09/01/2025
Vi har været lidt stille på Teaterøen de sidste par år, efter at Trevor Davis overtog Annekset og Kasernen 1. jan 2023.
Vi ville ikke stå i vejen for at han fik gang i udleje af salene, men det ser ud til at gå godt herude på Øen, så nu vil vi bare melde ind at vi stadig er her😊
Det er muligt at leje vores sale herude på Magneten, både til prøver, workshops, kurser, filmlokation og fester. Priserne varierer efter hvad de skal bruges til.
Til scenekunstprøver lejer vi Panoramasalen (ca 13X10 m) med udsigt til vandet ud til 1000 kr + moms pr dag, og Nordpolen (ca 9x9 m) + 3 små rum med udsigt over vandet til 1000 kr + moms samlet pr dag. De priser gælder alle hverdage.
Begge sale kan mørklægges. Kontakt os på [email protected]