens ikoniske arkitektur på Østerbro – rå og romantisk som det drømmende, skulpturelle bygningsværk under den.

Med sin placering på Oslo Plads – et centralt trafikknudepunkt over for Østerport – møder værket dagligt et mangfoldigt publikum af lokale, pendlere og turister og tilbyder et pusterum i byens travle strøm.

Som permanent vartegn, mødested og katalysator for oplevelser i det offentlige rum styrker Vollmond den fælles adgang til kunsten og bidrager til et mere levende byrum, hvor den inviterer til at stoppe op, se og mærke omgivelserne gennem kunstens poetiske kraft.

For at fejre det nu permanente værk, har Den Frie lanceret en audioguide, hvor du kan gå på opdagelse rundt om bygningen og høre om de tre skulpturer, som er udført af Anne Marie Carl-Nielsen, en af drivkræfterne bag etableringen af Den Frie i 1890’erne, den markante danske samtidskunstner Sophia Kalkau og nu den internationalt anerkendte Isa Genzken.

Den Fries erhvervelse og permanente opstilling af Isa Genzkens værk Vollmond er støttet af Villum Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Ny Carlsbergfondet.

〰️ Isa Genzken

Vollmond, 2025

stål, fiberglas og LED

Den Frie

Foto: Anders Sune Berg

Læs mere https://www.ny-carlsbergfondet.dk/da/isa-genzkens-fuldmaane-bliver-staaende-foran-den-frie

Find audioguiden fra Den Frie Udstillingsbygning her https://denfrie.dk/da/audio-guide/

Ny Carlsbergfondet støtter digitaliseringen og tilgængeliggørelsen af kildemateriale, der kan bidrage til indsigten i og...
23/03/2026

Ny Carlsbergfondet støtter digitaliseringen og tilgængeliggørelsen af kildemateriale, der kan bidrage til indsigten i og kendskabet til den danske kunsthistorie.

Kirsten Dufours projekt Let Us Speak Now er nu tilgængeligt via onlineplatformen Kilder til dansk kunsthistorie.

I Let Us Speak Now samles mere end 80 interviews med internationale feministiske kunstnere i et digitalt arkiv.

Arkivet udfolder en mundtlig kunsthistorie fra 1970’ernes feministiske bevægelser til begyndelsen af det 21. århundrede og materialet bidrager væsentligt til både kunsthistorisk forskning og aktuelle faglige diskussioner om kunstens rolle i samfundet.

Et vigtigt aspekt af Dufours projekt var at give ordet til kunstnerne selv, og især fremhæve stemmer, der ikke nødvendigvis var skrevet ind i kunsthistorien.

Gennem samtalerne får vi indblik i feministiske kunstpraksisser på tværs af generationer og geografier, og de transformationer, som den feministiske tænkning har gennemgået.

Stemmerne i arkivet taler om kunstens rolle, sociale forandringer og fællesskab på tværs af generationer og geografier.

Arkivet er nu tilgængeligt via Kilder til dansk kunsthistorie.

Læs mere her: https://www.ny-carlsbergfondet.dk/da/let-us-speak-now-et-kunstvaerk-og-et-videoarkiv

12/03/2026

Ny Carlsbergfondets Hæderslegat 2025 gives til Bente Scavenius

Prisen hædrer en eller flere personer, der arbejder i kunstens tjeneste og som over tid har bevist en ypperlig faglig ambition samt har afgørende betydning for dansk kunstliv.

Med legatet følger 400.000 kroner.

Bente Scavenius (f.1944) er en af Danmarks mest markante kunsthistorikere og formidlere, der kan fortælle om kunst og kunstens potentiale, så det når ud til alle kroge af Danmark.

Bente Scavenius blev uddannet mag.art i kunsthistorie fra Københavns Universitet i 1981 og har siden sat sit tydelige præg på dansk kunstliv som underviser, censor, kritiker og forfatter. Hun står bag en lang række bøger om kunstnere, havekunst og dansk kunstkritik, og hendes bidrag har været med til at udvikle faget i Danmark betragteligt. Sit store folkelige gennembrud har hun fået af to omgange med sin deltagelse i tv-programmerne Kunstquizzen og Verdensdamer, hvor hendes enorme viden om kunsthistorien og eminente formidlingsevne er slået bredt igennem.

Ud over sit arbejde som kunsthistoriker har Scavenius haft centrale roller i flere fonde og bestyrelser, blandt andet Kunstforeningen Gammel Strand og Oluf Høst-museet. Hun har modtaget flere priser for sin kunstformidling, herunder Rosenkjærprisen og N.L. Høyen Medaljen. Med sin store viden og passion har Bente Scavenius gjort kunsten tilgængelig for et bredt publikum og bidraget til at styrke kunstens rolle i samfundet.

