08/01/2025
20 års jubilæum som selvstændig😱😆🤩🤯🇩🇰🎂tiden flyver!! (risiko for lidt rørstrømskhed)
På en kold vinterdag i 2005 (lidt ligesom idag) blev jeg adspurgt om jeg ville lave 3 store vægmalerier for ungdomsklubben Lavuk,- det gode liv . Der skulle være noget medlemmerne i ungdomsklubben syntes var sejt! På det tidspunkt studerede jeg på Danmarks Designskole (KADK) og var flad som en kirkerotte. Den var jeg med på!! Da jeg havde forhandlet en pris på (vist nok) 20.000,- for det hele, var jeg svært tilfreds!! Jeg brugte stort set alle pengene på maling, brugte et hav af timer! (Mange af farverne skulle have 3 gange for at dække) og jeg var total uerfaren. Jeg sov derovre og havde de ømmeste skuldre af at stå med armene oppe og tegne / male…Alligevel var det en kæmpe fest at lave illustrationer i kæmpeformat, som andre skulle gå og kigge på hver dag 🙏💫 Forleden fik jeg tilsendt de billeder her af en gammel ven der arbejder der den dag idag! 2 af malerier er der endnu 😱 wow! super fedt!! 20 år efter.. Jeg må sige at jeg er et helt andet sted idag rent æstetisk, men fantastisk at se hvor jeg kom fra og vide at de forhåbentlig har skabt god stemning på LAVUK i alle disse år!! Og så selvfølglig sjovt at de var grunden til at jeg for 20 år siden fik mit første cvr nr!
Nu! Flere hundrede animationsfilm, bunker af vægmalerier i alt fra selvlysende maling til enorme gavl og halmalerier og tusinder af illustrationer senere, er jeg her endnu 💫🙏❤️🎶 Ældre, dygtigere og mere erfaren! Og er stadig selvstændig. Tak for 20 år gode år
I medgang og modgang! Tak til Kristian Emil Svidt for at være mit AE -power animal de sidste 6 år… og tak til mit dygtige Crew, tidligere praktikanter og samarbejdspartnere gennem årene. Tak til Katja Jæger som har hjulpet med alt det jeg er en tosse til ❤️ og for at være min partner og muse i 10 år!
Og til sidst TAK til alle vores søde og gode kunder gennem alle disse år 🙏🙏🙏
RIGTIG GODT NYTÅR
DERUDE🧨
Kærlig hilsen
Troels Øhman
Creative director & designer
Som ethvert godt supermarked er der fødselsdagsfest i januar og derfor kører vi 20% rabat på nye animationsfilm, vægmalerier og grafisk facilitering 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰 Det er da ikke til at stå for 💫
Se mere på
Www.oh-man.dk