04/05/2026
Tak for tilliden.
Tak for alle hilsenerne.
Tak for interessen til alle jer, der har fulgt med.
Stemmeprocenten landede på knap 90 %, og det er ganske enkelt fantastisk, at vi i anden runde nåede samme niveau som i første. Det vidner om et stort engagement og en levende fælles samtale om, hvordan vi ønsker, at Aarhus Stift skal bevæge sig fremad. Hertil stor opbakning til bispeembedet, der skal rumme det store stift i al dets mangfoldighed.
Tak for de utallige møder, siden valgkampen så småt begyndte i efteråret. For samtalerne, spørgsmålene, uenighederne og opbakningen – alt det, der gør et valg både vigtigt og meningsfuldt.
En særlig tak til Thomas Frank og Annette Bennedsgaard for kampen. Det har været inspirerende at følges med jer gennem valgkampen. I den sidste runde stod det klart, at vi ser forskelligt på bisperollen og på, hvordan kontakten til sognene bedst udfoldes. Tak, Thomas, for en god samtale om det. Det er vigtigt for mig at være tilgængelig, og jeg vil gøre mig umage for at være det for alle, der har brug for det – overalt i stiftet.
I et halvt år har vi delt os efter anskuelser og præferencer – som det skal være i et levende folkekirkeligt fællesskab. Nu er det tid til at finde hinanden igen og sammen om de opgaver og kald, vi er fælles om. Jeg glæder mig til, at vi mødes på tværs af stiftet og sammen tager fat på udviklingen af vores folkekirke.
Valgkampen er blevet kaldt både et maraton og en slags ekstremsport. For mig har det hele tiden været en holdsport. Jeg kan måske regnes for at have været spillende træner, men uden holdet bag tør jeg ikke tænke på, hvordan det var gået.
Nogle har lidt syrligt talt om, at jeg havde en velsmurt valgmaskine. Måske så det sådan ud udefra. For mig har “maskinen” haft navne: Liza, Laura, Line, Hanne, Anita, Ditte og Karen – og mange flere, som har bidraget stort og småt. Tak til jer alle.
Tak til min lille familie. Uden jeres opbakning var det næppe blevet til noget. Tak for jeres tålmodighed, for at lytte til overvejelserne og bære med gennem både opture og bump på vejen. Og ikke mindst tak, Jette – fordi du er gået turen med hertil. Jeg glæder mig over, at det fortsat er dig, jeg skal følges med.
Nu venter bispevielsen, og derefter glæder jeg mig til, at hverdagen indfinder sig i hele stiftet.
Der er så meget meningsfuldt og vigtigt at tage fat på. Det er et privilegium og en glæde at se frem til.
Tak.