Film: JJ Film

12/03/2026

Ny Carlsbergfondets Museumslegat 2025 gives til Anders Kold. Prisen gives til en eller flere museumspersoner, der med betydende faglighed og professionalisme formår at skabe fornyende g udviklende rammer for kunstens repræsentation. Med legatet følger 400.000 kroner.

Anders Kold (f. 1959) er museumsinspektør og samlingsansvarlig på Louisiana Museum of Modern Art, hvor han i 2026 markerer sit 25‑års jubilæum. Han har gennem mere end tre årtier været en markant skikkelse i dansk og internationalt kunstliv. Siden sit første museumsjob har han kurateret 75 udstillinger – heraf 45 på Louisiana – og tidligere arbejdet på blandt andet Aarhus Kunstmuseum, SMK og ARKEN. Med stor faglig tyngde og et skarpt kuratorisk blik har Anders Kold bidraget til at trække den internationale kunstscene mod Danmark og styrket Louisianas position globalt.

Anders Kolds omfattende virke spænder over både moderne klassikere og fremtrædende samtidskunstnere. Han har stået bag udstillinger med navne som Jorn, og Po***ck, Giacometti og Richard Mortensen samt internationale kunstnere som Jeff Koons, Louise Bourgeois, Jean-Michel Basquiat, og Kaari Upson. Også på den nordiske og danske scene har han fremhævet væsentlige stemmer, herunder Pia Arke, Tal R. og Olafur Eliasson. Fælles for hans arbejde er en dyb respekt for kunstværkets egen styrke: I hans udstillinger møder værkerne beskueren med nærvær og plads til fordybelse, mens kunstnerens intentioner får lov at udfolde sig på deres egne præmisser.

Film: JJ Film

12/03/2026

Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat 2026 gives til Stine Bidstrup.
Stine Bidstrups (f.1982) glasværker bevæger sig mellem det skulpturelle, kunsthåndværk og installation med arkitekturens og designets historie i ryggen og alligevel er de helt sine egne.
Stine Bidstrup arbejder både i mundblæst og støbt glas. Til dette bruger hun modeller og støbeforme, som hun selv fremstiller med klassiske håndværksteknikker.

I sine værker undersøger hun, hvordan vi ser, og hvordan vi tror, vi ser. Hvordan øjet og sindet hele tiden justerer verden. Intet er entydigt – alt afhænger af lys, vinkel, bevægelse. Stine Bidstrup sætter optiske fænomener, perception og utopiske idéer i fokus for at forstå, hvordan syn og perspektiv former vores forståelse af verden, og værkerne bliver dermed en påmindelse om, at utopier ikke behøver at blive realiseret. Nogle gange skal de blot holdes op mod lyset.

Stine Bidstrup er uddannet fra både det Kongelige Kunstakademi og Rhode Island School of Design i USA og har desuden en bachelor i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Hun har udstillet sine værker både i Danmark og internationalt og underviser på Kunstakademiets designskole på Bornholm.

Film: JJ Film
bidstrup

12/03/2026

Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat 2026 gives til Inuuteq Storch. Prisen gives til en eller flere kunstnere, der med mod, originalitet og gennemslagskraft markerer sig både i Danmark og internationalt. Med legatet følger 400.000 kroner.

Inuuteq Storch (f.1989, Kalaallit Nunaat/Grønland) er med sin dybt personlige tilgang til fotografiet en markant og yngre stemme i fotokunsten. Storch udforsker i sine værker emner som identitet, hverdagsliv og relationer og omdrejningspunktet for hans kunstneriske projekt er at fortælle Grønlands og grønlændernes historie med grønlandske øjne. Inuuteq Stoch bryder med de klassiske, danske narrativer og stereotype blik, der historisk har præget fotografiske skildringer af landet – og han gør i sine værker op med koloniale magtstrukturer og præciserer retten til selv at fortælle sin historie.

Inuuteq Storch kombinerer i sin praksis egne analoge fotos med fundne fotos, arkivmateriale og historiske fotografiske kilder. Hans fotografier bærer præg af en intuitiv snapshot-æstetik, hvor følsomhed og personlighed er i centrum. Inuuteq Storch har udstillet internationalt, blandt andet i den danske pavillon ved Venedig Biennalen 2024, hvor han som første grønlandske kunstner repræsenterede Danmark og har allerede en lang række soloudstillinger bag sig i Norden, Europa og Nordamerika.

