02/06/2026
1. Det handlede aldrig rigtig om tatoveringen. For mig handlede det om mit selvværd.
2. Jeg vidste det var forkert sekundet jeg forlod tatovøren. Jeg forsøgte at vænne mig til den, det skete bare aldrig.
3. Jeg troede det var forfængeligt at gå så meget op i den. Men jeg gemte altid den side af ryggen — og hadede når folk spurgte hvad der var.
4. Der gik fem år før jeg gjorde noget. Det værste var ikke tatoveringen — det var at jeg ikke vidste der var en udvej.
5. Jeg troede jeg bare skulle leve med den. Folk sagde “det er bare en tatovering, du har så meget alligevel.” Men de bar den ikke. Det gjorde jeg — og det gjorde ondt.
6. Lettelsen kom ikke da den var væk. Den kom i det øjeblik jeg tog beslutningen om at få den fjernet.
7. Jeg var ikke den samme person der fik den. Og det er okay.
8. Det tager tid — flere sessioner, måneder imellem. Men hver gang føltes som et skridt tættere på mig selv.
9. Jeg fortrød aldrig at jeg startede. Det eneste jeg fortrød var de fem år jeg brugte på at vente.
10. I dag er den dækket af noget jeg er stolt af. Noget jeg faktisk kan genkende mig selv i.
Kan du genkende følelsen?
👇 Gratis validering - Find ud af hvad der er muligt for dig.