Film: JJ Film

12/03/2026

Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat 2026 gives til Kirsten Ortwed.
Prisen gives til en eller flere kunstnere, der med mod, originalitet og gennemslagskraft markerer sig både i Danmark og internationalt. Med legatet følger 400.000 kroner.

Kirsten Ortweds (f.1948) praksis blev formet i en tid, hvor konceptkunst og minimalisme prægede den kunstneriske dagsorden. Kirsten Ortwed holdt dog fast i skulpturen som fysisk realitet, for denne er nemlig konceptet hos Ortwed, når hun lader skulpturkroppen træde ned fra soklen og indtage rummet. Hun søger ikke betydning i abstrakte begreber, men fokuserer på eksperimenter med form, materialer og rummets samspil, og hendes værker undersøger ofte relationer til tidligere projekter gennem genbrug af former og materialer.

Efter afslutningen af sin uddannelse ved Kunstakademiet i 1975 har Kirsten Ortwed primært udført sit kunstneriske virke i udlandet, herunder New York, Køln og Pietrasanta, Italien. Hun opnåede sit international gennembrud ved sin deltagelse ved Venedig Biennalen i 1997 og har sidenhen haft adskillige soloudstillinger både nationalt og internationalt. Derudover er hendes værker repræsenteret i offentlige rum i Danmark såvel som i udlandet.

Film: JJ Film

Kæmpe stort tillykke til alle fem prismodtagere, der i går aftes blev hædret ved Ny Carlsbergfondets Prisfest på Glyptot...
12/03/2026

Kæmpe stort tillykke til alle fem prismodtagere, der i går aftes blev hædret ved Ny Carlsbergfondets Prisfest på Glyptoteket i København.⁠

✨Bente Scavenius modtog Ny Carlsbergfondets Hæderslegat⁠

✨Inuuteq Storch, Kirsten Ortwed & Stine Bidstrup modtog Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat⁠

✨Anders Kold modtog Ny Carlsbergfondets Museumslegat⁠

Alle prismodtagere yder et ekstraordinært bidrag til den danske kunstscene og anerkendes for dette ved netop at modtage Ny Carlsbergfondets legater, hvortil der følger 400.000 kr. ⁠

”De fem prismodtagere favner både forskellige generationer, arbejdsområder og kunstneriske felter,” siger Ny Carlsbergfondets forperson, Sanne Kofod Olsen om årets prismodtagere.

”Prismodtagerne viser os en styrke og bredde, der er kendetegnende for dansk kunstliv, og bestyrelsen er derfor meget enige om, at netop disse fem prismodtagere repræsenterer og bidrager til det levende og stærke kunstliv, vi ser udspille sig i disse år i Grønland og Danmark.”

Læs mere her om de fem prismodtagere og se film, der blev vist på aftenen:
https://www.ny-carlsbergfondet.dk/da/prisfest-ny-carlsbergfondet-uddeler-fem-store-kunstpriser

NY CARLSBERGFONDET STØTTER OMFATTENDE RESTAURERING AF GLYPTOTEKET Under projektnavnet Fremtidens Glyptotek vil Glyptotek...
05/03/2026

NY CARLSBERGFONDET STØTTER OMFATTENDE RESTAURERING AF GLYPTOTEKET

Under projektnavnet Fremtidens Glyptotek vil Glyptoteket gennemføre et af de største restaureringsprojekter i dansk museumshistorie. Målet er at bevare den kulturinstitution, som brygger Carl Jacobsen, skabte med ønsket om at gøre kunsten tilgængelig for alle.

Med bevillinger på i alt 1,5 milliarder kroner fra Ny Carlsbergfondet og Carlsbergfondet tager Glyptoteket et afgørende skridt mod et bevarings- og restaureringsprojekt, der skal fremtidssikre museets ikoniske bygninger, forbedre forholdene for kunsten og styrke tilgængeligheden for kommende generationer.

Siden åbningen i 1897 har Glyptoteket været et nationalt vartegn og et museum i international liga. Men efter 129 års brug og millioner af gæster er bygningerne under pres. Museet står nu over for nødvendige restaureringer af sine mosaikgulve, udbedring af nedslidte bygningsdele og sætningsskader, opdatering af tekniske installationer og etablering af tidssvarende brandsektioneringer og indeklimaanlæg.

”Ny Carlsbergfondet har en historisk og juridisk forpligtelse overfor Glyptoteket og ønsker at værne om den enestående kulturarv, som både bygningen og samlingen repræsenterer. Det er derfor nødvendigt, at museet gennemfører denne ambitiøse restaurering, så man også i fremtiden kan byde gæster velkommen i de smukke rammer,” siger Sanne Kofod Olsen, bestyrelsesforperson for Ny Carlsbergfondet.

Læs mere om Fremtidens Glyptotek her https://glyptoteket.dk/indblik/fremtidens-glyptotek

Glyptoteket Carlsbergfondet

Billedkunstner og forfatter Amalie Smiths kunstprojekt ’Levende jord’ breder sig nu over gulvet i Viborg Gymnasiums bibl...
02/03/2026

Billedkunstner og forfatter Amalie Smiths kunstprojekt ’Levende jord’ breder sig nu over gulvet i Viborg Gymnasiums bibliotek og ud i den tilstødende gårdhave og sætter, med en række tværfaglige samarbejder, fokus på jorden som levende og livsnødvendigt økosystem.

Det 252 m² store biblioteksgulv udgør en kunstnerisk fortolkning af en knolddannende planterod. Terrazzogulvet efterligner en rodzone gengivet i forholdet 1:10.000, som viser bakterier, svampe i samspil med planterødder. Dermed bliver jordens mikroskopiske livsformer synlige for øjet.

Den tilstødende gårdhave har fået navnet ’Den underjordiske have’ og er i samarbejde med gymnasiets biologihold beplantet med arter, der nærer jordens mikroliv.

Et centralt element i projektet er elevinvolvering. Elever fra både billedkunst og biologi har medvirket i udvikling, formidling og produktion – fra terracottaruller til plantevalg – og har fået unikke erfaringer med at arbejde i krydsfeltet mellem sanselighed og videnskab.

Projektet og processen omkring tilblivelsen har bygget bro mellem billedkunst og naturvidenskab ud fra en overbevisning om, at nye billeddannelser er afgørende for en ny naturforståelse, der tager højde for sammenhængen i de levende økosystemer.

En stor del af den indsamlede viden og erfaring findes formidlet i et omfattende og gratis tilgængeligt undervisningsmateriale til fagene billedkunst, biologi, kemi og bioteknologi på gymnasialt niveau.

Læs mere om Amalie Smiths ’Levende jord’ her og finde link til undervisningsmaterialet https://www.ny-carlsbergfondet.dk/da/levende-jord-et-kunstprojekt-paa-viborg-gymnasium

〰️Amalie Smith

Levende jord, 2025

Terrazzogulv, regenerativ have, undervisningsmateriale, seminar

Viborg Gymnasium

Foto: David Stjernholm

Viborg Gymnasium
Majken Overgaard
Biotech Academy

Ny Carlsbergfondet ansætter to kuratoriske profiler til Kunst til steder-projekter. De to anerkendte kuratorer, Jacob Fa...
17/02/2026

Ny Carlsbergfondet ansætter to kuratoriske profiler til Kunst til steder-projekter.

De to anerkendte kuratorer, Jacob Fabricius og Henriette Bretton-Meyer, skal fremover udvikle kunstprojekter i det offentlige rum for Ny Carlsbergfondet. Begge tiltræder i midten af april 2026.
De skal begge være med til at styrke og udvikle kurateringen af fondets mange kunstprojekter under støtteområdet Kunst til steder.

Ansættelserne sker på baggrund af fondets ambition om at fremme den kuratoriske faglighed i fondssekretariatet og sikre den fortsatte udvikling af kunstprojekter i det offentlige rum.

Sammen med fondets kunstteam skal de to senior kuratorer udvikle og realisere kunstprojekter over hele landet i tæt samarbejde med modtagerinstitutioner og de kunstnere, der udvælges til at skabe værkerne.

"Jeg er stolt over, at to så kompetente kuratoriske profiler vil være en del af fremtiden i Ny Carlsbergfondet. De kommer til at indgå i et team i fondet, der har stor erfaring med at arbejde med kunstprojekter i byrum og på offentlige institutioner, hvor vi lige nu lige har mere end 50 projekter i gang over hele landet. Jeg er overbevist om, at begge med deres store danske og internationale erfaring vil styrke udviklingen og realiseringen af fondets høje ambitioner for kunsten i det offentlige rum," siger Michael Thouber, direktør i Ny Carlsbergfondet.

Både Jacob Fabricius og Henriette Bretton-Meyer tiltræder deres stillinger den 15. april 2026.

Læs mere her https://www.ny-carlsbergfondet.dk/da/indsatsomraadet-kunst-til-steder-styrkes-med-nye-senior-kuratorer

Adresse

Brolæggerstræde 5
Copenhagen
1211

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 16:00

Telefon

33 11 37 65

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ny Carlsbergfondet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Ny Carlsbergfondet:

Del

Type